Trænger husets ydervægge til isolering

Fakta | 

Det er som regel en god idé at isolere husets ydervægge, hvis huset er mere end 10 år gammelt og ikke allerede er blevet isoleret. Her kan du læse om, hvordan du bedst efterisolerer ydervæggene.

Det er som regel en god idé at isolere husets ydervægge, hvis huset er mere end 10 år gammelt.
Det er som regel en god idé at isolere husets ydervægge, hvis huset er mere end 10 år gammelt.

Hvorfor isolere husets ydervægge?

Der slipper meget varme ud gennem ældre ydervægge. I et dårligt isoleret hus kan helt op til 50 procent af varmen forsvinde ud igennem ydervæggen. Du kan spare meget af den varme, der ellers går tabt, hvis du isolerer væggene.

Hvornår trænger ydervæggene til isolering?

Som tommelfingerregel trænger husets ydervægge til at blive isoleret, hvis:

  • Huset er over 10 år gammelt.
  • Ydervæggene ikke er blevet grundigt efterisoleret.
  • Ydervæggene er utætte og i dårlig stand.

Er huset over 10 år gammelt?

Der er som regel ingen grund til at efterisolere ydervæggene, hvis huset er under 10 år gammelt. I så fald har ydervæggene skullet leve op til ret skrappe energikrav i bygningsreglementet, bl.a. med hensyn til mængden af isolering.

Er huset ældre end 10 år, vil det ofte kunne betale sig at efterisolere ydervæggene.

Er ydervæggene allerede tilstrækkeligt isolerede?

Ydervæggen er tilstrækkeligt isoleret, hvis:

  • Det er en murstensvæg eller anden tung ydervæg, og den er isoleret med 190 mm isolering i alt.
  • Det er en trævæg eller anden let ydervæg, og den er isoleret med 260 mm isolering i alt.

Dette svarer til kravene for nye tilbygninger i Bygningsreglementet.

På tegninger af huset kan du tjekke, hvor tykt et lag isolering husets ydervægge oprindelig er isoleret med. Blandt husets papirer kan du måske også finde oplysninger om, hvorvidt ydervæggene senere er blevet efterisoleret.

Du kan også få en energirådgiver, energikonsulent eller bygningssagkyndig til at vurdere, om ydervæggene er tilstrækkeligt isoleret. Han eller hun kan evt. tage et foto med et termografikamera, som viser, om der trænger varme ud nogen steder.

Er ydervæggene tætte og i god stand?

Det kan være svært at vurdere, hvilken stand ydervæggen er i. Derfor er det en god idé at alliere sig med en bygningssagkyndig. Hvis ydervæggene er meget utætte, kan du mærke trækken gennem væggen. Måske kan du se, at flammen fra et stearinlys blafrer, hvis du fører det hen langs væggen.

En bygningssagkyndig kan tage et foto af ydervæggen med et termografikamera. Fotoet viser, om der er steder, hvor væggen er utæt, så der trænger varme ud.

Ydervæggen i nye huse kan også være utætte og i dårlig stand, hvis de er konstrueret af materialer i dårlig kvalitet, eller der er blevet sjusket under byggeriet.Hvordan gør du?

Hvis ydervæggen er gamle, utætte og dårligt isolerede, bør du isolere den. Der er overordnet set tre forskellige måder at isolere en ydervæg på:

  • Ydervægge med hulmur kan hulmursisoleres.
  • Ydervægge kan isoleres udefra.
  • Ydervægge kan isoleres indefra.


Hulmursisolering

Det er normalt bedst at hulmursisolere, hvis huset har en hulmur, og den ikke allerede er isoleret. Hulmursisolering er relativt billigt og nemt og giver samtidig en god varmebesparelse.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan hulmursisolerer du husets ydervægge.

Isolering udefra

Eksempel på hus med facade der er blevet efterisoleret udefra.
Eksempel på hus med facade der er blevet efterisoleret udefra.

Du kan spare endnu mere varme, hvis du også isolerer ydervæggen udefra. Det er også en god løsning i huse, der ikke har en hulmur. Det er væsentligt dyrere, fordi der skal bygges en ny facade uden på isoleringen. Til gengæld får du samtidig renoveret og tætnet facaden.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du husets ydervægge udefra.

Isolering indefra
Indvendig isolering af ydervæggen kan især anbefales til huse, hvor det er synd at ændre facaden. Det kan være, fordi det vil gå ud over husets stil og charme, eller fordi huset har bevaringsværdige detaljer.

Indvendig efterisolering er også en mulighed, hvis du kun vil isolere ydervæggen i et enkelt rum. Det er meget vigtigt at udføre indvendig efterisolering korrekt, da der ellers kan opstå problemer med fugt og skimmelsvampe inde i væggen.

Læs mere i BOLIUS Energifakta: Sådan isolerer du husets ydervægge indefra.

Få hjælp af en energirådgiver

Det kan være svært at afgøre, hvilken løsning der er den bedste i dit hus. Det kan derfor godt betale sig at få hjælp af en energirådgiver, energikonsulent eller bygningssagkyndig, hvis du er i tvivl om, hvad du bør gøre. Han eller hun kan tage et foto af ydervæggene med et termografikamera, så du kan se præcis, hvor ydervæggene er utætte og trænger til isolering.

Rådgiveren kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre ved ydervæggene, og om isolering af ydervæggene er det rigtige sted at starte, hvis du vil energirenovere.

Du kan søge efter energirådgivere, energikonsulenter eller bygningssagkyndige på internettet. Flere forsyningsselskaber tilbyder også gratis vejledning af deres egne energirådgivere og -konsulenter.

På Erhvervs- og Byggestyrelsens portal Boligejer.dk kan du se en liste over bygningssagkyndige og energikonsulenter. Der er også en liste over bygningssagkyndige (heraf er nogle også energikonsulenter), der har fået advarsler som følge af alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporter.

Publiceret: tirsdag 17. november 2009, ajourført: tirsdag 23. august 2011

Kolofon / Send feedback

Af 
bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
journalist Gusta Clasen
redaktionschef Kristine Virén

Kommentarer




Skriv til Bolius’ brevkasse

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få hjælp af en fagekspert

Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er

  • Jeanette Standly Mikkelsen
  • Fagekspert

Klik og få mere at vide

Ingen kommentarer
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Facebook
Annonce
Annonce
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os