Fugten giver grobund for skimmelsvamp, som giver et dårligt og i visse tilfælde direkte farligt indeklima. Fugt kan på længere sigt føre til angreb af råd og svamp i træ og andre organiske materialer og ikke mindst ægte hussvamp.

Ægte hussvamp er den farligste blandt de trænedbrydende svampe, som angriber bygninger. Den kan forekomme overalt i bygningen i forbindelse med mur- og træværk, cement, indskudsler og isolering.

Hvordan opdager man skaderne?

Der kan gå flere år, før isoleringsskader viser sig. Da fugtproblemer ligger inde i konstruktionerne, kan de være svære at opdage. Synlige kendetegn kan være:

• Skimmelsvamp på den indvendige side af ydervægge og i tagrummet på undertaget.
• Fugtskjolder på ydervægge.
• Afskalninger, frostsprængninger og fugtaftegninger på facaden.
• Fugtig luft i tagrummet, evt. med kondens på undersiden af tagbelægningen.

Skader forårsaget af manglende, utæt eller forkert placering af dampspærre
I mange konstruktioner er det nødvendigt at indbygge en dampspærre i forbindelse med efterisolering. Det gælder de bygningsdele, hvor der er risiko for, at fugtig luft indefra kan trænge ud i konstruktionerne og skabe problemer:

• Tagkonstruktioner
• Lofter
• Skunkvægge og skråvægge
• Ydervægge, der isoleres på den indvendige side.

Indbygning af dampspærre kan skabe problemer på flere måder:

• Dampspærren mangler helt.
• Dampspærren er ikke monteret omhyggeligt nok og er derfor ikke tæt.
• Dampspærren er placeret lige under beklædning på vægge eller lofter og gennembrydes i forbindelse med elarbejde eller opsætning af f.eks. hylder.
• Dampspærren er placeret et forkert sted i konstruktionen.
• Der er monteret to lag dampspærre, fordi man ikke var opmærksom på, at der allerede var en dampspærre i konstruktionen. Det vil medføre, at fugten spærres inde.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Efterisolering, fugt og dampspærre.

Skader i forbindelse med isolering af loft og tag

En af de mest almindelige årsager til fugtproblemer i forbindelse med efterisolering af loft og tag er forkert opsat dampspærre. Dermed slipper der fugt ud i tagkonstruktionerne, som på enfamiliehuse stort set altid er af træ, og som risikerer at blive angrebet af råd og svamp.

På en kompliceret tagkonstruktion med sammenskæringer, gennembrydninger i form af kviste, ovenlysvinduer, ventilationskanaler og skorstene kan det være svært at lave en helt tæt dampspærre, hvor alle tilslutninger og samlinger er helt tætte.

Efterisoleringen kan også blokere for udluftningen af taget. De fleste tagkonstruktioner er ventilerede - både selve tagfladen og tagrummet skal være ventileret, så fugten ikke spærres inde. Hvad enten der efterisoleres på indersiden af taget eller på loftet, er det meget vigtigt at undgå, at isoleringen kommer til at spærre for udluftningen.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Efterisolering af loft og tag.

Skader ved hulmursisolering

Ved efterisolering af hulmuren, altså mellemrummet mellem for- og bagmur i en muret ydervæg, blæses isoleringsmateriale ind i hulrummet. Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig undersøgelse af murens fugtforhold, hulrummet og bagmurens tæthed inden indblæsning.
Eventuelle problemer eller skader skal udbedres, inden der isoleres.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Sådan tjekker du hulmursisoleringen i dit hus.

Skader i forbindelse med indblæsning
Selve indblæsningen indebærer sig selv en risiko for skader, da den sker under meget højt tryk.

• Hvis bagmuren er utæt, evt. på grund af revner, kan puds, tapet og maling på den indvendige side blive flået af. Selve bagmuren kan i værste tilfælde blive trykket delvist ind.
• Er der ført et uisoleret røgrør fra brændeovn eller pejs gennem ydermuren, kan visse isoleringsmaterialer, især flamingo (polystyren), som har kontakt med røret, smelte eller ligefrem antændes.

Skader på længere sigt

Andre typer skader viser sig først flere år efter indblæsningen af efterisolering, og de kan være svære og dyre at udbedre. Skaderne har forskellige årsager, men overordnet set skyldes de, at isoleringen ændrer ydermurens temperatur- og fugtbalance.

Hulmursisoleringen vil medføre, at temperaturen i formuren sænkes, fordi isoleringen holder på varmen inde fra huset. Det betyder, at fordampningen er mindre fra murens udvendige flade, og muren har derfor sværere ved at slippe af med ophobet fugt. Den ophobede fugt kan give skader i form af bl.a. frostsprængninger af murværket eller kan trænge ud i andre bygningsdele.

Fugtophobning kan have flere årsager, som normalt allerede er til stede inden hulmursisolering, men problemerne vil forstærkes efter isoleringen:

• Formuren er ikke tæt mod slagregn på grund af revner eller huller i murværket eller forvitrede, bløde fuger.
• Murværket påvirkes af vand fra utætte tagrender og nedløbsrør, som ikke leder regnvandet væk. Defekte inddækninger og murafslutninger ved tag kan også give problemer.
• Opstigende fugt fra jorden, der ikke standses af et vandtæt lag mellem mur og sokkel.
• Huller eller sprækker i bagmuren, som lader fugt indefra trænge ud i murværket.

Mange lag gammel maling, især plastmaling, kan forhindre fugt i at forsvinde fra facaden. Problemet bliver værre efter hulmursisolering.

Skader i forbindelse med isolering af krybekælder

Der kan opstå fugtproblemer, når dækket mellem stueetage og krybekælder efterisoleres, ved at der sættes isoleringsmåtter op under gulvbelægningen.

• Når dækket efterisoleres, trænger der ikke længere varme fra stueetagen ned i krybekælderen, og fugtbalancen i kælderen forrykkes, fordi den relative luftfugtighed stiger. Det kan i visse tilfælde føre til dannelse af skimmelsvamp, som kan brede sig til resten af huset.
• Forkert udført isolering, som blokerer for ventilationsåbningerne i soklen, vil hurtigt give problemer med fugt, da isoleringen i sig selv øger behovet for ventilation. Blokeringen kan ske, ved at der isoleres i et for tykt lag, eller at der fejlagtigt blæses isolering ind i krybekælderen eller det ventilerede hulrum under stueetagen. I mange tilfælde er det faktisk nødvendigt at lave flere nye ventilationsåbninger, når der efterisoleres.
• Opsættes der vindpap på undersiden af isoleringen for at modvirke træk fra kældere

Læs mere i BOLIUS Fakta: Isolering af krybekælderdæk.