Oldfruens fif til en ren køkkenvask
Drop de dyre, opreklamerede rengøringsmidler og brug i stedet denne effektive og billigere metode til en ren vask med ”rengøringsmidler”, du allerede har i skabet. Se oldfruens fif her.

- Du kan gøre køkkenvasken ren med bagepulver.
Foto: Jesper Elgaard

- En vatrondel med eddike fjerner kalk fra vandhanen.
Foto: Jesper Elgaard
Hvis din køkkenvask er af porcelæn eller stål, kan du effektivt gøre den ren med noget så simpelt som bagepulver.
- Bagpulveret ridser ikke, og løsningen er enkel og billig sammenholdt med de dyre opreklamerede rengøringsmidler, siger Grethe Henriksen.
Sådan bliver køkkenvasken ren – billigt og enkelt
- Fjern snavs og snask fra vasken med en opvredet klud.
- Drys en spiseskefuld bagepulver ud i hele vasken.
- Gnid bagepulveret rundt på alle overflader med en våd klud - det efterlader vasken helt skinnende blank.
- Drys lidt ekstra bagepulver ved afløbet, og rens omkring afløbet med en skuresvamp og en vatpind.
- Dyp et par vatrondeller i husholdningseddike og læg dem rundt om blandingsbatteriet. Det fjerner kalk og snavs. Vatrondeller er særligt gode, da de former sig og ligger fast, men hænger ikke i - i modsætning til almindeligt vat. Lad vatrondellerne sidde 15 minutter og tør efter med et viskestykke.
- Sæt en vatrondel med eddike rundt om hanens udløb, hvis ikke filteret kan tages af. Bind en elastik om, så vatrondellen sidder fast, og lad den sidde i 15 minutter, før du tørrer efter med et viskestykke.
LÆS OGSÅ: Hvad gør du, hvis afløbet i køkkenvasken stopper til?
Oldfruens rengøringsfilosofi
Tidligere oldfrue Grethe Henriksen har i 19 år sørget for, at Marienborg og siden hen Gråsten Slot har været skinnende rene til glæde for en lang række kongelige og toppolitikere som Dronning Ingrid, Dronning Margrethe, Hillary Clinton, Poul Schlüter og Poul Nyrup.
Grethes filosofi er: - Hvorfor bruge masser af penge på dyre, opreklamerede rengøringsmidler, når du kan bruge de gammeldags fif og samtidig tage hensyn til miljøet.

- Oldfrue Grethe Henriksen
Foto: Jesper Elgaard
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer