Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende radium, der bl.a. findes i jord og byggematerialer. Luftarten radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under huset, specielt ved kældre- og stueetager, hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen. Radon kan hverken lugtes, ses eller smages.

Koncentrationen af radon i luften angives i enheden Bq pr. kubikmeter, dvs. becquerel pr. kubikmeter. Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for radioaktiv stråling. Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til eksempelvis 10 Bq pr. kubikmeter, betyder det, at en kubikmeter luft hvert sekund udsender radioaktiv stråling fra 10 radonatomer.

Hvor i landet er problemet med radon størst?

Omfanget af udsivning af radon fra undergrunden er afhængigt af, hvor i landet boligen ligger. Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger.

Der blev på den baggrund fremstillet et kort, som kommune for kommune angiver andelen af enfamiliehuse med værdier over 200 Bq/m3. Kortlægningen viser, at 4,6 procent af boligerne, svarende til 65.000 huse, har en koncentration af radon, der er højere end den daværende vejledende grænseværdi på 200 Bq pr. kubikmeter. I oktober 2009 blev grænseværdien sænket til 100 Bq pr. kubikmeter.

Rent geografisk er spredningen stor. Der er konstateret meget begrænset udsivning i boliger beliggende i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland. Eksempelvis har mindre end 1 procent af boligerne i Nordjylland en radonkoncentration på over 200 Bq pr. kubikmeter.

På Fyn og Bornholm er mere end hver 10. bolig udsat for en radonkoncentration over 200 Bq pr. kubikmeter. 15 huse i undersøgelsen havde værdier over 400 Bq pr. kubikmeter. 


Du kan tjekke radon-niveauet for dit område her

Koncentrationen af radon i boligen afhænger af 3 elementer:

• Husets kælderforhold: Huse uden kælder har størst koncentration.
• Landsdel: Boliger på Sjælland, øerne og Bornholm har de største koncentrationer af radon.
• Jordbundsforhold: Moræneler, smeltevandsgrus og morænesand afgiver mest radon.

Hvilken sundhedsskadelig virkning har radon?

Luftarten radon udsender radioaktive stråler, der ved indånding bestråler lungerne. Under nedbrydning af radonatomerne kan cellerne i lungerne blive beskadiget, hvilket øger risikoen for lungekræft.

Tobaksrygning er i Danmark den væsentligste enkeltårsag til lungekræft, og radon er den næstvigtigste. Radon er en medvirkende årsag til, at mellem 250 og 300 danskere hvert år dør af lungekræft. Kombinationen at være ryger og bo i et hus med høje radonværdier fordobler risikoen for lungekræft.

Forekomsten af radon tages særdeles seriøst af myndighederne, der i bygningsreglementet har angivet specifikke regler for beskyttelse mod radon i boligen.

Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?

En række firmaer foretager målinger for forekomsten af radon i den enkelte bolig. Det er ret ukompliceret og ikke særlig dyrt. En måling af forekomsten fx 3 steder i huset kan foretages for mellem 500 og 1.000 kr.

Firmaerne sender radonmålere – dosismetre – med posten, og så skal du selv måle radonindholdet i 2-3 måneder fra oktober til april. Du kan se en liste over målefirmaer på boligejer.dk. 

En undersøgelse af radonindholdet i boligen er særlig relevant for ældre boliger, og i de tilfælde hvor du benytter kælderen som opholdsrum. Sørg for at måle over en længere periode og i flere af boligens rum.

Hvad er grænseværdien for radon?

Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 59 Bq pr. kubikmeter, hvilket ikke bør give anledning til bekymring. 
Myndighederne i Danmark og en række andre lande har fastsat en vejledende grænseværdi for radon. Den var tidligere 200 Bq pr. kubikmeter, men i oktober 2009 blev den sænket til 100 Bq pr. kubikmeter.

En undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) foretog i 2008 om “Radonkoncentration i nye enfamiliehuse” viste, at radonforekomsten er faldet mærkbart, efter at der i 1998 indførte krav om radonsikret byggeri.

Ligger niveauet i boligen over grænsen på 100 Bq pr. kubikmeter, anbefaler myndighederne, at der iværksættes enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Overstiger niveauet 200 Bq pr. kubikmeter, anbefales der mere effektive og dyrere løsninger på problemet, fx radonsug.

Hvilke krav er der til nybyggeri?

Siden 1998 har der været krav om, at alt nybyggeri opføres med en radonsikker konstruktion mod undergrunden, dvs., at gulvkonstruktionen gøres tæt. I bygningsreglementet (BR10) er kravet, at radonindholdet i nybyggede boliger maksimalt må være 100 Bq/m3.

Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes.

En undersøgelse, som rådgivningsfirmaet Niras lavede for Boligfonden Kuben i 2011, viste, at radonniveauet væsentligt oversteg de tilladte 100 Bq/m3 i halvdelen af 16 nye huse. Det skyldtes usikre tekniske løsninger og håndværkerfejl. Dermed er et nyere hus ingen garanti for, at radonniveauet er under grænseværdien.

Hvis du køber et nybygget hus, hvor du efterfølgende måler et radonniveau over 100 Bq/m3, har den professionelle bygherre ikke opfyldt bygningsreglementets krav om radonsikker konstruktion, og er ansvarlig for, at forbedre boligens konstruktion således, at radonniveauet kommer under 100 Bq/m3.

I bygningsreglementet (BR10) er det præciseret, at byggeskadeforsikringen dækker skader på bygningens radonsikring. Undersøgelse af skader på bygningens radonsikring skal indgå som led i 1-års-eftersynet.

LÆS OGSÅ: 1-års og 5-årsgennemgang (eftersyn)

Hvordan begrænser du koncentrationen af radon i boligen?

Du har flere muligheder for at reducere luftens indhold af radon, hvis koncentrationen er over de vejledende 100 Bq pr. kubikmeter.

Ligger koncentrationen mellem 100 og 200 Bq pr. kubikmeter, vil en række enkle løsninger normalt være tilstrækkelige.

Første punkt er at sikre en ordentlig udluftning i boligen ved regelmæssigt at åbne døre og vinduer. Luftens indhold af radon bliver fortyndet og dermed mindre skadeligt.

Dernæst kan du etablere udeluftventiler i de enkelte rum, hvis boligen ikke allerede er udstyret med sådanne. Endelig kan du supplere med mekanisk udluftning i form af emhætte i køkkenet eller et varmegenvindingsanlæg.

Har boligen kælder, kan du undersøge kældergulv og -vægge grundigt for revner og andre utætheder, tætne dem og sikre dig, at døre mellem kælder og beboelse lukker tæt. Tilsvarende gælder det for huse uden kælder, men med gulv opbygget som terrændæk, direkte mod jord. Du bør også tætne utætheder i fundamentet og ved rørgennemføringer og afløb.

Overstiger koncentrationen 200 Bq pr. kubikmeter, anbefales mere radikale løsninger. En mulighed er en såkaldt radonsikring med radonsug.

Hvad er radonsikring med sug?

Den mest avancerede metode til sænkning af radonindholdet i boligen består i at skabe et undertryk og suge den radonholdige luft væk under gulvniveau, inden den kommer op i boligen. Det kan gøres med et radonsug.

Med et passivt radonsug føres et rør fra det kapillarbrydende lag under gulvet, gennem huset og op over tagryggen. Man opnår en såkaldt skorstensvirkning ved hjælp af temperaturforskel og vind, og det reducerer trykket under gulvet.

Et aktivt sug består af det samme rør, der har monteret en ventilator. Dermed fungerer arrangementet populært sagt som en emhætte.

Udgiften til montering af et radonsug er afhængig af de konkrete forhold, men ligger skønsmæssigt mellem 30.000 og 50.000 kr.