Spar op til 70 procent af varmen i 1970’er-huset

Nyhed |  Publiceret: torsdag 8. februar 2007

Du kan nedsætte varmeregningen med op til 70 procent ved at give dit hus fra 1970’erne en ekstra gang isolering. Det kan ikke betale sig at lade være, hvis du alligevel er i gang med at renovere tag eller facade.

Det er muligt at spare helt op til 20.000 kr. om året på varmeregning i et 1970’er parcelhus. Hvis en større energirenovering gennemføres, kan sådan et hus få et energiforbrug, der er næsten lige så lavt som et nyt hus, der opfylder de nye energikrav.

Ny_rockwool_2.jpg Det viser et demonstrationsprojekt, som isoleringsvirksomheden Rockwool har gennemført i et parcelhus fra 1972 på 154 kvadratmeter. Familien Mikkelsen, som bor i huset, havde før renoveringen en årlig varmeregning på 30.000 kr. Men Rockwool har beregnet, at familien fremover kan forvente at slippe med cirka 10.000 kr. om året.

Koster nul kroner

- Det har været en forudsætning for vores demonstrationsprojekt, at det ikke kom til at koste familien en krone ekstra at efterisolere deres hus. Der skulle være balance, så låneudgifterne til energirenoveringen gik lige op med besparelsen på varmeregningen. Og det er lykkedes, fortæller chefkonsulent Susanne Kuehn fra Rockwool.

Energiforbrug som et nyt hus

Ifølge Susanne Kuehn har energirenoveringen af parcelhuset kostet 870.000 kr. Hun er godt klar over, at det vil være en stor mundfuld for de fleste husejere at gennemføre så stort et projekt på én gang.

- Men vi har villet vise, at det med en målrettet indsats er muligt at få energiforbruget i et hus fra 1970erne helt ned på samme niveau som et nybygget parcelhus, siger Susanne Kuehn.

Besparelsen højt sat

Energitjenesten og Statens Byggeforskningsinstitut er noget skeptiske over for, om det generelt vil være muligt at spare 70 procent af varmeregningen i huse fra 1970’erne.

Energivejleder Ole Alm fra Energitjenesten mener, at en varmeregning på 30.000 kr. er usædvanligt højt i et parcelhus fra 1970’erne.

- Det er mere normalt at have en årlig varmeregning på cirka 22.000 kr. i et gennemsnitsparcelhus, og så vil det være realistisk at halvere varmeregningen og komme ned på cirka 12.000 kr. om året ved at efterisolere, siger han.

Billigere at rive huset ned og bygge et nyt

Kim Wittchen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener også, at besparelsen er højt sat, hvis man ser på 1970’er-huse generelt.

- Hvis man rigtig går til makronerne, er det nok muligt at komme op på 70 procent i besparelse. Men det vil trække tænder ud økonomisk, og spørgsmålet er, om det vil være rentabelt for husejeren, siger han.

Både Kim Wittchen og Ole Alm mener, at det er både lettere og billigere at rive huset ned og bygge et nyt, hvis man vil opnå et energiforbrug, der svarer til nye huses.

Dumt ikke at isolere ved en renovering

Til gengæld er de begge enige om, at det godt kan betale sig at give huset en ekstra gang isolering, hvis du alligevel skal i gang med en større renovering af 1970’er-huset, f.eks. hvis du skal skifte facade eller tag.

- Man er et fjols, hvis man ikke efterisolerer, når man alligevel er i gang med at renovere. Det vil være en marginal meromkostning, siger Kim Wiitchen.

Mindre kan gøre meget

Men selvom du ikke skal i gang med en større renovering, kan du gøre meget for at nedsætte varmeregningen i parcelhuset. Kim Wittchen og Ole Alm anbefaler, at du:

  • Skifter til vinduer med lavenergiruder.
  • Lægger ekstra isolering på loftet og i kælderen.
  • Hulmursisolerer, hvis huset har en hulmur.
  • Skifte fyret, hvis det er fra 1970erne.

Kim Wittchen har beregnet, at det er realistisk at spare en tredjedel af varmeregningen ved at gennemføre disse enkle og relativt billige energibesparelser, hvor af flere ifølge Kim Wittchen egner sig fint som gør det selv- projekter. Det vil ikke koste dig en krone ekstra, da besparelsen på varmeregningen betaler udgifterne til lånet til energirenoveringen. Og som bonus får du et bedre indeklima uden træk og kulde.

Energirenoveringen af familien Mikkelsens hus

Den omfattende energirenovering, som familien Mikkelsen har gennemført sammen med Rockwool har omfattet:

  • Isolering af facade, fundament og loft.
  • Renovering af dele af taget.
  • Renovering og udskiftning af vinduer og udvendige døre.
  • Udskiftning af gasfyr.
  • Installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding.

 

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen