Kan udluftning skade din kælder?
Udluftning af en kold kælder i sommervarmen, kan skade din kælder og skabe grobund for fugt og skimmelangreb. Men husk at lufte ud resten af året.

- Selvom den kølige kælder virker fugtigere end sommervarmen udenfor, er luftfugtigheden udendørs stadig væsentlig højere. Derfor er det bedst ikke at lufte ud.
Lufter du ud i din kælder på varme sommerdage, vil den kølige luft i kælderen få den varme luft udefra til at kondensere på de kølige kældervægge.
- Når sommeren har budt på blot 2-3 lune dage over 22 grader, vil luftfugtigheden udendørs være meget højere end i den kølige kælder, og når den varme luft møder kold luft, kondenseres vandet i luften på de kolde flader, forklarer Kristine Virén, arkitekt MAA hos Bolius.
Derfor anbefaler Kristine Virén, at du helt lader være med at lufte ud i kælderen i den almindelige danske sommer.
Vanddannelse på kolde overflader
Når vi er i bad, ses kondensen tydeligt på spejlet, men kondensering sker også på de flader, hvor det ikke er tydeligt. For kælderen betyder den varme sommerluft, at der dannes vand på de kølige vægge og gulve, og det gælder især de kolde ydervægge.
- Selvom det mærkes, som om du ventilere mellem to vinduer og skaber gennemtræk, når du lufter ud, vil luftcirkulationen ikke være tilstrækkelig. Luftcirkulationen vil ikke nå helt ud i hjørnerne og til de kolde vægge, uddyber Kristine Virén.
Hold kælderen lukket
Da varm luft kan indeholde meget mere vand end kold luft, er det store mængder fugt, som sommerluften vil trække med ind, hvis der luftes ud i kælderen.
- Affugtning duer ikke rigtig, hvis du åbner vinduet. Du hiver jo en masse udeluft ind, og så ender du med at skulle affugte hele verden, siger ingeniør René Østergaard fra Teknologisk Institut.
Bliver din kælder fugtig, selvom du holder vinduerne lukkede, mener René Østergaard, at du kan hjælpe din kælder ved at sætte lidt varme på, så du holder en god temperatur.
Kondens kan give fugt- og skimmelskader
Fugt betyder, at skimmelsvamp kan trives. Skimmel er mikroskopiske svampe, som kan gro, hvis de har adgang til fugt og lidt dødt organisk materiale som træ, støv, lim eller papir.
Derfor gør opmagasinering af ting og sager, som de fleste har i kælderen, ikke situationen bedre. Det bedste vil være ikke at stille noget op af væggene i kælderen, da bagsiden af reoler, gamle døre og andre gemte sager, som står op ad væggen, er grobund for, at fugten kan udvikle sig til fugt- og skimmelskader.
- Har du en skrå kælder, altså en kælder som er bygget ind i en skrænt, så den ene side har udgang til niveau, mens den anden ende er under jordoverfladen, vil den bagerste del af kælderen have samme sommerkondensproblem som almindelig kældre, uddyber Tommy Glindvad, bygningskonstruktør og afdelingschef i Bolius.
Luft ud resten af året
Har du en meget sund kælder, hvor der aldrig lugter lukket eller lidt hengemt, er faren ved udluftning om sommeren ikke den samme. Vil du være på den sikre side, kan du lufte ud de nætter, hvor temperaturen falder betydeligt, så temperaturforskellen mellem inde og ude ikke er så stor.
- Det kan ikke siges ofte nok, at grundig udluftning er afgørende for indeklimaet. Derfor skal du sørge for at lufte ud dagligt din kælder resten af året, når temperaturen er lavere udenfor, pointerer Kristine Virén.
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus




























Kommentarer