Kan tang bruges som isolering?

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 20. april 2010

Tang undersøges som byggemateriale i projekt, hvor nyt sommerhus opføres på Læsø. Tanghuse er truede.

tanghus med tangtag på Læsø
"Kalines hus" hedder det tanghus, som Realea har købt på Læsø. Ved siden af skal et nyt sommerhus, hvor tang skal bruges som byggemateriale, opføres.

Er tang godt at isolere med? Og er det et godt materiale til taget?

Det vil Bolius’ søsterselskab Realea undersøge i et nyt projekt. Realea har købt et fredet tanghus på Læsø og opfører samtidig et nyt fritidshus på nabogrunden.

Tang er CO2-neutralt

”Vi vil undersøge tang som et nutidigt byggemateriale - ikke kun til tag, men også til f.eks. isolering. Tang er et naturligt, ikke-giftigt, lokalt og CO2-neutralt materiale. Derfor kan materialet, der siden 1600-tallet er blevet brugt til tænge tage, i en tid med fokus på klima og miljøhensyn anskues som et meget ’moderne’ materiale”, oplyser Realea.

Det nye fritidshus skal være energineutralt og være 100 kvadratmeter stort. Det skal opføres til næste år.

Tanghuse med tangtage forfalder

Realea vil samtidig restaurere det fredede tanghus – både bygningen og tangtaget, der er 150 år gammelt.

- Tangtagene på Læsø er håndgribelige eksempler på håndværksmæssige traditioner og erfaringer opsamlet gennem flere hundrede år og kan være en vigtig inspiration til at løse problematikker indenfor bæredygtighed, som vi i dag står over for. Forfald truer tanghusene, og der skal gøres en indsats nu for at udvikle denne unikke egnsbyggeskik, så den kommer styrket ind i fremtiden, siger adm. direktør i Realea, Peter Cederfeld.

Fakta om tanghusene på Læsø

I løbet af de sidste 75 år er tanghusene på Læsø stort set forsvundet. Dels fordi den ålegræs, man anvendte, fik sygdom, og dels fordi det arbejdskrævende fællesskab, som kræves for at tænge et tag, med tiden er forsvundet

Nu er tang af den rette kvalitet dukket op på kysterne af bl.a. Møn og Bogø, og et større arbejde er sat i gang for at finde arbejdsbesparende og priseffektive metoder til at redde de tilbageværende tangtage.

Der er kun ca. 20 tanghuse tilbage på Læsø, hvoraf de 11 er fredede.

Der er flere projekter i gang, der skal sikre overlevelse for de særegne tangtage på Læsø. Indsatsen sker i samarbejde med lokale ildsjæle.
Kilde: Realea

Kolofon / Send feedback

Af journalist Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen