Hvorfor bør du tænke på dit indeklima?

Indeklimaet kan påvirke vores sundhed på forskellige måder. Det kan være gener i form af f.eks. irriterede øjne, hoste, hovedpine, træthed og allergi og som mere alvorlige sygdomme som astma, kræft og hjerte-kar-sygdomme, f.eks. hjertetilfælde og blodpropper.

Alle mennesker er ikke lige følsomme over for de forskellige påvirkninger i indeklimaet. Børn er f.eks. mere følsomme end voksne, og ældre mennesker er mere følsomme end yngre. Nogle mennesker føler stor gene ved f.eks. træk, støj, for høj eller for lav temperatur eller generende og ubehagelige lugte.

Hvis du eller nogen i din familie er generet af indeklimaet, skal der gøres noget ved problemet. Noget der måske virker som små, banale gener, kan nemlig med tiden give mere alvorlige problemer. For eksempel kan allergi udvikle sig til astma, hoste kan udvikle sig til kronisk bronkitis (betændelse i den del af lungerne, der hedder bronkierne), og stress på grund af støj kan udvikle sig til hjerte-kar-sygdomme. Desuden kan utilpashed på grund af indeklimaet påvirke både din søvnkvalitet, din koncentrationsevne og din produktivitet på arbejdet. Så der er god grund til at tage indeklimaproblemer alvorligt.

Gør indeklimaet dig syg?

Et dårligt indeklima kan give symptomer, som f.eks.:

• Irritation i øjne, næse og hals
• Udslæt, rødme og kløe i huden
• Hovedpine og træthed
• Kvalme og svimmelhed

Hvis du eller nogen i familien ofte har nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at der er noget i indeklimaet, der ikke er, som det skal være. Nogle af symptomerne minder meget om dem, man har, hvis man lider af allergi, men du kan godt være generet af indeklimaet uden at være allergisk.

Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder, f.eks. når du er på arbejde, eller hvis du er på ferie eller weekend, så er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet i boligen at gøre.

Læs mere om, hvordan indeklimaet kan påvirke din sundhed, i BOLIUS Fakta: Generelt om indeklima.

Er din bolig for fugtig?

Fugt er en af de ting, der ofte giver problemer med indeklimaet i boligen. Tegn på fugt i boligen er f.eks. kondens på ruderne, skimmelsvampevækst på vægge og dårlig lugt.

Hvis du har mistanke om, at din bolig er for fugtig, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Med den kan du tjekke, hvor høj fugtigheden er i din bolig. Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under 60-65 procent om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 procent om vinteren.

Om sommeren er luften udenfor ofte varm og fugtig, og derfor er det næsten umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs, da vi har døre og vinduer åbne og samme temperatur inde som ude.

Om efteråret og vinteren er det anderledes. Den kolde luft udenfor indeholder nemlig ikke så meget fugt - selv ikke i regnvejr. Så det er en god idé at skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og mere tør udeluft ved at åbne vinduerne og lufte ud flere gange om dagen. Helst med gennemtræk, 5-10 minutter ad gangen.

Har du problemer med skimmelsvamp?

Hvis der vokser skimmelsvamp i boligen, kan beboerne få gener. Det gælder især dem, som lider af allergi over for skimmelsvampe, men også ikke-allergikere kan få symptomer som f.eks. irriterede øjne og hovedpine.

Skimmelsvamp og fugt hænger sammen. Skimmelsvampene kan nemlig kun vokse i boligen, når den er fugtig. Overflader skal normalt have en relativ fugtighed på over 80 procent, før skimmelsvampene kan vokse der. Er der det, har skimmelsvampene frit spil i vores boliger, hvor der er masser af ting, de kan leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det f.eks. være træ, spånplader, papir på gipsplader og tapet. Selv i støv kan der være nok organisk materiale, til at skimmelsvampene kan gro. Hvis luftfugtigheden i boligen er for høj, er der stor sandsynlighed for at få problemer med skimmelsvamp.

Derfor gælder det om at holde boligen tør, f.eks. ved at sørge for god ventilation og udluftning og ved at sørge for at reparere vandskader, hurtigt efter at de er opstået.

Læs mere om skimmelsvampe i BOLIUS Fakta: Skimmelsvamp ogBOLIUS Fakta: Tjek dit hus for råd og svamp .

Er der problemer med radon i dit hus?

Radioaktiv stråling fra radon udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er særlig høj, hvis man samtidig ryger. Forskerne mener, at radon er medvirkende årsag til cirka 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år.

Luftens indhold af radon angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Og hvis koncentrationen i din bolig er over 100 Bq/m³, bør du gøre noget ved problemet.

Statens Institut for Strålehygiejne har tegnet et kort, som viser, hvor i Danmark der er et højt radonniveau. Kortet viser, hvor stor en procentdel af husene i en kommune der har et radonniveau på over 200 Bq/m³. Godt 65.000 af Danmarks boliger har værdier over 200 Bq/m³. Se kortet her .

Hvis du bor i et område med højt niveau af radon, kan det være fornuftigt at få målt radonniveauet i din bolig, især hvis du bor i et ældre etplanshus. At måle radonniveauet kan du ikke selv gøre, det kræver specielt måleudstyr.

Målingen skal foregå over en længere periode, helst 2-3 måneder, da indholdet af radon i luften varierer i løbet af døgnet og afhængigt af årstiderne. Det anbefales at måle i fyringssæsonen, da man om sommeren lufter mere ud og derved får et urealistisk lavt indhold af radon. På Statens Institut for Strålehygiejnes hjemmeside kan du se en liste over firmaer, der foretager radonmåling .

Hvis indholdet af radon i boligen viser sig at ligge over 100 Bq/m³, er der stort set kun en ting at gøre ved problemet, nemlig at ventilere og lufte ud. Det har en stor effekt.

Hvis radonniveauet er meget højt, det vil sige over 400 Bq/m³, bør du sørge for, at revner og sprækker i gulvet bliver forseglet. Det samme skal ske de steder, hvor der er gennembrydninger i gulvet, f.eks. til afløb. Samtidig bør der etableres et sug under gulvet, så der bliver skabt et undertryk, der suger den forurenede luft under gulvet væk og puster den udenfor, før den trænger ind i boligen. Det er en dyr, men effektiv løsning.