Få bygger nyt hus med kælder

Nyhed |  Publiceret: søndag 19. august 2007

Kun få nybyggere vælger at få kælder under det nye hus. De fleste foretrækker at bo i ét plan, mener Lind og Risør. Men uden en kælder kan du mangle plads til opbevaring.

Meget få boligejere vælger at bygge kælder, når de bygger et nyt hus eller en ny tilbygning. Jan Hansen, teknisk chef i typehusfirmaet Lind og Risør, mener, at det skyldes, at nye husejere foretrækker at bo i ét plan.

Ny_kalder.jpg Foto: Expan A/S

- I gennemsnit er det cirka 4 ud af de 220 huse, vi bygger om året, der er med kælder. På de fleste nye grunde kan man få 180 kvadratmeter i et plan, og så vil folk hellere gøre det end at bygge i flere plan. Når vi skal bygge kældre, koster det en del at køre jord væk og bygge dem med gulvvarme og sikre dem for fugt, så prisen kommer alligevel op, selv om man bygger under jorden, siger Jan Hansen.


En kælder duer ikke som beboelse

Eurodan-Huse har heller ikke mange kunder, der får lavet en kælder. Direktør Niels Christian Dahl er sikker på, det drejer sig om, at en kælder ikke må bruges til beboelse.

- Prismæssigt kan der måske godt ligge noget i at få lavet en kælder, men de fleste vælger at få lavet nogle flere kvadratmeter over jorden, som de kan bruge til beboelse. Man får også en bedre indretning, når man kan lave alt i ét plan, siger han.

Ny_billede 7_2.jpg Du må gerne lave badeværelse i kælderen, men det hæver selvfølgelig byggeprisen. Soveværelse er ikke en mulighed, fordi en kælder ikke må bruges til at bo i.

Kældre ikke med i standardpakker

Teknisk set er der ikke noget, der forhindrer, at du kan bygge en tør og velfungerende kælder. Og det behøver ikke at forlænge byggeprocessen nævneværdigt, medgiver typehusfirmaerne.

Men de tilbyder alligevel ikke kældre i deres standardhuspakker. Og de har heller ikke tænkt sig at gøre det.

- Vi opfordrer ikke til, at man bygger en kælder. Vi vil hellere bygge i ét plan, fordi det alt andet lige er nemmere. Det er kun, hvis jordbundsforholdene er dårlige, og man alligevel skal have gravet ud, at vi anbefaler, at man lige så godt kan få lavet en kælder, siger Jan Hansen i Lind & Risør.

Eurodan-Huse har heller ikke overvejelser om at lave en standardisering af kældre, fordi der ikke er efterspørgsel efter det.

Mange fortryder, de valgte kælderen fra

Selv om de fleste altså selv vælger kælderen fra, er der også mange, der senere fortryder. Det oplever Susie Frederiksen, der er fagredaktør i Bolius.

- Folk tænker mere på et sejt designerkøkken eller et stort køkken-alrum end på en kælder, når de bygger nyt. Hvis du har sat dig til grænsen, er det kælderen, der bliver skåret fra. Mange kan ikke lige se værdien i det. Men på sigt kommer de i tanke om, at de mangler opbevaringspladsen. Jeg har selv en kælder, og personligt ville jeg slet ikke kunne undvære den, siger hun.


Fordele og ulemper ved en kælder i det nye hus

Fordele:


  • Kælderen kan bruges til alt det, du ikke vil have i dine stuer.
  • Kælderen kan indrettes til billardrum, værksted, legerum eller vaskerum.
  • En god kælder kan øge husets salgsværdi.

Ulemper


  • En kælder må ikke bruges til beboelse.
  • Kældre er ikke en del af standardpakkerne hos byggefirmaerne.
  • Indeklimaet i en kælder er ikke så godt som i rum over jorden og i et gammelt hus, kan der være fugtproblemer i kælderen.

Kilde: BOLIUS Fakta: Generelt om kældre og BOLIUS Fakta: Fordele og ulemper ved kældre .


Kolofon / Send feedback

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen