10 gode råd om efterisolering

- Ekstra isolering på loftet er et godt sted at sætte ind.
- Du bør efterisolere, hvis du bruger mere end 108 kilowatttimer om året pr. boligkvadratmeter. Det svarer til 15 liter olie eller 13,5 kubikmeter gas.
- Læs husets energirapport/energimærke grundigt igennem. Det giver et godt billede af, hvor du med fordel kan sætte ind.
- Isolér som udgangspunkt først og skift til billigere varmekilde senere. Er du nødt til at vælge, så start med at isolere de rum, som familien bruger mest.
- Er dit hus ikke hulmursisoleret, så få det gjort. Det betaler sig selv hjem på lidt over to år, hvis huset i øvrigt ikke har efterisolering af betydning.
- Læg 20 cm. ekstra mineraluld på loftet, hvis der kun er mellem 10-15 centimeter i forvejen. Dette er et af de billigste tiltag med kortest tilbagebetalingstid, som du selv kan gennemføre på et almindeligt parcelhus.
- Fokuser først og fremmest på områder i huset, der ikke er isolerede. De første 20 centimeter isolering giver en væsentlig større besparelse, end de ekstra 20 du lægger på allerede isolerede områder.
- Isolér tilgængelige varmerør, med mindre de varmer din kælder op. Det vil betale sig hjem på et år, selv hvis du får professionel hjælp til opgaven.
- Udskift til lavenergiruder, hvis du vil øge komforten betydeligt. Men husk, det kan sjældent svare sig i forhold til, hvor meget du sparer på varmeudgiften.
- Find ud ad, hvad du bør starte med. Bed en uafhængig energirådgiver beregne, hvilke energimæssige tiltag, der bedst kan svare sig at gennemføre først. Det sikrer den bedste forrentning af de penge, du vælger at bruge på projekterne.
- Overvej ekstra udluftning. Bed rådgiveren vurdere, om det er nødvendigt at etablere ekstra udluftning i forbindelse med efterisolering eller tætning af huset for at undgå skimmel og fugt.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer