Tilbageløbsstop

Fakta | 

Et tilbageløbsstop er en anordning der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen eller bygning oven for tilbageløbsstoppet.

Figur 1: Tilbageløbsstoppet består af et bevægeligt rør , som er beklædt med skumplast, så det kan flyde oven på kloakvandet.
Figur 1: Tilbageløbsstoppet består af et bevægeligt rør , som er beklædt med skumplast, så det kan flyde oven på kloakvandet.
Foto: BYG-ERFA
Foto: BYG-ERFA|Figur 2: Når kloakvandet stiger, hæver røret sig også , så dets munding hele tiden holdes over kloakvandets overflade.
Figur 2: Når kloakvandet stiger, hæver røret sig også , så dets munding hele tiden holdes over kloakvandets overflade.
Foto: BYG-ERFA
Foto: BYG-ERFA|Figur 3: Hvis vandet bliver ved med at stige , bliver røret presset op mod en plade, der slutter tæt og lukker af , så kloak vandet ikke kan blive presset den forkerte ve j ind i kloak røret under huset og op gennem afløbet i kælderen.
Figur 3: Hvis vandet bliver ved med at stige , bliver røret presset op mod en plade, der slutter tæt og lukker af , så kloak vandet ikke kan blive presset den forkerte ve j ind i kloak røret under huset og op gennem afløbet i kælderen.
Foto: BYG-ERFA

Hvad er et tilbageløbsstop?

Et tilbageløbsstop forhindrer kloakvand fra kloakken ude i vejen i at blive presset op igennem afløbet og ind i din kælder, når det regner kraftigt, og kloakken ude i vejen ikke kan nå at lede regnvandet væk hurtigt nok.

Det skyldes som regel, at afløbene inde i kælderen ligger for lavt i forhold til kloakken ude i vejen.

Foto: BYG-ERFA
Du er ansvarlig for kloakken på din grund, men din kommune er ansvarlig for kloakrørene ude i vejen. Kommunerne har lige i øjeblikket (2008) et stort efterslæb med at opgradere og renovere kloakkerne. Indtil kommunerne har styr på kloakken, kan et tilbageløbsstop forhindre din kælder i at blive oversvømmet.

Det er meget vigtigt, at du informerer din kommune, hvis din kælder har været oversvømmet - eller har været lige ved at blive det. Så kan kommunen bruge dine og dine naboers oplysninger til at prioritere efter, når kloakken skal opgraderes og renoveres.

Tilbageløbsstoppet monteres i den brønd, der samler kloakvandet lige uden for huset. Når tilbageløbsstoppet er lukket, vil kloakvandet fra kloakken i vejen blive presset ind i brønden i stedet for op gennem afløbet inde i huset.

Hvad koster et tilbageløbsstop?

Det koster normalt et sted mellem 13.000 kr. og 38.000 kr. inklusive moms (februar 2008) at få monteret en brønd med tilbageløbsstop uden for huset.

Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvornår er et tilbageløbsstop en god løsning?

Et tilbageløbsstop er en af flere løsninger, du kan vælge, hvis du har oplevet at få vand fra kloakken op gennem et toilet eller et afløb i din kælder og har fået oversvømmet kælderen med ildelugtende kloakvand.

Hvis du har mistanke om, at din kælder er i farezonen, kan din kommune oplyse dig om, hvor højt vandet stiger i kloakken ud for dit hus. På baggrund af den viden kan du gardere dig mod oversvømmelse af din kælder, inden skaden sker!

To andre muligheder er:

  • Højvandslukke.
  • Pumpebrønd.

Et tilbageløbsstop er lidt dyrere end et højvandslukke. Til gengæld kræver det mindre vedligeholdelse. En pumpebrønd er normalt den sikreste løsning, men den er noget dyrere end både et højvandslukke og et tilbageløbsstop.

Men hvad der er den bedste og billigste løsning i dit hus, afhænger både af huset og kloaksystemet. Derfor er det en god idé at kontakte en kloakmester og få ham til at råde dig med hensyn til, hvilken løsning du skal vælge for at undgå problemer med vand i kælderen fremover.

Læs mere om de to andre løsninger i BOLIUS Fakta: Højvandslukke og BOLIUS Fakta: Pumpebrønd .

Hvilke fordele og ulemper er der ved et tilbageløbsstop?

Fordele

  • Du undgår at få vand fra kloakken op igennem afløb eller toiletter i kælderen.
  • Et tilbageløbsstop skal stort set ikke vedligeholdes.
  • Et tilbageløbsstop kan bruges på kloakledninger, hvor der er tilsluttet et toilet.
  • Et tilbageløbsstop kan bruges, hvor et kloakrør kommer ned fra etagen ovenover (faldstamme), men det kræver en alarm.
  • Et tilbageløbsstop kan både monteres på moderne kloakrør af plast og ældre kloakrør af beton.
  • Da tilbageløbsstoppet altid er placeret uden for huset, undgår du, at kloakvandet kommer ind under huset, hvor det i værste fald kan trænge ud af et gammelt utæt kloakrør og blive presset op gennem utætheder i kældergulvet.

Ulemper

  • Når tilbageløbsstoppet lukker, så der ikke kan komme kloakvand ind i huset under kraftigt regnvejr, lukker det samtidig for den normale udledning af spildevand fra køkken, badeværelse, toiletter og vaskemaskine m.m. til kloakken. Afløbet vil normalt kun være lukket i kort tid, så problemet er i praksis ikke så stort.
  • Der skal graves ud til brønden der, hvor kloakledningen kommer ud fra dit hus.
  • Måske er du nødt til at omlægge noget af den eksisterende kloak, f.eks. for at skille regnvand fra kloakvand, da der ikke må ledes regnvand til den del af kloakrøret, der ligger før tilbageløbsstoppet.

Hvilke krav er der til tilbageløbsstop?

Der stilles en række krav til, hvordan et tilbageløbsstop skal installeres:

  • Et tilbageløbsstop skal installeres af en autoriseret kloakmester.
  • Tilbageløbsstoppet skal placeres i en brønd uden for huset på den kloakledning, der kommer ud inde fra huset.
  • Tilbageløbsstoppet skal placeres, så det kun modtager afløbsvand fra køkkenvask, opvaskemaskine, vaskemaskine, håndvask, bad og toilet fra ét hus.
  • Tilbageløbsstoppet skal placeres, så regnvand fra tagnedløb og dræn frit kan løbe ud i kloakken uden at skulle igennem tilbageløbsstoppet.
  • Hvis der ledes vand fra toilettet til brønden, skal der være en alarm inde i huset, som giver signal, når man ikke må trække ud i toilettet, fordi tilbageløbsstoppet er lukket.
  • Udløbet fra brønden skal placeres, så det ligger mindst 35 cm under kældergulvets overside.
  • Brønden må maksimalt have en dybde på 4 meter af hensyn til tilgængelighed.

Det er den autoriserede kloakmester, der har ansvaret for, at kravene bliver overholdt.

Publiceret: torsdag 7. februar 2008, ajourført: tirsdag 9. august 2011

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Gusta Clasen
bygningsingeniør Susie Frederiksen
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Kommentarer

Husk at du kan få fradrag for forbedring af din kloak og installation af dræn mv.

Læs meget mere om det her: www.haandvaerkerfradrag.dk
Peter | 07 Jul 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen