Sådan undgår du at smitte familien med influenza A i dit hjem

Nyhed |  Publiceret: mandag 9. november 2009

Antallet af mennesker, der bliver smittet med influenza A, stiger måned for måned. Her kan du få gode råd til, hvordan du undgår at sprede smitten i hjemmet.

Hvis du har influenza A, skal du helst blive på dit værelse for at mindske risikoen for at smitte andre.
I de kommende uger vil influenza A (H1N1), også kaldet svineinfluenza, for alvor sætte sit præg på Danmark. Ifølge Statens Serum Institut er flere end 900 danskere blevet konstateret smittet.

- Der er et stigende antal smittede, og udviklingen de kommende uger vil vise, om en epidemi er under udvikling, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis epidemien topper på denne side af jul, siger Steffen Glismann, overlæge ved Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut.

 

20.000 måske smittet med svineinfluenza

Host og nys ned i et stykke papir - så er der mindre risiko for, at andre end dig får influenza A.
Men allerede nu har langt flere end de 800 danskere, seruminstituttet har kendskab til, været smittet. Det er nemlig kun de mennesker, der har været hos læge og har fået konstateret influenza A gennem en prøve, der indgår i statistikken.

 - Virusset har været her siden maj, så der kan sagtens være 20.000 eller flere, der har været smittet med influenza A, vurderer Steffen Glismann.

Gør rent i hjemmet og undgå at smitte andre

Hvis du bliver smittet, kan du ved at følge nogle simple råd undgå at smitte din familie.

Rengøringen i hjemmet skal være mere grundig. Udover den normale rengøring er det vigtigt at desinficere overflader, som ofte bliver berørt. Det er derfor en god idé jævnligt at spritte bl.a. dørhåndtag, kontakter, bordoverflader, computere, telefoner og legetøj af.

Toilettet er et af de steder, som den syge og familiens raske medlemmer ofte bliver nødt til at dele. Du skal derfor være særlig omhyggelig med rengøringen dér.

Da virusset spredes gennem luften, er det også vigtigt at lufte ud i hjemmet. Du kan mindske risikoen for, at smitten spreder sig ved at lufte ud 5-10 minutter hver anden time.

Influenza A-smittet skal blive på sit værelse

Sådan undgår du, at smitte med influenza A spredes i hjemmet

  • Undgå at røre dine øjne, din næse og din mund.
  • Udpeg én person til at tage sig af den syge.
  • Hold personlige ejendele i hjemmet adskilt og undgå at dele aviser, tøj, håndklæder, lagner, tæpper, mad og bestik.
  • Desinficér håndtag, kontakter, computere, telefoner, legetøj og andre overflader, som ofte bliver berørt i hjemmet.
  • Luft hyppigt ud.
  • Vask beskidt tøj i vaskemaskinen. Vask hænderne i sæbe og varmt vand, når du har rørt det beskidte vasketøj.

 

Influenza A er en virusinfektion, som primært spredes gennem luften fra person til person, når der hostes eller nyses. Men den spredes også, hvis den smittede person har hostet eller nyst i sine hænder, og du enten rører hænderne direkte eller på overflader, som den smittede har rørt ved.

Derfor er det vigtigt at holde den smittede i et værelse for sig og udvælge én person til at tage sig af den syge. Familiens andre medlemmer skal holdes lidt på afstand, indtil smittefaren er ovre.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der holdes en meters afstand til smittede personer. Men den influenzaramte kan også bære en maske, hvis han eller hun skal have kontakt med familien, og således undgå at sprede smitten.

Vask hænderne og undgå smitte med influenza A

For at undgå at du bliver smittet med influenza A, eller at du smitter andre, er en god hygiejne afgørende. Især håndhygiejnen skal du være omhyggelig med.

Influenzavirus sætter sig let på hænderne og spreder sig via håndtryk og overflader, der er blevet rørt ved. Vask derfor ofte hænderne grundigt med sæbe, eller brug desinficerende gel.

Når du nyser eller hoster, skal du dække mund og næse med et en-gangs-lommetørklæde eller med ærmet og ikke med hænderne.

Så længe smitter du med influenza A

En tommelfingerregel er, at voksne, som er syge, kan smitte andre mennesker i op til fem dage, fra de første symptomer har vist sig. Syge børn er derimod smittebærere i omkring syv dage fra de første symptomer.

Både børn og voksne med influenza A er potentielle smittebærere, så længe de har influenzasymptomer.

Kommentarer

Af desinficerende håndgel kan jeg varmt anbefale smartcleaner desinficerende håndgel, som vi benytter os af. De er små og smarte breve er lige til at tage med i lommen på farten. se evt. www.smartcleaner.dk
Hanne Jensen | 01 Nov 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen