Pas på: Bloklys forurener mere end trafik
Et enkelt bloklys udsender 7 gange flere partikler, end man måle på en af Danmarks mest trafikerede veje – det viser ny måling. Læs her, hvilke stearinlys, du bør undgå.

- Stearinlys belaster dit indeklima og kan give flere partikler i luften, end der er på en trafikeret vej.
Sådan mindsker du partikelforurening med stearinlys
- Hold vægen kort
- Luft ud med gennemtræk 3 gange hver dag
- Begræns brugen af stearinlys
- Stil ikke stearinlyslys i træk
Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Kåre Press-Kristensen
En ny måling viser, at et enkelt bloklys sender mere end 7 gange så mange partikler ud i luften som trafikken på en af Danmarks mest forurenende veje, H.C. Andersens Boulevard i København, skriver Politiken.
Målingen er lavet af miljøingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd for Politiken i et helt almindeligt hjem.
LÆS OGSÅ: 10 gode råd om stearinlys
300.000 partikler på 5 minutter
Målingen blev foretaget i et privat hjem. Efter en udluftning lå partikelindholdet på 9.000 partikler per kubikcentimeter, men efter kun 5 minutter med et enkelt tændt bloklys på bordet, steg partikelmængden til 300.000 partikler per kubikcentimeter.
På Danmarks mest trafikerede vej H.C. Andersens Boulevard, er der til sammenligning 40.000 partikler per kubikcentimeter.
Stearinlys værre end cigaretter og stegeos
Politiken tager forbehold for, at målingen er uvidenskabelig, men den indikerer altså, at stearinlys kan være alvorligt skadelige for indeklimaet. Målingerne understøtter desuden resultatet af en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, som i 2005 slog fast, at stearinlys afgiver flere partikler til indeklimaet end fx cigaretter eller stegeos, skriver Politiken.
Sundhedsfare stadig usikker
De mange partikler i hjemmene bekymrer en række forskere og læger.
- Vi ved, at de er sundhedsskadelige, men ikke, hvor sundhedsskadelige de er. Men det er kun, fordi de ikke er undersøgt, sådan som partikler fra dieselos, brænderøg, rygning og stegeos er, siger lektor Jørn Toftum fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU til Politiken.
Hvilke lys bør du bruge?
Bolius har tidligere beskrevet, hvilke af de 3 mest almindelige stearinlys, fyrfadslys, stagelys og bloklys, der er sikrest at bruge:
- Fyrfadslys - afgiver færrest partikler
- Bloklys - midt i mellem
- Stagelys - afgiver flest partikler
Derudover bør du holde dig fra glimmerlys, lys med tryk og applikationer samt duft og gelélys. De udleder alle markant mere sod og flere partikler.
LÆS OGSÅ: Hvilke lys er bedst for indeklimaet?
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer