Sort rengøring for milliarder
Flere danskere bruger sort rengøringshjælp, mens kun få betaler et rengøringsfirma for at få gjort huset rent hvidt. Sort rengøring er langt billigere.

I 2001 udgjorde antallet af sorte rengøringstimer 2 procent af den samlede mængde sort arbejde. I 2004/2005 var andelen knap fem procent.
- Værdien af den sorte rengøring anslås til at være i underkanten af 2,4 milliarder kr. omregnet til hvide priser. Danskerne har dog reelt ”kun” spenderet lidt under en milliard kroner på at få sort rengøring til at vaske boligen ren, da den sorte timepris er langt lavere end den hvide, forklarer forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Claus Larsen.
Sort rengøring kan være mere udbredt

I løbet af det næste halve år kommer Rockwool Fondens Forskningsenhed med en opfølgende undersøgelse, der kortlægger det sorte arbejde. Her vil det vise sig, om den samvittighedsløse tendens med sort rengøring i parcelhuset har bidt sig fast.
9 ud af 10 vælger sort rengøring
I rengøringsbranchen er man ikke i tvivl om, at de danske villaer bliver skrubbet og skuret af ”sorte” hænder.
Et forsigtigt skøn fra landsformanden for Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Per Vesterholm er, at kun en ud af ti vælger en ”hvid” rengøringshjælp, når huset skal skinne.
Se prisen på sort og hvid rengøring
|
Fordele og ulemper ved rengøringshjælp Fordele ved rengøringshjælp:
Ulemper ved rengøringshjælp:
|
Han tør ikke fastslå, at der samlet set udføres mere betalt rengøringsarbejde i de danske boliger de seneste par år. Men en stigende del bliver afgjort udført sort, mener han.
- Vi har ingen samlede tal på dette, fordi den meste rengøring til private parcelhuse netop foregår sort. Efter hjemmeserviceordningen blev afskaffet for små ti år siden, har det været umuligt for os at komme ind på det marked. Vores timeløn på 250-400 kr. kan slet ikke matche den, der findes på det sorte marked, hvor du kan få en times rengøring for omkring 100 kr., siger Per Vesterholm.
Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelser i 2004/2005 var den sorte timeløn i gennemsnit 90 kr.
Kun få betaler skat af rengøringshjælp
Fagforeningen Rengøring & Service kender til sorte timelønninger på helt ned til 50-75 kr. i timen. Rengøring & Service betegner det hvide arbejde i de danske parcelhuse som nichearbejde, der bliver stadig mindre.
I Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) anser chefkonsulent Jan Stiiskjær også, den legaliserede rengøring i danske parcelhuse for at være forsvindende lille.
- Går du til et middagsselskab sidder der ofte en eller flere familier, der betaler sig fra rengøring i hjemmet. Men kun de færreste får det gjort, så samvittigheden er i orden. Det er et væsentligt problem, mener Jan Stiiskjær.
Kun lille risiko for, at sort rengøring opdages
I lyset af den økonomiske krise med flere arbejdsløse, kan andelen af sort rengøring tænkes at stige yderligere.
- Det er på ingen måde et attraktivt marked for professionelle, og for kunden er der stort set ingen risiko for, at snydet vil blive opdaget. Skulle der gå et glas eller en vase, ordnes tabet mellem de to partner indbydes, for ingen har interesse i andet. Der er altså ingen risiko ved at vælge den sorte rengøring i huset - med mindre naboen melder én, mener Per Vesterholm.
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer