Oldfruens fif mod røglugt fra tobak
Røglugt fra cigaretter og pibe hænger længe i møbler og tekstiler – men med dette smarte fif kan du ”suge” en stor del af røglugten så nemt som ingenting. Prøv oldfruens fif her.

- Eddike er et effektivt middel til at fjerne lugten af røg.
Foto: Jesper Elgaard
En vase med eddike. Mere skal der ikke til for at fjerne en stor del af røglugten fra tobaksrygning. Stil en eller flere vaser i de rum, der ryges i, alt efter hvor meget røglugt der er. '
Fiffet hjælper også mod røglugt fra brændeovn.
LÆS OGSÅ: Undgå røg i stuen, når du fyrer op i brændeovnen
Sådan minimerer du røglugt
- Hæld 2 dl husholdningseddike i en vase. - Jeg bruger selv hyacintglas. Brug evt. 2-3 vaser, alt efter hvor stort dit hus er, og hvor mange rum der ryges i.
- Stil vasen højt, ca. 180 cm oppe fx på en hylde, da røgen stiger op.
- Påfyld eddike ca. hver 14. dag. Eddiken fordamper nemlig, og om vinteren, hvor der er varme på, fordamper den hurtigere.
Ekstra tip: Du kan også bruge fiffet mod røglugt i tøj. Sæt en skål med eddike, hvor tøjet hænger – fx ved din uldfrakke, som ikke kan vaskes - og lad skålen stå et par dage. Det vil tage en stor del af røglugten.
Oldfruens rengøringsfilosofi
Tidligere oldfrue Grethe Henriksen har i 19 år sørget for, at Marienborg og siden hen Gråsten Slot har været skinnende rene til glæde for en lang række kongelige og toppolitikere som Dronning Ingrid, Dronning Margrethe, Hillary Clinton, Poul Schlüter og Poul Nyrup.
Grethes filosofi er: - Hvorfor bruge masser af penge på dyre, opreklamerede rengøringsmidler, når du kan bruge de gammeldags fif og samtidig tage hensyn til miljøet.

- Oldfrue Grethe Henriksen
Foto: Jesper Elgaard
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Virker det for nogen ? er det vel ok.
Det er vel ikke noget at hidse sig op over.
VEL ?
Jeg har efter 32 års samliv ikke tænkt mig at smide ham ud i haven, synes heller ikke, det er skilsmissegrund.
Derimod sætter jeg af og til nogle eddikekar rundt omkring, når jeg synes, lugten bliver for slem. Det trives vi med begge to. Karen
Til Lis Toft - ja hvis bare troen var nok.... desværre har hverken troen ELLER eddike været nok til at fjerne mine "små håndtag" på hofterne, og hår har jeg ikke så meget af at det kan betale sig og bruge eddike som skyllemiddel :0) - godt nytår.
GODT NYTÅR
(og såfremt din intelligens svarer til mit indtryk af dig, så kan jeg fortælle, at
det IKKE er ment som ros).