En varm sommerdag på terrassen kan sagtens bruges til andet end at svale ganen. For Else og Bjarne Lindholdt blev det i hvert fald begyndelsen på varmere vinterdage.

En sommerdag i 2004 foreslog en ven nemlig, at de brugte jordvarme på at opvarme stuehuset ved deres hobby landbrug Bækholm uden for landsbyen Vitten ved Hinnerup i Østjylland.

Jordvarmen har været med til at gøre det varmere i huset.

Parret havde kæmpet med et gammelt fyr, som krævede 3.000 liter fyringsolie om året for at varme stuehuset op. Og så blev det ikke engang varmet ordentligt op. Parret måtte i gang med kakkelovne fra en af husets tre skorstene, når de kom hjem fra arbejde for bare at få en tålelig temperatur i deres store hus.

Hvis huset skulle varmes op på en almindelig stuetemperatur ville det kræve 4.100 liter fyringsolie. Med et jordvarmeanlæg har de 21 behagelige grader i hele huset.

Ingen vedligeholdelse med jordvarme var sagen

De to var selvsagt godt trætte af situationen, og havde allerede kig på et pillefyr. Den slags er populære for tiden, men særligt to ting afholdt de jyske par fra at udskifte olie med træpiller: For det første var de usikre på, om de populære piller ville komme i regeringens søgelys og blive pålagt afgifter. Og for det andet kræver et pillefyr jævnligt vedligehold.

Med jordvarme er der afgifter på elektricitet, men til gengæld er der stort set intet vedligehold ved anlægget. Og netop alt det bøvl, et fyr kan give, ville parret gerne spares for.

Der er mange rør til jordvarmen.

Ægteparret har boet i landejendommen Bækholm siden 1989 og har allerede investeret i blandt andet hulmursisoleringer, gulvisolering nyt tag på staldbygningerne og nye vinduer det 100 år gamle stuehus. Det havde givet forbedringer i huset, der engang har lagt gulv til et landbrug med tyende på loftet og fine stuer nederst, men det havde stået tomt i årevis, da familien flyttede ind.

Forbedringerne gav Else og Bjarne blod på tanden, og de var klar til handling, da en konsulent fra energiforsyningen havde foretaget målinger. Det viste et stort potentiale for besparelser, og det tiltalte parret. De skulle godt nok af med omkring 100.000 kr. til et anlæg, men husets oliefyr skulle udskiftes under alle omstændigheder, og et pillefyr ville nok koste mellem 60.000 og 70.000 kr. Så familien Lindholdt bestilte et jordvarmeanlæg.

Køer græsser oven på rør til jordvarme

Anlægget blev installeret i december 2004. Bækholms stuehus er på 220 kvadratmeter, så der skulle et stort anlæg til.

Normalt kan et jordvarmeanlæg blive installeret i et almindeligt parcelhus, hvor man kan grave rørene ned i haven. På Bækholm måtte man imidlertid tage jorden på de 4,5 hektar tilhørende marker i brug.

Det betyder, at der i dag løber 550 meter vandrør under Bjarne Lindholdts simmentaler kvæg. Der er dog ingen risiko for, at frostvæske fra rørene ender i de saftige friluftsbøffer, for rørene ligger halvanden meter nede i jorden.

Hos husejere med mere beskedne haveforhold ville man vælge at ligge rørene i to lag under jorden, men med Bækholms landbrugsarealer ligger rørene bare i en lang rute fra bryggerset, ud gennem gårdspladsen, ud at vende på marken og tilbage til huset. Her har landhusets lave loftshøjde krævet, at jordvarmeanlægget blev delt i to for at kunne være i bryggerset i kælderen.

Oliefyr gav varme i kælderen

Buffertanken på 100 liter er placeret mellem varmepumpen på 10 kilowatt og vandtanken på 200 liter i stedet for oven på varmetanken. Men ellers er det svagt brummende system som alle andre steder.

Systemet er dog ikke uden omkostninger. Det gamle oliefyr gav nemlig så meget overskudsvarme, at kælderen altid var dejlig varm. Det nye jordvarmeanlæg er så godt pakket ind, at der måtte en ekstra radiator til i tørrerummet.

Store besparelser med jordvarme

Energiselskabets konsulent regnede sig frem til, at parret ville skulle bruge 9.125 kilowatttimer om året. Det ville give en elregning på godt 13.500 kr. Hvis et oliefyr skulle varme huset op, ville det koste 4.100 liter fyringsolie, der i dag koster næsten otte kroner pr. liter. Derudover kommer en elregning på 4.500 kroner.

Beregningerne viste sig at holde stik. Parret fik en elregning på knap 13.000 kroner efter det første kalenderår, og glæder sig nu til at se, hvordan regnestykket ser ud til nytår. Her skulle regnestykket nemlig gerne se mindst lige så fint ud.

Det kan endda se bedre ud, fordi Bjarne Lindholdt har sat en hjælpe varmetank op, så anlægget ikke kører ved et lavt forbrug. Og så er varmeforbruget ikke helt afhængig af systemet.

Godt nok er to af husets skorstene nu sløjfet, men Else og Bjarne Lindholdt vil ikke undvære hyggen ved en kakkelovn. Så Bjarne har restaureret en gammel sag af en kakkelovn, der efter en sandblæsning og fornikling lyser op i dagligstuen.