Partikelfilter i bolig kan hindre sygdom

Nyhed |  Publiceret: fredag 20. februar 2009

Partikelfiltre samler farlige partikler. Det mindsker risikoen for blodpropper og hjertekarsygdomme.

Partikelfiltret (ved døren), som forskerne har brugt, kan ikke købes i fri handel, men det kan andre partikelfiltre.
Partikelfiltre i din bolig kan være med at formindske risikoen for, at du får blodpropper og hjertekarsygdomme. Det viser et nyt forskningsprojekt.

Sundhedsskadelige partikler findes i alle danske hjem i større eller mindre grad. Det er især partikler fra bilers udstødning og bl.a. også røg fra brændeovne, der kommer ind i din bolig udefra, mens partikler også kan komme "indefra" fra f.eks. rygning, madlavning, støvsuger og varme overflader i dine lamper, computer eller tv.

De små partikler kan ende inden i dig, hvor de bl.a. aktiverer dit immunforsvar, og det kan med tiden gøre dig mere modtagelig over for hjertekarsygdomme.

Hvordan virker et partikelfilter?
Til et partikelfilter er der koblet en ventilator, der gennem filtret recirkulerer luften i det rum, det er sat op.

Luften suges af ventilatoren ind i partikelfiltret, hvorefter det passerer filtret, der opsamler de fleste partikler, inden luften "pustes" ud i rummet igen.

Partikelfilter stopper partikler

Men et partikelfilter kan samle mange af partiklerne. Det nye forskningsprojekt viste, at ældre mennesker fik bedre elasticitet i deres blodårer allerede, da partikelfiltrene havde siddet i deres lejligheder i to dage, og det kan være med til at forhindre åreforkalkning og blodpropper.

- Jeg tror, at partikelfiltre vil kunne gavne hvem som helst. Grunden til, at vi kan vise det hos de ældre er, at deres kredsløb ikke er så godt som unges. Men det er svært at forestille sig, at unge mennesker ikke også på sigt vil blive påvirket af partikler, siger seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, Lars Gunnarsen, der er en af mange forskere, der har været med til at lave undersøgelsen.

Sådan får du færre partikler i din bolig

  • Ryg ikke indenfor.
  • Luft ud med gennemtræk i fem minutter mindst to gange om dagen.
  • Bor du tæt på en trafikeret vej, så undlad at lufte ud, når der er mange biler på vejen, og luft mest ud mod den side, der vender væk fra vejen.
  • Tænd emhætten, når du laver mad på komfur og i ovn.
  • Begræns brug af stearinlys

Kilde: Seniorforsker Lars Gunnarsen, SBi

Partikelfilter skal være uden ozon

I forskningsprojektet blev der brugt partikelfiltre, der ikke kan købes på det almindelige marked. Men ifølge Lars Gunnarsen er det muligt for almindelige danskere at købe partikelfiltre - eller luftrensere, som de også kaldes - der kan det samme. Det skal dog være dem, der er baseret på traditionel filterteknologi - en slags dug, der opsamler partiklerne - og uden risiko for, at de udsender ozon, anbefaler Lars Gunnarsen.

- Men vi er lidt tilbageholdende med straks at gå ud anbefale, at folk investerer i partikelfiltre, for det er et helt nyt resultat, der ikke findes i andre undersøgelser, siger Lars Gunnarsen.

Stort forskningsprojekt om indeklima klar om fire år

Forskerne skal nu undersøge videre på partikelfiltrenes virkning på indeklimaet. Det sker som en del af et stort forskningsprojekt til 30 millioner kr. om indeklima under Realdania Forskning. De endelige resultater forventes at være klar i 2013.

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen