Er din hulmursisolering god nok?

Nyhed |  Publiceret: fredag 7. oktober 2011

Selv om dit hus er blevet hulmursisoleret, er det ikke sikkert, at isoleringen er god nok. Se her, hvordan du tjekker din hulmursisolering, og hvad du kan gøre ved den.

Det er værd at tjekke, om din hulmursisolering er i optimal tilstand.
Efterisolering af hulmuren sker ved at blæse isoleringsgranulat ind i gennem et lille hul. Det er relativt nemt og billigt.
Foto: Isover
Foto: Isover|Med termografi-fotos kan du se, hvor varmen siver ud af dit hus.
Med termografi-fotos kan du se, hvor varmen siver ud af dit hus.

Selv om dit hus blev hulmursisoleret for år tilbage, kan dit hus stadig være utæt. Isoleringen kan med tiden falde sammen, den kan have fået fugt, eller der kan være såkaldte kuldebroer i muren. Og det kan gøre huset koldt og varmeregningen høj.

Men hvordan ved du, om din hulmursisolering er god nok?

Hvordan ved jeg, om hulmuren trænger til (efter)isolering?

Træk og kulde i huset og en høj varmeregning, er normalt tegn på, at huset er for dårligt isoleret. Kolde vægge og skimmelsvamp på vægge, langs paneler eller bag skabe kan også skyldes mangelfuld hulmursisolering.

LÆS OGSÅ: Tjek om dit hus trænger til efterisolering

Sådan tjekker du din hulmursisolering

Termografi - Se hvor varmen slipper ud

For at tjekke, om din hulmursisolering er god nok, og hvor den evt. ikke fungerer, er det smarteste at få taget billeder af dit hus med et termografikamera. Et termografikamera registrerer infrarød stråling, og viser hvor der slipper varme ud af huset ved hjælp af farver.

Det er en god idé at få en person, der er uddannet i at bruge termografikamera, til at tage billederne. Prisen for termografering varierer fra 1.000 kr. til 7.000 kr., alt efter kvaliteten af målingen.

- Der findes mange forskellige der tilbyder at tage termografibilleder – det kan være alle lige fra Teknologisk Institut til en tømrer. Men er det en person, der ikke har været på kursus og lært at læse resultatet, risikerer du, at billederne ikke kan bruges til noget. Hos Bolius bruger vi typisk 5-7 timer for en grundig gennemgang og en rapport, siger Jeanette Standly Mikkelsen, bygningskonstruktør og rådgiver i Bolius.

LÆS OGSÅ: Brug termografi til at undersøge, hvor varmen slipper ud

3 typiske problemer med hulmursisolering

Ifølge bygningskonstruktør Casper Kjerumgaard, Bolius, er der typisk 3 årsager til, at hulmursisoleringen ikke fungerer, som den skal:

  1. Isoleringen er faldet sammen.
  2. Isoleringen optager fugt i bunden fra jorden eller i husmuren pga. skader eller fejl på huset.
  3. Der ligger mørtel i bunden af hulmuren, som forhindrer isoleringen i at nå hele vejen ned.

Inden isoleringsarbejdet går i gang, vil isolatøren typisk lave en kikkertundersøgelse af hulmuren, for at se om isoleringen fx er faldet sammen.

Isoleringen er faldet sammen

Hvis isoleringen er faldet sammen, vil en kikkertundersøgelse kunne afsløre det, og der kan sprøjtes ny isoleringsgranulat ind gennem et lille hul i muren, for at fylde tomrummet ud.

Mørtel i bunden af hulmuren

- Der kan fx ligge størknet mørtel i bunden af hulmuren, og det kan skabe en kuldebro, da isoleringen jo ikke kan komme helt ned, forklarer Casper Kjerrumgaard.

Ifølge Jeanette Standly Mikkelsen kan du godt fjerne mørtel i bunden af hulmuren, men det er omstændigt arbejde, da du skal tage sten ud i bunden af muren og fjerne mørtlen ad den vej.

- De fleste lader det ligge, og oftest sker der ikke noget ved det. Men det er jo en kuldebro, så du kan risikere fugtproblemer på de sidste 5-10 cm af din mur og indervæg. Kommer der skimmelsvamp, som følge af den kuldebro, mørtlen laver, kan du kun komme skimmelen til livs ved at fjerne årsagen, altså mørtlen, forklarer hun.

Isoleringen optager fugt

Hvis din facademur virker fugtig selv efter en tør periode, kan det være en indikator på, at hulmursisoleringen optager fugt fra jorden eller husmuren.

Du kan se, at muren er fugtig, da murstenene er mørkere der, hvor der er fugt. Det er sjældent, der er fugt på den indvendige mur.

- Man kan godt fjerne fugtig isolering fra hulmuren, men det er meget besværligt og omkostningsfuldt, siger Jeanette Standly Mikkelsen.

- Er din hulmur fx isoleret med almindelig Rockwool, så kan man pille en række sten ud i bunden af muren, og fjerne isoleringen den vej. Det skal man få en professionel ud at gøre. Men man kan fx også presse hver anden lodrette fuge ud i en række nederst i muren og på den måde ventilere hulmuren, så fugten kan komme ud.

Kradser man lidt af fugen ud, kan der naturligvis godt komme lidt fugtig luft, sne eller regn ind, men det vil hurtigt blive ventileret ud igen.

Inden du kan sprøjte ny isolering ind, skal du lade facaden tørre. Hvor længe afhænger bl.a. af årstiden. En tommelfingerregel siger, at facaden er tør, når alle stenene har samme farve.

LÆS OGSÅ: Sådan isolerer du husets ydervægge udefra

Hvad koster det at hulmursisolere?

Prisen på efterisolering af hulmuren afhænger af, hvilket isoleringsmateriale der allerede ligger derinde. Har du almindelig Rockwool i hulmuren vil en efterisolering af et almindeligt muret hus i ét plan, typisk koste mellem 8.000 og 10.000 kr.

- Hvorvidt efterisolering kan svare sig i kroner og ører på varmeregningen er svært at svare på. Det er meget individuelt og kommer bl.a. an på, hvad du har gjort i forvejen. Har du allerede efterisoleret taget og skiftet vinduerne, er det begrænset, hvor meget det kan svare sig. Men det er jo også et spørgsmål om komfort, siger Jeanette Standly Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du hulmursisoleringen i dit hus

Hvor længe holder hulmursisolering?

I teorien kan en hulmursisolering holde evigt, hvis den er tør, og der ikke opstår problemer med husets klimaskærm (tag og vægge). Den er jo ret godt beskyttet fordi den er indkapslet.

- Så hvis man passer godt på sin klimaskærm og har sikret sig, at hulmuren er, som den skal være inden man isolerer, kan isoleringen holde meget længe med det forbehold, at den måske vil falde lidt sammen over årene, siger Casper Kjerrumgaard.

Kan du selv hulmursisolere?

Du kan ikke selv isolere din hulmur – det kræver en professionel. Der findes isoleringsfirmaer, der specialiserer sig i hulmursisolering.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Rikke Berg Fieschi

Kommentarer

Prøv at leje et varmekamera og undersøg selv dine vægge og loft isolering - www.lejetvarmekamera.dk udlejer termiske kameraer og sender dem direkte til dig med post danmark :-) Det bedste af det hele er at det kun koster DK 975,- alt inklusiv .. både moms og fragt begge veje er inkluderet i den pris.
Ulrik Vendelbo | 09 Dec 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen