Fugt i kælderen
Hvorfor er fugt i kælderen et problem? Hvordan kan du se, om din kælder er for fugtig? Hvad er årsagen til fugten i kælderen, og hvad kan du gøre ved problemet?

Hvorfor er fugt i kælderen et problem?
Fugt i kælderen kan være problematisk for både huset og for dit helbred.
Fugt i kælderen kan give alvorlige skader på husets materialer og konstruktioner. Den høje luftfugtighed giver nemlig gode betingelser for angreb og vækst af råd og svampe. Hvis du ikke gør noget ved fugtproblemerne i din kælder, kan du risikere, at fugt og skimmel breder sig op til boligen og i værste fald medfører et svampeangreb, som i sidste ende kan inficere hele huset. Et omfattende angreb af f.eks. ægte hussvamp kan blive ret alvorligt for huset og dyrt og besværligt at slippe af med igen.
LÆS OGSÅ: Sådan forebygger du vandskade i kælderen
Fugt og svampe kan give allergi og andre ubehagelige gener hos de mennesker, der bor i huset. Svampe i huse (f.eks. skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne og luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.
Men fugt i kælderen behøver ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den. Hvis f.eks. fugt kan trænge gennem kælderydervæggen, fordampe på den indvendige side og derefter blive ventileret ud igen, behøver en lille smule fugt ikke være problematisk.
Problemerne opstår når:
- Du begynder at bruge kælderen til andre formål, end den oprindeligt er bygget til. Før i tiden brugte man kælderen til kul og koks, viktualierum og vaskerum, men i dag ønsker vi tørre og varme kældre, der kan bruges til flere formål, f.eks. opbevaring, hobbyrum, opholdsrum og lignende. Det stiller større krav til kælderens byggetekniske kvalitet og kræver større kontrol over fugten.
- Fugten ikke bliver bortventileret, men bliver akkumuleret i luften og i konstruktioner, så der kan dannes forskellige former for svampe (f.eks. skimmelsvamp eller ægte hussvamp). Fugt kan ophobes, hvis kælderen ikke udluftes, eller hvis f.eks. væg- eller gulvkonstruktioner ikke er udført byggeteknisk korrekt.

LÆS OGSÅ hvad du må bruge din kælder til, i Love og regler om kælderen
Især kældre i ældre huse fra før 1950 er næsten altid fugtige. De blev simpelthen ikke bygget til at være helt tætte.
LÆS MERE OM kældre fra forskellige perioder i Generelt om kælderen
Der er mange eksempler på, at fugtproblemerne i en kælder er blevet forværret, når man har forsøgt at løse problemet med fugt og kulde ved at isolere kælderen. Det er derfor vigtigt, at du griber opgaven rigtigt an, hvis du skal i gang med at renovere din kælder.
Hvor kommer fugten fra?
Fugt i kælderen kommer typisk fra det omgivende terræn, hvor jordens indhold af nedsivende regnvand, almindelige jordfugt eller grundvand trænger igennem kælderydervægge eller -gulve.
LÆS OGSÅ: Omfangsdræn
Utætte afløbsbrønde eller afløbs/vandrør placeret uden for en kælderydervæg kan desuden skabe lokale fugtpåvirkninger af ret store koncentrationer og medføre større fugtskader indvendigt på kælderydervæggen. Endelig kan luften i kælderen fyldes med fugt, hvis du f.eks. har badeværelse, tøjvask og -tørring i den.
Tjekliste
Tegn på fugt
- Er der afskalninger af puds eller maling?
- Er der porøse og løse overflader?
- Er der saltudblomstringer på kældervæggene?
- Er der opfugtet træværk?
- Er der skader på opbevarede genstande, reoler, kasser m.v.?
- Kommer der vand op gennem kloakken, når det regner meget?
- Er der tilstoppede kloakker, så vandet ikke ledes hurtigt nok væk gennem afløb?
- Er der vækst af svampe?
Tegn på svampe
- Lugter der muggent i kælderen?
- Er der synlige mørkebrune, grønne eller sorte plamager eller pletter på kældervægge?
- OBS! Svampe kan også vokse skjult bag vægbeklædninger og på ting, der opbevares i kælderen.
- Tjek også møbler, flyttekasser og andre ting, der står i kælderen. De er især udsatte for skimmelangreb, hvis de står direkte på et fugtigt gulv eller op ad en væg.
- Kontakt evt. et firma med speciale i bygningsanalyse, råd og svamp, hvis du er i tvivl, om der er skimmelsvamp eller andre, og mere alvorlige, svampeangreb i din kælder.
Hvordan kan du se, om der er fugt i din kælder?
Når du skal tjekke, om der er fugtproblemer i din kælder, skal du gennemgå kælderen indefra, men vær opmærksom på, at årsager til fugtproblemer næsten altid skal findes uden for huset.
Der kan være flere forskellige tegn på, at der er fugt i kælderen. Vand, der siver ind gennem kælderydervæggene, gør med tiden overfladen porøs og løs, så puds og maling skaller af. Der kan også være tegn på skimmelsvampe.
Tjek kælderen jævnligt
Det er en god idé at kontrollere kælderen jævnligt, så du kan opdage eventuelle fugtproblemer, inden der kommer større fugtskader eller skimmelproblemer. Hvis du ikke lige kommer i de forskellige kroge af kælderen jævnligt, kan du f.eks. gå en kontrolrunde en gang om året.
Det er vigtigt, at du kan komme til at undersøge gulve og kælderydervægge. Derfor er det en dårlig idé at have opmagasinerede ting til at stå direkte op ad ydervægge eller direkte på gulvet. Du kan f.eks. opbevare dine ting i reoler, gerne med stålben. På den måde er du også bedre sikret imod, at dine ting bliver ødelagt af fugt og skimmel.
Usynlige fugtproblemer
Det er også vigtigt at være opmærksom på mindre synlige fugtproblemer. Fugt kan nemlig give store problemer, når den lukkes inde bag tætte beklædninger, tætte malingstyper, træpaneler, gips, glasvæv m.v. Det kan medføre skader på væggene og svampeskader i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage. Problemerne kan brede sig til gulvkonstruktionen i boligen ovenover, og resultatet er et fugtigt og usundt hus.
Du skal derfor være ekstra opmærksom på skjulte fugtproblemer, hvis kælderens ydervægge er beklædt på den indvendige side. Hvis du er bekymret for fugt og skimmel på bagsiden af beklædningerne, bør du som stikprøve fjerne et par plader for at sikre dig.
Kældergulve kan også have skjulte fugtproblemer, hvis de er belagt med trægulve, linoleumsgulve eller andre tætte eller organiske belægninger. Løft evt. lidt op i gulvtæpperne eller linoleummet og se efter, om der er fugt og skimmel på bagsiden.
Gulvmaling kan også give problemer, hvis den ikke lader fugten trænge igennem. Det gør diffusionstætte malinger ikke. Gulvmaling bør derfor være diffusionsåben.
Hvad er årsagen til fugt i kælderen?
Hvis du har konstateret, at din kælder er fugtig, er næste skridt at finde ud af, hvad årsagen mere specifikt er. Der kan være mange forskellige årsager til fugtproblemer i kælderen, og nogle gange vil der være tale om en kombination af flere forskellige årsager.
De hyppigste årsager til fugtproblemer i kældre er:
- Tilstoppede eller utætte brønde, dræn, nedløbsrør m.v.
- Utætte vandrør
- Forkert fald i terrænet, så regnvand løber ind mod huset
- At kælderydervæggen ikke er helt tæt
- At kældergulvet ikke er helt tæt
- Fugt, der sætter sig på kolde overflader (kondens).
LÆS OGSÅ: Højvandslukke
LÆS OGSÅ: Tilbageløbsstop
Er problemet lokalt, eller er store dele af kælderen ramt?
Du skal starte med at finde ud af, om der er tale om et lokalt eller et mere generelt fugtproblem. Hvis der kun er fugtigt på et afgrænset område i kælderen, er årsagen måske et lokalt problem i terrænet uden for det sted, hvor fugtproblemet optræder. Det kan f.eks. være et utæt nedløbsrør eller et tilstoppet dræn.
Hvis der derimod er tegn på fugt mange forskellige steder i kælderen, kan det tyde på, at kælderen generelt er fugtig, f.eks. fordi der trænger fugt fra grundvand eller regnvand ind gennem ikke helt tætte kælderydervægge.
Det er ikke altid lige let at gennemskue, hvad der er årsag til fugtproblemerne i en kælder. Årsagen er jo ofte skjult under jorden, og tegnene kan godt snyde. Lokale fugtskjolder og afskalninger er nemlig ikke altid tegn på, at fugtproblemet har en lokal årsag. Skjolderne kan optræde netop der, fordi betonkvaliteten på det sted er dårlig (med stenreder, dvs. dårligt udført beton) og andre svagheder i væggen.
Hvis du ikke selv kan gennemskue, hvad der er årsag til fugtproblemerne i din kælder, kan du søge hjælp hos en fagmand, der er specialist på området, f.eks. en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt. En kloakmester kan inspicere dine brønde for utætheder, hvis du har dem under mistanke. Også firmaer med speciale i bygningsanalyse, råd og svamp har typisk stor viden og erfaring med fugtige kældre.
Du kan også anskaffe dig et hygrometer (en fugtmåler), som måler luftens relative fugtighed (RF). Som hovedregel skal lufttugtigheden helst holdes under 40-45 % om vinteren og om muligt under 60-65 % om sommeren. Luftfugtigheden tæt på væggen må ikke overstige 70 % RF, da det er grænsen for vækst af skimmelsvampe.

- Forebyggelse mod fugt i kælder.
Hvad kan du gøre for at få en mindre fugtig kælder?
Når du har fået fastslået årsagerne til fugten i kælderen, er næste skridt at planlægge, hvad du skal gøre ved problemerne. Den rette løsning afhænger selvfølgelig af, hvad årsagen til problemet er, men også af hvilket resultat du gerne vil opnå.
Du bør under alle omstændigheder gøre noget ved de fugtproblemer, der kan skade huset eller give sundhedsproblemer for husets beboere. Men hvor tør du ellers ønsker, at din kælder skal være, afhænger jo meget af, hvad du planlægger at bruge kælderen til, og hvor meget du vil ofre af penge på sagen.
Det er også vigtigt at være realistisk. Hvis du har en fugtig kælder i et ældre hus, er der formentlig grænser for, hvor tør den kan blive, hvis omkostningerne skal stå mål med resultatet. I nogle tilfælde er det måske værd at overveje, om det bedre kan betale sig at lave en tilbygning til huset frem for at smide flere hundrede tusind kroner i at renovere en kælder, der måske alligevel hverken er egnet eller lovlig til beboelse.
Se også Bolius Fakta: Love og regler om kælderen
Fugt i en ældre kældre kan sjældent fjernes helt. Problemet vil som regel kunne minimeres meget, så kælderen kan blive rimelig tør, især hvis du efterfølgende bruger den fornuftigt.
I de følgende afsnit kan du læse mere om de forskellige årsager til fugt i kælderen og om, hvordan du skal løse problemerne.
Når brønde, dræn, nedløbsrør m.v. er utætte eller tilstoppede
Hvis en kælderydervæg pludselig er blevet meget fugtig, skyldes det ofte utætheder i eller tilstopning af de brønde og afløbsledninger, der skal lede regnvand væk fra huset. Årsagen kan være manglende rensning og vedligeholdelse af afløbsledninger, kloakledninger, drænledninger, rense- og tagbrønde, nedløb m.v. Den slags problemer giver som regel lokale fugtproblemer i kælderen.
Hvis det er årsagen til fugten i kælderen, gælder det om hurtigst muligt at fjerne årsagen til problemet, inden der når at ske en større opfugtning af kælderen.
Sådan gør du
- Tilstoppede tagbrønde og nedløbsrør renses og gennemspules, så du sikrer, at vandet har frit løb igennem.
- Kontakt en fagmand (kloakmester), hvis du har mistanke om, at der er defekte afløbsledninger eller kloakledninger. Han kan undersøge skaden nærmere, evt. med tv-inspektion af kloakken.
- Rens rensebrønde og dårligt fungerende faskiner (opsamlingssted for regnvand) op.
- Et eventuelt dræn gennemspules.
Når der er forkert fald på terrænet
Terrænet, der støder lige op til dit hus, skal optimalt set have en smule fald væk fra huset, så overfladevand og regnvand ledes lidt bort i stedet for at sive ned i jorden tæt ved huset og kælderydervæggen. Det vil jo øge fugtbelastningen på kælderydervægge unødigt. Faldet skal være der, uanset om du har græsplæne eller fliser. Hvis dit terræn ikke har dette fald, kan du gøre følgende.
Sådan gør du
- Terrænet skal rettes op, hvis det har fald den forkerte vej, dvs. ind mod huset. Der skal mindst være 2 cm fald pr. meter væk fra bygningen.
- Dæk huller og lignende til, så der ikke danner sig vandpytter ved huset, der kan lede vand ned langs kælderydervæggen.
- Læg en tæt belægning langs facadens sokkel (med fald væk fra huset), så der ledes mest muligt vand bort.
Når kælderydervæggen ikke er helt tæt
I ældre kældre fra før 1950 er væggene sjældent 100 procent tætte. Problemet forværres ofte af, at der ikke er lagt dræn ned omkring huset. I ældre huse kan der også være revner og sprækker ved sokler og kælderydervægge.
Kælderydervægge af denne type kan blive ret fugtige, og i værste fald kan fugten blive suget via kælderydervæggene op i træbjælkerne i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, hvor det kan give problemer med råd og svamp i konstruktionen.
Flere forhold har betydning for, hvor højt fugten suges op i væggene:
- Hvor meget grundvand og regnvand der kommer ind udefra
- Kældervæggenes materialer og kvalitet
- Den omkringliggende jords sugeevne
- Om kælderydervæggen er lukket inde bag indvendige vægbeklædninger, diffusionstætte malinger og lignende, så fugten presses opefter.
Den enkle og relativt billige løsning
- Fjern alle tætte belægninger samt beklædninger fra kælderydervægge og gulve, så konstruktionerne kan få luft. Det er vigtigt, at fugten ikke lukkes inde under beklædning, tæt maling, glasvæv og lignende.
- God naturlig udluftning skal etableres ved hjælp af ventilationsriste i kælderydervægge eller via spjæld i vinduer.
- I starten, hvor det gælder om at få ophobet fugt væk hurtigst muligt, kan du evt. supplere den naturlige udluftning med en elektrisk affugter eller en fugtstyret ventilator. Denne form for udtørring er dyr i drift, så den egner sig ikke som en permanent løsning. Du bør kontakte et firma med speciale i affugtning, hvis fugtproblemet er så stort, at det kræver affugtning.
- Ophæng en fugtpose, der nemt og billigt opsamler fugt fra den omgivende luft.
- Hvis du ønsker at behandle vægge og gulve i kælderen, er det vigtigt, at du bruger diffusionsåbne (ikke tætte) materialer, eksempelvis silikatmaling, kalk eller lignende.
- Acceptér, at du med jævne mellemrum må udføre små reparationer af puds eller maling på kælderydervæggene, fordi en smule fugt trænger igennem.
Denne løsning dur ikke, hvis kælderen er meget fugtig. Så skal der mere drastiske metoder til.
Den dyrere og mere omfattende løsning
Hvis fugtproblemerne er større, eller hvis de ovennævnte foranstaltninger ikke hjælper på problemet, må der en mere omfattende renovering til. Den bedste løsning er at tætne kælderydervæggen udefra og lægge et omfangsdræn.
Det er en dyr og lidt besværlig løsning, for der skal graves ud langs hele husets facade, helt ned under kældergulvets niveau. Derfor skal du overveje nøje, om omkostningerne står mål med det, du kan få ud af kælderen. Alternativt kan du vælge den billigere løsning og acceptere, at der er grænser for, hvad du kan bruge din kælder til.
Hvis du ønsker en mere omfattende fugtrenovering af din kælder, anbefaler vi, at du søger råd hos en eller flere professionelle rådgivere og fagfolk. Først og fremmest en rådgiver til at vurdere fugtproblemernes reelle omfang og årsag samt til at beskrive den helt præcise byggetekniske løsning i dit individuelle tilfælde (det kan være en bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller ekspert i råd og svamp). En ingeniør bør desuden undersøge din kælderydervæg og sikre, at den kan "tåle" at blive gravet fri midlertidigt uden at revne. En kældervæg, der graves fri, kan nemlig i nogle tilfælde risikere at skride ud eller få alvorlige sætningsskader. Desuden har du behov for håndværkere til at udføre de lidt vanskelige løsninger, og et omfangsdræn skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.
Den omfattende fugtrenovering består af:
- Kælderens ydervæg graves fri.
- Ydervæggen renses af.
- Huller og utætheder repareres med "vandtæt" specialmørtel.
- Tykke profilerede plastplader eller drænplader sættes udvendigt på kælderydervæggen.
- Trykfast isolering sættes op.
(Der findes forskellige standardiserede systemer med isolering og drænplader). - Der afsluttes med en fiberdug på den side af isoleringen, der vender ud mod terrænet.
- Drænrør lægges ud i bunden af udgravningen.
- Udgravningen fyldes med drænende fyld (f.eks. sand eller grus). Øverst et lag muldjord.
- Terræn langs med facaden reetableres med fald væk fra facaden.
- I visse tilfælde, hvor grundvandet står højt, skal der også etableres en pumpebrønd, der kan lede vand væk fra drænet.
Efter etablering af drænet er det meget almindeligt, at kælderydervæggen fortsat virker våd. Det kan derfor godt betale sig at vente med at overfladebehandle væggene indvendigt, til de er tørret helt. Den billigste form for udtørring af kælderen er naturlig udluftning, evt. suppleret med let opvarmning af kælderen (der presser fugten udefter) og en fugtstyret mekanisk ventilator.
Fugttætning af kælderydervægge indvendigt kan ikke anbefales
Selvom det umiddelbart kan være en fristende nem løsning, kan vi ikke anbefale, at du tætner kælderydervæggen indefra ved at påføre et vandtæt produkt (maling, vandtæt puds eller smøremembran). Den løsning kan risikere at forværre fugtproblemerne. Når væggen tætnes indefra, kan fugten nemlig ikke trænge gennem væggen og fordampe fra indersiden. Det kan betyde, at fugten bliver presset længere op i væggen og i værste fald videre op i bjælkelaget over kælderen og op i boligen.
Opstigende grundfugt gennem kælderydervæggen
Ud over fugt, der trænger igennem kælderydervæggen "fra siden", kan fugt også komme nedefra, fra undergrunden, hvor grundfugt bliver suget op igennem undersiden af kælderydervæggen. Hvis det er årsagen til dit fugtproblem, er der desværre ingen nemme løsninger og næsten heller ingen løsninger i det hele taget.
Der eksisterer nemlig ikke nogen helt sikre metoder til at standse grundfugten.
Men der findes dog forskellige metoder på markedet, som du kan forsøge dig med, hvis du ellers har mod på det og råd til det:
- Hvis kælderydervæggen er lavet af mursten, kan specialfirmaer presse stålplader ind på tværs af kælderydervæggen i en fuge lige under kældergulvets niveau. Det vil sige, at igennem en af de vandrette mørtelfuger, bliver der presset en metalplade ind i hele væggens tykkelse. Det er dog en meget dyr og vanskelig operation.
- Der er også muligt at sprøjte fugtstandsende kemikalier ind i borede huller nederst i kælderydervæggen. Men det er erfaringsmæssigt heller ikke nogen sikker løsning. Nogle gange virker det, andre gange ikke.
- En ny metode, der er under udvikling og afprøvning, kaldes elektro-osmose. Metoden går ud på at danne et elektrisk felt i væggen, der bremser den opstigende fugt. I teorien skulle det virke, men om det også virker i større stil i praksis, må tiden vise.
Hvis du ikke vil kaste dig ud i en dyr løsning, hvor der ikke er nogen garanti for resultater, må du nok acceptere, at der er grænser for, hvor tør din kælder kan blive.
Den bedste løsning vil så i mange tilfælde være, at du istandsætter kælderens indvendige overflader med en diffusionsåben overfladebehandling, f.eks. mørtel, puds, kalk, silikatmaling eller lignende. Disse produkter tillader fugten at trænge igennem væggen, så den har mulighed for at fordampe på indersiden og blive ventileret bort. Denne løsning ændrer dog ikke grundlæggende på kælderens fugtproblemer.

Når kældergulvet ikke er helt tæt
Når kældergulvet ikke er helt tæt i ældre huse, skyldes det ofte, at der under betongulvet mangler et lag af materialer, der forhindrer vandet i at blive suget op gennem gulvet (et kapillarbrydende lag, det kan være løse lecanødder, småsten (singles) eller visse former for isoleringsplader).
I ældre huse støbte man typisk på teglbrokker og sand eller direkte på jorden, og desuden var betonkvaliteten ofte dårlig. Det betyder, at fugten fra jorden kan trænge ind og op gennem kældergulvet.
Den gode og dyre løsning
- Bryd det gamle kældergulv op
- Grav ud (ikke alene til de nye gulvmaterialer, men måske også for at opnå øget rumhøjde)
- Læg et drænlag af sand
- Derefter et lag småsten eller Lecasten, der hindrer fugten i at trænge op (et kapillarbrydende lag)
- Læg et lag trykfast isolering
- Et nyt betondæk støbes
- Fugtmembran monteres.
Herpå kan du så lægge et nyt gulv, f.eks. af klinker.
Det er vigtigt, at du er meget omhyggelig og grundig, når du etablerer dit nye gulv. Det er f.eks. vigtigt, at fugtmembranen monteres, så den slutter helt tæt til alle sider. Du skal også passe på, at du ikke glemmer en rest af organisk materiale under gulvkonstruktionen, da det kan skabe grobund for svampeangreb.
Det er en god idé at rådføre dig med dit forsikringsselskab, hvis du har planer om at bryde gulvet op i din kælder og etablere en ny gulvkonstruktion. Nogle forsikringsselskaber tager forbehold over for eksempelvis slagger i kapillarbrydende lag (det lag, der skal hindrer fugten i at stige op til kældergulvet).
Endelig må det klart anbefales, at du ved kælderudgravning gør brug af professionel rådgivning. At sænke et kældergulv kan betyde, at man graver dybere end kælderydervæggens fundament, og så bør en ingeniør på forhånd komme med anvisninger på, hvordan du undgår sætningsrevner i væggene. Måske skal kælderydervæggene ligefrem understøbes (altså suppleres med en "forlængelse" af væggen/fundamentet), og det er ikke "bare" lige noget, du gør.
En billigere løsning
En mere enkel og billigere løsning er at tætne det eksisterende betongulv ved at påføre et fugttæt materiale, f.eks. støbeasfalt, eller en vandtætningsmembran (MK-godkendt flisesystem), inden der evt. lægges et klinkegulv.
Når fugt udefra sætter sig på kolde overflader (kondens)
Der kan også være fugtproblemer i kælderen, der ikke skyldes indtrængen af fugt gennem vægge og gulve, men derimod kondens. Det vil sige fugt fra luften, der sætter sig på de koldere overflader i kælderen.
Hvis fugtproblemerne i kælderen typisk viser sig om sommeren som fugtige vægge og gulvoverflader, skyldes det sandsynligvis det, man kalder sommerkondens. Den varme sommerluft indeholder store mængder fugt, og når luften kommer ind i kælderen, sætter fugten sig på de kølige overflader, typisk på gulvene og den del af væggene, der ligger under terrænet. Det kan medføre vækst af skimmelsvampe og misfarvning af vægge og gulve.
Kondens kan også opstå om vinteren, men her sætter fugten sig typisk på den del af væggen, der ligger over terræn, da den er koldest om vinteren.
Sådan gør du
- Luft ud om vinteren, så kælderluften er så tør som muligt, og hold evt. kælderen opvarmet.
- Anskaf evt. en fugtstyret affugter til brug om sommeren. Om sommeren hjælper det nemlig ikke at lufte ud, da det blot bringer mere varm, fugtig luft ind i kælderen.
Når der er vækst af svampe
Hvis der er vækst af f.eks. skimmelsvampe i kælderen, skal du fjerne dem hurtigst muligt, da de er sundhedsskadelige og kan give allergi. Hvis kælderen fortsat er fugtig, vil skimmelsvampene formentlig komme igen, og det kan det være nødvendigt at fjerne svampevækst med jævne mellemrum.
Sådan gør du
- Fjern angrebne materialer, der ikke kan rengøres, fra kælderen, f.eks. gamle papkasser, trækasser, isoleringsmaterialer, beklædningsplader, gipsplader, puds (bankes af), krydsfinérplader, tapet, glasvæv, spånplader nedhængte lofter m.v.
- Vask de vaskbare overflader og materialer med Rodalon® (et desinfektionsmiddel) eller et klorholdigt rengøringsmiddel. Vægge, støbte gulve, fliser, klinker, tekstiler og plast kan vaskes.
- Skimmelsvampene skal fjernes i hele kælderen. Ikke kun i de rum, I bruger mest.
Ved større angreb
- Hvis kælderen har omfattende og gennemgribende angreb af skimmelsvampe eller andre svampe, anbefaler vi, at du kontakter fagfolk, der har forstand på renovering af bygninger med svampeangreb. Det kan evt. være nødvendigt med en fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af kælderen for at vurdere, hvad der skal til for at fjerne angrebene. Omfattende angreb af svampe fjernes med dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overfladerne.
Brug kælderen korrekt efter renoveringen
Hvis du vil undgå at få fugtproblemer igen, er det vigtigt, at du bruger kælderen rigtigt efter renoveringen.
- Placer altid møbler og fast inventar med afstand til ydervægge
- Undgå at stille ting direkte på gulvet, sæt dem f.eks. i en reol, gerne med stålben
- Tør ikke tøj i kælderen, hæng det op udenfor eller brug en tørretumbler med direkte aftræk ud til det fri
- Hold kælderen tør med god naturlig udluftning
- En beskeden opvarmning af kælderen kan være med til at holde den mere tør
- Tjek, at regnvand kan løbe væk fra husets facade (fald på terræn)
- Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde et par gange om året
- Rens rensebrønde og dræn jævnligt.
Publiceret: mandag 22. maj 2006
Kolofon / Send feedback
bygningskonstruktør, byggeøkonom Lone F. Geyer
journalist Gusta Clasen
redaktionschef Kristine Virén
Kilder
Fonden Byg-Erfa Byggeteknisk Erfaringsformidling
Erfaringsblad nr. 04 12 28
Erfaringsblad nr. 04 12 29
Statens Byggeforskningsinstitut, SBI
Bøgh og Vogensen Bygnings Biologisk Rådgivning
Teknologisk Institut
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer
Hvad gør så vi stakler, der har krybekælder med sand på gulver, og hvor der fra tid til anden opstår fugt (som måske eller formentlig trække op nedenfra).
Jovist, jeg kender godt rådet om at fjerne alle genstande fra kælderen og anbringe dem i i lagerhotel samt rådet om at bygge et nyt hus med en stor tør kælder; ingen af de to råd kan imidlertid bruges.
Hvad gør så vi stakler, der har krybekælder med sand på gulver, og hvor der fra tid til anden opstår fugt (som måske eller formentlig trække op nedenfra).
Jovist, jeg kender godt rådet om at fjerne alle genstande fra kælderen og anbringe dem i i lagerhotel samt rådet om at bygge et nyt hus med en stor tør kælder; ingen af de to råd kan imidlertid bruges.
Kan anvisningerne bruges ved en krybekælder?
Isoret mod "loft" med 150 mm Rockwool og frihøjden 60 cm. "Gulvet" i krybekælderen er ler.
Tak for jeres gode artikler og råd
Med venlig hilsen
Peter
Se mere her:
www.haandvaerkerfradrag.dk - masser af info, samt spørgsmål og svar omkring det nye fradrag...
Se mere her:
www.haandvaerkerfradrag.dk - masser af info, samt spørgsmål og svar omkring det nye fradrag...
Vi står og vil gerne købe et rækkehus med kælder, men i hjørnerne er der fugtskjolder - plamager på ca 15-20 cm op ad væggen, så vi er lidt bekymret, da vi begge er allergikere. Vi har også to små børn... Er fugtskjolderne tegn på fugt indefra eller udefra? Vi tror at huset har stået tomt i lidt tid, så måske det er pga. manglende udluftning og opvarmning?
Mange hilsner
Tanja
fugten bag din isolering skyldes at du har sænket temperaturen på din ydervæg, ved at isolere indvendigt, Deved sænker du fordampningen fra konstruktionen hvilket medfører øget opfugtningt fra grundfugt.
det anbefales generelt ikke at isolere indvendigt i ældre kældre da netop dette problem forekommer, den øgede fugtighed inde i din konstruktion, har formegentligt allerede dannet grobund for skimmelvækst.
Mvh.
Martin