Kan du rense dine ægte tæpper i sne?

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 9. februar 2012

Læs svaret her og se, hvordan du ellers kan rense dine tæpper.

Sneen i haven kan bruges til andet end at bygge snemænd af. Brug fx vinterens hvide underlag til at rense dit ægte tæppe.
Foto: Tommy Verting

Ja, nyfalden sne er rigtig godt til at rense dine ægte tæpper. Har du genstridige pletter, virker snemetoden dog ikke.

Hvorfor kan sne rense ægte tæpper?

Hvis du har et tæppe af god kvalitet, kan du lægge tæppet ud i sneen og på den måde få renset snavs og støv af tæppet.

Når du lægger det tunge varme tæppe på sneen, vil varmen fra tæppet smelte det øverste lag sne til vand, der vil blive presset op i tæppet.

Herefter vil tyngdekraften gøre, at vandet løbet af tæppet igen og trækker støv og snavs med ud. Samtidig vil tæppets luv rejse sig, og farverne vil fremstå klarere.

Nyfalden sne og 4-5 graders frost virker bedst.

LÆS OGSÅ: Kan en isterning fjerne trykmærker i gulvtæppet efter tunge ting?

Når tæppet har ligget en halv time i sneen, kan du børste det rent for sne.
Foto: Tommy Verting

Sådan renser du tæpper med sne

  • Tag tæppet ud i sneen og læg det med luven (overfladen) ned mod sneen. 
  • Lad tæppet ligge i ca. en halv time. 
  • Der er ingen grundt til at banke tæppet, mens det ligger i sneen. Det gør ikke tæppet renere. 
  • Børst herefter sneen af tæppet. 
  • Bær det ind i huset igen på dets faste plads og lad det tørre der.

VIGTIGT: Metoden virker kun på tæpper af god kvalitet. Ved et billigt tæppe med dårlig indfarvning risikerer du, at farven løber ud.

Alle ægte tæpper består af en luv (garnet, der udgør tæppets overflade), et skud og en kædetråd. Er tæppets skud og kædetråd lavet af uld, kan sneen få ulden til at krympe, så du risikerer at få problemer med buler i tæppet efter rensningen. Spørg om materialerne der, hvor du har købt tæppet.

Hvordan kan du ellers rense dine ægte tæpper?

Har du deciderede pletter på dit tæppe, kan du bruge et gammelt husråd: Hæld helt almindeligt sæbevand på pletten og lad det sidde i ca. 15 minutter. Hæld herefter kartoffelmel på, lad tæppet suge melet, og støvsug så kartoffelmelet op.

Hvis der er kommet olie på tæppet, kan du bruge rensebenzin i stedet for sæbevand.

Har du meget genstridige farvepletter på tæppet, kan du opsøge et tæpperenser-firma. De kan dog kun behandle misfarvningen ved at blege tæppet – så måske er det bedre bare at leve med, at tæppet ser brugt ud?

LÆS OGSÅ: Tæpper og indeklima

Vil du gerne have svar på, om en bestemt myte eller et husråd om hus og have virker, så skriv til tips@bolius.dk og fortæl, hvad myten eller husrådet går ud på. Vi kan ikke love at undersøge alle myter og husråd, vi modtager. De, myter og husråd, vi tager op, vil blive offentliggjort her.

Se alle husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd.

Kilder

Kommentarer

Sådan gjorde man altså i gamle dage, og det var helt op i 70'erne, hvor jeg var i huset. Men dengang man ikke havde støvsuger, bankede man tæpper og "rensede" dem om vinteren i sne. Nogle esempler på at strø brugte afdryppede teblade (fra et par dages eftermiddagste) var også brugt, når man skulle rense gulvtæpper, og man ikke kunne komme til sne eller på en anden årstid/ eller tæppet lå fast på gulv. Så blev tebladene fejet hen over tæppet og tog en masse snavs med sig. Dette er noget jeg selv har oplevet, fordi vi i mit hjem ikke havde elektricitet før 1960.
Det er jo egt indlysende, fordi sne består jo af kalkfrit vand og ligeledes er tebladene skoldede og kalkfrie. Der blev i al fald ikke pletter efter behandlingen, således som man ville se det efter brug af alm koldt vand.
Midlet med at rense med vand/sæbevand på tæpper/møbler er goså et godt fif. Når man har renset og opsuget overskydende fugt med køkkenrulle/avispapir, så virker det at drysse kartoffelmel over pletten og lade det tørre helt, inden støvsugeren kommer i arbejde.
hvor er det godt at høre om de gode råd, der stadig virker uden stor og dyr kemi.
benedikte | 11 Feb 2012
Jeg ville nok fjerne hunden længe inden den er blevet godt indtørret ;)
SG | 10 Feb 2012
Her et "ægte" tæppe lavet af uld. En hund har vandet dette med en plet til følge. Kan denne fjernes efter den er godt indtørret.?
Clems | 10 Feb 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen