Sådan får du din madras til at holde længere

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 22. februar 2011

Ved at følge nogle enkelte råd er det muligt at få en bedre nattesøvn og forlænge madrassens levetid. Læs, hvad du skal gøre.

Mens selve sengerammen i princippet kan holde for evigt, har en madras en begrænset levetid. Den sved, du afgiver om natten, og tyngden fra din vægt går hårdt ud over madrassen og giver selv en kvalitetsmadras en levetid på højest 10 år.

Madrassens levetid både afhænger af kvalitet, og hvor godt den bliver vedligeholdt.

- Det er meget forskelligt, hvor længe en madras kan holde. Det kommer helt an på, hvilken kvalitet madrassen har, og hvor godt den bliver vedligeholdt. Men generelt kan man sige, at madrasser af naturmaterialer holder længere end andre, og levetiden bliver forlænget, hvis du vedligeholder den, fortæller indehaver af Søvn og Comfort, Flemming V. Kristensen.

 

Levetiden på din madras afhænger langt hen ad vejen af kvaliteten, men du kan selv gøre en del for at udskyde en udskiftning ved at følge eksperternes vedligeholdelsesråd.
Levetiden på din madras afhænger langt hen ad vejen af kvaliteten, men du kan selv gøre en del for at udskyde en udskiftning ved at følge eksperternes vedligeholdelsesråd.

Spar over 1.000 kroner på at vedligeholde din madras

Sengekompagniet anslår, at du kan forlænge levetiden på en skummadras med omkring 3 år, hvis du vedligeholder den - så en madras kan fx have en levetid på omkring 10 år med vedligeholdelse og omkring 7 år uden.

Gennemsnitsprisen på en almindelig madras ligger omkring 4.000 kr, så du kan spare omkring 1.200 kr., hvis du vedligeholder din madras.

Vend madrassen jævnligt

Ifølge foreningen Danske Møbelhandlere gør kroppens vægt, at der sker en vis “sætning” i madrassens polstring. Det betyder, at madrassen begynder at bue nedad det sted, hvor din krop er tungest.

Sætningen kan dog modvirkes ved, at du jævnligt vender din madras. Du skal bytte om på madrassens hoved- og fodende, og hvis det er muligt, skal der også byttes om på madrassens for- og bagside. Har du en løs topmadras, skal den vendes på samme måde.

- De madrasser, der kan, skal vendes. Hvis du vender den én gang i kvartalet, er du god ved madrassen, og det kan forlænge levetiden, supplerer Flemming V. Kristensen.

En rullemadras skåner madrassen for sved

Madrassen begynder med tiden at bue nedad, der hvor kropsvægten er tungest. Det er derfor en god idé, at vende den jævnligt.
Madrassen begynder med tiden at bue nedad, der hvor kropsvægten er tungest. Det er derfor en god idé, at vende den jævnligt.

Mens sætningen kan ødelægge madrassens komfort og dermed din søvnkvalitet, kan sveden, som din krop afgiver om natten, ødelægge madrassen. Hver nat afgiver du 2-5 dl sved, og derfor er det en god idé at investere i en rullemadras for at mindske mængden af sved, der kan trænge ned i madrassen.

- Sved indeholder syre, og syre nedbryder skum og latex, så madrassens polstring går i stykker. Derfor er det vigtigt at have en rullemadras oven på madrassen, der kan suge noget af sveden, og som man kan vaske, når den er blevet beskidt, siger Flemming V. Kristensen.

Vask rullemadras 6 gange om året

Langt de fleste rullemadrasser er vaskbare, og det anbefales at vaske den ca. 6 gange om året og udskifte den omkring hvert tredje år.

- Man skal huske, at rullemadrassen er en forbrugsvare, der skal udskiftes. Dens formål er at opsuge sveden og tage skidtet, så det ikke trænger ned i selve madrassen. De fleste vil kunne holde omkring 3 år, men det kommer selvfølgelig an på, hvor meget man sveder, fortsætter Flemming V. Kristensen.

Drop sengetæppe

Selvom et sengetæppe er pænere at se på end en rodet seng, bør du alligevel overveje at droppe det. Sengetæpper gør nemlig, at madrassen ikke kan komme af med den fugt, der er trængt ned i den i nattens løb, og det kan også ødelægge polstringen.

- Det allerværste, man kan gøre for sin madras, er at lægge sengetæppe på sengen, når man står op om morgenen. Men man bør i det hele taget ikke bruge sengetæppe. Det bedste, man kan gøre for sin madras, er at give den luft, så sveden kan fordampe, og madrassen kan tørre helt ud, fortæller Flemming V. Kristensen.

Det betyder også, at dynerne skal foldes ned i benenden af sengen, så både de og madrassen kan dampe af.

Et sengetæppe pynter, men det forhindrer madrassen i at slippe af med den fugt, den absorberer i løbet af natten.
Et sengetæppe pynter, men det forhindrer madrassen i at slippe af med den fugt, den absorberer i løbet af natten.
Foto: Torben Klint
Foto: Torben Klint| Det er derfor bedst ikke at dække dynerne til om dagen, men derimod rulle dem sammen i fodenden, så madrassen kan tørre.
Det er derfor bedst ikke at dække dynerne til om dagen, men derimod rulle dem sammen i fodenden, så madrassen kan tørre.
Foto: Torben Klint

Madras skal have luft

Det er dog ikke kun oppefra, at madrassen skal have luft. Det er i det hele taget vigtigt, at madrassen er ventileret. Det betyder, at madrassen heller ikke må ligge på et kompakt underlag, hvor fugten ikke kan slippe ud.

Ved springmadrasser anbefaler foreningen Danske Møbelhandlere, at du vælger en lamelbund, da masonitplader og andre faste underlag kan forårsage fugtskader. Det vil ses som mørke skjolder af mug eller skimmel på madrassens underside. En tommelfingerregel er, at jo mere kompakt madrassen er, jo vigtigere er udluftningen.

Sådan rengør du madrassen

Det er begrænset, hvor meget madrassen kan rengøres. Men det er en god idé at støvsuge madrassen, når du skifter sengetøj, så du får fjernet løst skidt og husstøvmider.

Det er også muligt at fjerne overfladiske pletter fra madrassen, hvis den kan tåle rensemidlet. Det skal dog gøres forsigtigt, så der ikke trænger for meget vand ned i madrassen. Det er en god idé at sætte madrassen på højkant imens og lade den stå sådan, indtil madrassen er helt tør.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Anne Sandager

Kommentarer

God info.

Men kan ikke finde nogle steder hvor tit man skal vende sin topmadras?
Isabella | 06 Feb 2012
Hvis du ikke kan vende din Hästen madras skal du sover under den hver andet kvartal. Ikke på gulvet selvfølgelig men spændt fast på undersiden med tre-fire remme afhængig af din højde. Remmene kan for eksempel fåes hos T-Hansen og er de samme som man spænder store ting fast med. De skal nok kunne holde også selvom vægten er gået lidt op siden teenageårene.
Madras-eksperten | 23 Feb 2011
Tak for all det god info. Man lære noget nyt hverdag.
Brian A Smith | 23 Feb 2011
hov mener en hästens madras der ikke kan vendes.??? hvad gør jer her.??
vivi | 23 Feb 2011
Jeg har en h¨satens seng den kan ikke vendes havd gør jer her.??
vivi | 23 Feb 2011
Haha... tænk at der stadigvæk findes vandsenge! Total 80'er... Skal man ikke udskifte vandet en gang i mellem?!?
Jeg har især oplevet med børnesenge, og madrasserne der som ofte bare ligger på en spånplade eller lign. der kan der rent faktisk opstå skimmelsvampe på bagsiden af madrassen! Så jeg kan helt kalrt følge at madrasser skal ventileres og luftes.
Morten K. Mathiasen | 23 Feb 2011
Hm! Jeg har en VANDMADRAS. Den er svær at vende... ;-)
K. Engsig-Karup | 23 Feb 2011
Man kan jo også vende en futon og bruge en rulle/topmadras på den.
Lilian Andersen | 22 Feb 2011
Og hvad så med futon som jo skal rulle, soles etc.?
Esben M. | 22 Feb 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen