Hvilke typer kældre findes der?

Kældre findes i mange variationer: En kælder kan være hel, halv eller delvis, men alligevel med fuld ståhøjde, eller den kan være en krybekælder, hvor der kun lige er plads til at krybe ind og undersøge stueetagegulvet (etageadskillelsen) og evt. have en smule opmagasineret. Herudover findes der små kælderdepoter og endnu mindre "kældre", der stort set kun er ventilerede hulrum.

Kældre kan være opbygget af forskellige materialer. Den største udfordring med ældre kældre er typisk fugtproblemer, dårlig varmeisolering, samt at de ikke er beregnet til længerevarende ophold.

Med små eller store istandsættelser kan de fleste kældre dog bringes til et niveau, som tilfredsstiller de fleste husejere.

De mest almindelige kældertyper:

Fuld kælder:

Kælderen følger stueetagens størrelse (samme størrelse som huset) og har fuld ståhøjde.

Halv kælder:   

Kælderen er cirka halvt så stor som stueetagen.  

Delvis kælder:  

Kan f.eks. findes i huse på en skrånende grund. Sådanne huse har ofte dele af kælderen liggende nede/inde i jorden, mens andre dele af kælderens ydervægge er blotlagte og i princippet svarer til en almindelig facade.
 

Krybekælder:

En kælder, der er så lav, at man kun kan krybe frem og ikke kan opholde sig i den. Der er normalt adgang til krybekælderen via en lem i gulvet. Fra krybekælderen kan man undersøge, reparere og vedligeholde etageadskillelsen.
 

Halv kælder og halv krybekælder:   

En kombination af to af de ovennævnte typer, hvor halvdelen af kælderen er "høj kælder", mens den anden halvdel er krybekælder.

Ventileret hulrum:

Visse hus har under stueetagen et hulrum som kan variere i højden fra 10 cm helt op til 40-50 cm. Hvis højden er større end omkring 50 cm, er der tale om en krybekælder.

Små kælderdepoter:

Krypter og mindre depoter i etagen under stueetagen, normalt placeret i nærheden af køkkenet eller bryggerset.

Kælderens betegnelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvor god kælderen er, eller hvad den kan benyttes til. Det varierer meget fra hus til hus og afhænger af husets alder og byggeteknik, og af hvor udsat huset er for fugt fra den omgivende jord.

Hvordan er kælderen opbygget?

Kælderen består primært af tre bygningsdele, nemlig loft, ydervægge og gulve. I kældre er det især vægge og gulve, som kræver særlig opmærksomhed. Disse to flader støder op til det udvendige, der jo i dette tilfælde er jorden omkring og under huset. At kælderen ligger nede i den relativt fugtige jord, er en stor byggeteknisk udfordring.

Loft
Kælderloftet er en del af det, der kaldes etageadskillelsen mod stueetagen ("etageadskillelse" er et udtryk for den samlede tykkelse af konstruktionen fra og med gulvbrædder i stueetagen til og med loftoverfladen i kælderen). Der findes i hovedtræk tre varianter af kælderlofter:

• Loftet kan være udført som et bjælkelag, typisk i træ, med et trægulv på oversiden og et pudset (hvidt) loft ned mod kælderen.
• Loftet kan være støbt i beton på stedet (in-situ), oftest med en form for forstærkningsjern indstøbt
• Loftet kan være et præfabrikeret betonelement.

Vægge
Kælderydervæggen findes også i tre typiske varianter:

• Væggen kan være bygget op på stedet af blokke/mursten
• Væggen kan være støbt i beton på stedet (in-situ)
• Væggen kan være præfabrikeret og opsat som færdige betonelementer.

Ud over disse tre typer er der selvfølgelig varianter. Ingen af de tre vægtyper er i sig selv nævneværdigt modstandsdygtige over for den fugtpåvirkning, den omgivende jord medfører, og ingen af vægtyperne er særligt varmeisolerende. Dertil kræves særlige foranstaltninger, som bedst udføres som fugtstandsende lag placeret udvendigt samt udvendig isolering. Dette er visse kældre allerede udstyret med, mens andre kældre døjer med både fugt- og varmeproblemer.

Fugtstandsende lag placeret indvendigt og indvendig (efter)isolering kan lade sig gøre i visse tilfælde, men er bestemt ikke uproblematisk. Læs mere i Bolius Fakta: Fugt i kælderen

Gulve
Kældergulvet kaldes også terrændækket. Det er typisk støbt i beton på stedet, hvad enten der er tale om et nyt eller et gammelt gulv. Den store forskel på nye og gamle gulve i kælderen er mængden af isolering, der er brugt under betonlaget, og de foranstaltninger, der er gjort for at stoppe fugten fra at trænge op gennem gulvet. Læs mere i Bolius Fakta: Fugt i kælderen

Kældre fra forskellige perioder

Gamle kældre fra år 1870-1950
Det er ikke unormalt, at kældre fra denne tid har et fundament og en kælderydervæg, som er muret op i mursten. Først allersidst i 1800-tallet begyndte man at støbe fundamenter og kældre i beton. Problemet med de murede fundamenter og kælderydervægge er, at de suger fugt i endnu højere grad end støbte betonfundamenter. Man isolerede overhovedet ikke kældrene dengang, og desuden var kælderydervægge og gulve heller ikke helt tætte. Kældre fra denne periode har ofte problemer med fugt, hvis de ikke er blevet forbedret med f.eks. udvendig isolering og fugtstandsende lag.

Ældre kældre fra år 1950-1975
Fra 1940'erne og frem til 1960'erne blev man noget bedre til at fugtsikre og isolere kældre, især lærte man at standse den opstigende fugt i fundamenter og kælderydervægge. Man lærte at lægge et simpelt, men effektivt fugtstoppende lag ind i alle vægge, der kunne stoppe den opstigende fugt fra jorden. I takt med at kælderen byggeteknisk blev bedre, begyndte man også at anvende den til andre formål. Nogle af rummene blev udformet, så de kunne bruges til fest eller leg. Men fugtproblemerne var der i et vist omfang stadig.

Moderne og nye kældere fra år 1975-2006

I de sidste 20 til 30 år er måden, man bygger kældre på, blevet væsentligt forbedret. I dag kan man derfor godt tillade sig at sige, at kælderen er tør og relativt radonfri (se nedenfor). Det skyldes især den øgede isolering, der ud over at holde på varmen også forhindrer vand og "jordgasser" (radon) i at trænge gennem gulvet.

I dag bygges der ikke så ofte kældre til nye enfamiliehuse. Der er nemlig tale om ekstra kvadratmeter, der er relativt dyre. Den høje kvadratmeterpris skyldes, at det er dyrt at bortskaffe den overskydende jord og at lave de ekstra foranstaltninger, der skal til, for at gøre kælderen tæt over for fugten i jorden. Samtidig tæller kvadratmeter i kælderen ikke med som egentlig beboelse, og kælderlokaler har typisk stadig lav lofthøjde, ringe dagslysindfald og dårlige udsigtsforhold til omgivelserne.

Hvilke love og regler gælder for kælderen?

Hvis du har tænkt dig at bruge kælderen til opmagasinering, vaskerum eller fyrrum, er der meget få love og regler, der sætter begrænsninger, men ønsker du derimod at bruge din kælder til beboelse, ser det straks anderledes ud.

Som hovedregel må du hverken overnatte i kælderen eller bruge den til længerevarende ophold, medmindre kommunen har godkendt den til beboelse. Bygningsreglementetet stiller krav om, at gulvet i alle beboelsesrum skal ligge over terrænet omkring huset, hvilket i sagens natur diskvalificerer alle kældre på forhånd. Nogle få kommuner giver dog under visse omstændigheder tilladelse til, at en kælder kan bruges til beboelse. Spørg din kommunes tekniske forvaltning om, hvilke regler der gælder for netop dit hus.

Læs mere i Bolius Fakta: Love og regler om kælderen

Hvor godt er indeklimaet typisk i kælderen?

Fugt og skimmelsvampe
Fugten i jorden omkring kælderen er den største udfordring, når det gælder om at gøre en kælder rar og sund at være i. Både regnen oppefra, den generelle fugt i jorden og grundfugten, der stiger op nede fra undergrunden, presser vand ind mod kælderen og kan give problemer for konstruktioner og helbred. Samtidig er det langtfra alle gamle kældre, der er bygget til at kunne modstå dette pres fra den udvendige fugt. Derfor er fugtproblemer i gamle kældre et meget udbredt fænomen.

Det forhøjede fugtindhold i indeluften er simpelthen usundt at opholde sig i. I værste fald kan fugten danne grobund for skimmelsvamp, der kan give allergi og gener i form af irriterede øjne og luftveje, hovedpine og svimmelhed. Derfor er indeklimaet i kældre typisk en del ringere end i rum i stueetage og øvre etager.

Læs mere i Bolius Fakta: Fugt i kælderen

Kulde
Selvom temperaturen i jorden omkring kælderen hele året ligger omkring 8 til 10 grader, opleves kælderen generelt kold. Årsagen er, at materialerne i kælderen overvejende er sten, og at kælderen sjældent er særlig godt isoleret. Ydermere opvarmer solen jo ikke i særlig høj grad vægge eller vinduesarealer i kælderen, hvilket er tilfældet i boligen over jorden. Kælderens isolering forbedres bedst ved udvendigt placeret efterisolering, hvor du ved samme lejlighed kan placere et fugtstandsende lag.

Radon
I kælderen er der en højere koncentration af den radioaktive luftart radon end andre steder i huset. Radon stammer fra undergrunden og kan trænge ind i bygninger og særligt i kældre, når kælderens fundament ikke er tæt. Meget tyder på, at radon i indendørsluften forøger risikoen for lungekræft.

Særlig i gamle kældre er det vigtigt at lufte hyppigt ud for at nedsætte koncentrationen af radon. Nye kælderkonstruktioner er mere radontætte og derfor sundere at opholde sig i.

Radon er naturligt forekommende overalt i jorden, visse steder mere end andre. Koncentrationen af radon er højere i meget stenet jord og mindre i sandjord. Se Danmarkskort over radonudsatte steder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Se også Praktiske råd om, hvordan man begrænser radon i bygninger på Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside.

Hvilke forbedringsmuligheder har kælderen?

Der er typisk mange udfordringer, hvis du ønsker at gøre din kælder mere attraktiv at opholde sig i. Som nævnt kan der være problemer med fugt, radon og manglende varmeisolering, men også de ringe dagslysforhold, lave rumhøjder, uhensigtsmæssige rumstørrelser, kedelige overflader og upersonlig kunstig belysning kan volde problemer.

Men omvendt kan man jo så sige, at kælderen er fuld af muligheder. For på trods af alle udfordringerne er der mange måder, du kan forbedre kælderen på, så den får et bedre indeklima og bliver mere velegnet til opbevaring, værksted, hobbyrum eller lignende. Mange af forbedringsmulighederne handler naturligvis om at fjerne fugten fra kælderen eller at søge at undgå, at fugten trænger ind i kælderen, men også forbedringer af kælderens dagslysforhold, rumhøjder og overflader kan skabe en mere attraktiv kælder.

Læs mere i Bolius Fakta: Kælderens forbedringsmuligheder generelt