Oldfruens superblanding til rene døre

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 12. januar 2012

Stegeos, støv og rygning får døre og træpaneler til at se beskidte ud. Prøv oldfruens superblanding, der får dine døre og paneler til at se skinnende rene ud.

Stegeos og støv kan få døre og paneler til at se nussede ud. Men du kan let få dem fine igen.
Stegeos og støv kan få døre og paneler til at se nussede ud. Men du kan let få dem fine igen.
Foto: Jesper Elgaard

Småpletter og slør fra bl.a. stegeos og støv, får dine døre og træpaneler til at se triste ud. Få dem skinnende rene igen – uden at bruge dyre og skrappe rengøringsmidler. Prøv oldfruens superblanding.

Sådan får du rene døre og træpaneler

  • Lav en effektiv blanding af:
    • 1 dl husholdningseddike
    • 2 cl opvaskemiddel
    • 5 liter vand.
  • Vask træpaneler, døre og andre hårde overflader med blandingen. Brug en almindelig klud. Eddiken fjerner effektivt mindre belægninger som slør fra rygning.
  • Vask efter med rent, lunkent vand

LÆS OGSÅ: Reparation og vedligeholdelse af indvendige døre

Oldfruens rengøringsfilosofi

Tidligere oldfrue Grethe Henriksen har i 19 år sørget for, at Marienborg og siden hen Gråsten Slot har været skinnende rene til glæde for en lang række kongelige og toppolitikere som Dronning Ingrid, Dronning Margrethe, Hillary Clinton, Poul Schlüter og Poul Nyrup.

Grethes filosofi er: - Hvorfor bruge masser af penge på dyre, opreklamerede rengøringsmidler, når du kan bruge de gammeldags fif og samtidig tage hensyn til miljøet.

Oldfrue Grethe Henriksen
Foto: Jesper Elgaard



Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Rikke Berg Fieschi
tidligere oldfrue Grethe Henriksen

Kommentarer

Oldfruen lyder som en rigtig fornuftig og erfaren dame ! Havde hun ikke også i et tidligere nummer af Bolius et godt råd om at fjerne ringe i toilettet ? Måtte det godt blive gentaget, jeg fik det ikke noteret dengang.
B.Poulsen | 24 Jan 2012
Til j. richter : Det er kun den brune eddike som indeholder sukker .... Der er IKKE sukker i den KLARE eddike !!!
Derfor kan den klare eddike fint anvendes til div. rengøring , erstatte alm. skyllemiddel ved tøjvask og bruges som luftrenser (fjerner røg og mados i luften).
PKS | 22 Jan 2012
Der er intet som helst farligt ved at blande en sjat eddike med opvaskemiddel og vand, det udvikler absolut ingen gasser. Den gammelkendte advarsel mod blanding af rengøringsmidler omhandler angiveligt klorin blandet med Ajax, hvilket udvikler giftige dampe som kan give åndedrætsbesvær og vand i lungerne.

Varmt vand med en sjat opvaskemiddel og fiberklude gør omtalte rengøring lige så godt.
Kraftigere belægninger kan fjernes med en spand varmt vand med en spiseskefuld salmiakspiritus i, husk gummihandsker og god ventilation. Vask efter med rent vand. Bemærk at salmiak affedter, så bør ikke bruges på følsomme overflader.
J. Jensen | 15 Jan 2012
Mon oldfruen har et godt råd mod blod-pletter på trægulve.Vores hund har været i " KRAFTIG " løbetid og alm . guldvask med sæbespåner eller ajax har ikke fjernet pletterne Venlig hilsen D Sonne
dorte sonne | 15 Jan 2012
J::Pedersen , det virker ufatteligt du overhovedet læser det her.. Måske fordi du vil være et brokkehoved. håber du får det bedre efter hver gang du brokker dig...
Tove | 15 Jan 2012
Hvorfor lader I brokhoveder ikke være med at læse hendes gode råd?
I Pedersen | 14 Jan 2012
Undlad eddiken. Den indeholder sukker og vil efterlade en mere modtagelig overflade. Brug kun en "sjat" af et godt opvaskemiddel. Samme blanding er velegnet til pudsning af vinduer hvor en fedtet hinde kan fjernes f.eks. ved brug af en microfiberklud vredet op i blandingen.
j. richter | 14 Jan 2012
godt gammeldags råd, som aldrig slår fejl. Hvis man hellere vil have noget "færdigblandet" med mærke, er det temmelig vigtigt, at man doserer nøje som sngivet på poser eller flasker. Det kan nemt give bagslag som den uheldige, der ovenover er beskrevet som allergiker. Og man har jo altid risiko for at ny-udvikle allergi. Derfor er det vigtigt at vide, hvad "vi andre" som har været i huset (da det var moderne/nødvendigt) har lært.
benedikte | 13 Jan 2012
Rigtigt, som J. Pedersen skriver. Jeg kendte faktisk en dame, som blandede noget a la dette, hvorpå hen faktisk døde af en allergisk reaktion!
John Drage | 13 Jan 2012
Jeg glæder mig meget over oldfruens tip. Flere af dem har jeg levet med... men det er dejligt at få dem genopfrisket. Og jeg tror det er godt, at nogen unge mennesker, enten får bekæftet deres mors råd, eller får nogen gode billige løsninger.....
Jeg tror flere af de nye midler ikke er godt for folkesundheden.
Gode hilsener
fra
Anny Bjerg
Anny Bjerg | 13 Jan 2012



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen