Lys og lækker kælder vandt Bolius Idépris
Line Sander vandt 30.000 kr. for sin idé til udnyttelse af kælder. Se, hvem der blev nummer 2 og 3.
Du kan gøre meget for at ændre din fugtige og lugtende kælder til en integreret del af huset. Det har Line Sander fra Køge gjort – og i en sådan grad, at hendes idé er blevet stemt ind som vinder af kategorien ”Udnyttelse af kælder” i Bolius Idépris.
Dermed vinder hun 30.000 kr. og kvalificerer sig samtidig til konkurrencen om årets bedste boligidé i december. Her får den samlede vinder yderligere 75.000 kr.
Rullehylder under trappe og multirum i kælder
Jesper Fagerlund fik andenpladsen og 20.000 kr. med sin idé om rullehylder under trappen. I et skab er der plads til flere plastikopbevaringskasser med hjul efter hinanden, som via en hældning kommer rullende, når man tager den første ud.
Den tredje idé, der blev præmieret med 10.000 kr., er ideen om et multirum i kælderen. Her viser Jesper Lykkeskov og Jens Bauer Andersen, hvordan to mindre rum nemt kan omdannes til ét stort rum, der bl.a. kan bruges til gildesal, motionsrum eller en fodboldbane.
Se alle ideerne til ”Udnyttelse af kælder” her.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer