Oldfruens fif til skinnende rent messing
Dine messing- og kobberting bliver skinnende rene - uden brug af skrappe pudsemidler - med dette fif, der er blevet flittigt brugt på Gråsten Slot. Se her hvordan.

- Citronsyre, vand, en tandbørste og en vaskebalje er den simple opskrift på at få lysestagerne i messing rene. Foto: Jesper Elgaard
Der er ingen grund til at bruge skrappe pudsemidler til dine messing- og kobberting, når du først kender dette lille fif.
- Dette tip brugte vi især meget på Gråsten Slot, fortæller tidligere oldfrue Grethe Henriksen.
Sådan bliver dine messingting skinnende rene
- Opløs et halvt brev citronsyre - det svarer til 15 g - i en opvaskebalje med 2 liter varmt vand. Du kan købe citronsyre i de fleste supermarkeder.
- Læg messingtingene ned i blandingen, og lad dem ligge i 15 minutter.
- Brug en lille, blød tandbørste til fx lysestager med krummelurer til at fjerne alt det sorte snavs.
- Skyl messingtingene i vand med opvaskemiddel og tør dem af.
LÆS OGSÅ: Kobberhus med søudsigt
Oldfruens rengøringsfilosofi
Tidligere oldfrue Grethe Henriksen har i 19 år sørget for, at Marienborg og siden hen Gråsten Slot har været skinnende rene til glæde for en lang række kongelige og toppolitikere som Dronning Ingrid, Dronning Margrethe, Hillary Clinton, Poul Schlüter og Poul Nyrup.
Grethes filosofi er: - Hvorfor bruge masser af penge på dyre, opreklamerede rengøringsmidler, når du kan bruge de gammeldags fif og samtidig tage hensyn til miljøet.

- Oldfrue Grethe Henriksen
Foto: Jesper Elgaard
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Men hvis kobber og messing er blevet meget anløbent er dette et fint råd. Elers er det godt at benytte sig af de moderne klude med imprægnering af pudsemiddel. Så går det nemt at få overkommet pudsning/vedligehold året igennem, og man skal ikke sætte en hel dag af til den slags. Jeg plejer nemlig at bruge en dag på terrassen/altanen , så man undgår alt den skrappe damp/"duft" fra brasso o.lign indendørs.
Mvh. Jan Oldenburg
Med venlig hilsen
Jørgen Nexøe-Larsen
Se opdateret opskrift på Grethes citronsyrebad til messing - der skal bruges ½ brev citronsyre til 2 liter vand.
Til Viggo Karstein Jensen: Citronsyre er en meget svag, naturlig syre, der også bruges i fx syltetøj, så dine messingting bør også fint kunne tåle det. Efter endt iblødsætning vaskes blandingen af med rent vand.
Med venlig hilsen
Rikke Berg Fieschi, journalist i Bolius
Antager der findes flere typer breve. ?
Det er trods alt syre, omend svag, på metal så helt venligt er det ikke.
Man smører simpelthen "tingen" til med almindeligt ketchup, og efter nogen tid, tørres det af igen.
Mon oldfruen har et tilsvarende godt tip til pudsning af sølv?