Vandkaos skræmmer ikke købere fra huse med kældre

Nyhed |  Publiceret: torsdag 11. august 2011

Hus med kælder er stadig et populært valg hos køberne. Men efter det sidste store skybrud stiller køberne større krav - særligt i hovedstadsområdet. Ejendomsmægler råder sælgere til at sikre kælderen mod vand nu.

Frygten for vandskader som denne har ikke skræmt køberne væk fra huse med kældre.

Køberne har ikke ladet sig afskrække af de mange vandskadede kældre efter de voldsomme skybrud. I de fleste områder vil folk stadig gerne købe huse med kældre, viser en rundspørge, som Bolius har lavet hos lokalafdelingerne i 5 af landets større ejendomsmæglerkæder.

Men køberne er dog blevet mere opmærksomme.

Nemmere at sælge, hvis kælder sikres mod oversvømmelse

- Der er en stigende opmærksomhed omkring forsikringsselskabernes holdning til kældre og dermed muligheder og priser for at få fremtidige skader dækket af forsikringen, siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i Home.

Nybolig vurderer, at det har større betydning end før, at kældrene fremover bliver sikret mod opstigende kloakvand mm. Hvis ikke man som sælger allerede har fået det ordnet, er det en god idé med et tilbud på, hvad det koster at få lavet.

- Det er typisk en forholdsvis mindre investering, som vil give et betydeligt lettere salg, vurderer Jesper Elle fra Nybolig.

LÆS OGSÅ: Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

Større skepsis over for kældre i hovedstadsområdet

I hovedstadsområdet, hvor det seneste store skybrud var, er køberne ekstra opmærksomme på våde kældre. Og flere steder kan det være svært at sælge et hus, der er blevet ramt af oversvømmelse.

- Det er næsten det første spørgsmål, jeg får på hver fremvisning eller til åbent hus. Har der været vand i kælderen, så er der ingen, der er interesseret pt., melder Nybolig i Virum.

LÆS OGSÅ: Fliser og belægninger som nedsætter risikoen for oversvømmelse

Kolofon / Send feedback

Af journalist Rikke Berg Fieschi

Kommentarer

Husk at du i mange tilfælde kan få FRADRAG, når du sikrer din kælder mod vand. Eksempelvis faskiner, dræn, forbedring af kloak og lægning af nyt gulv mm.

Se meget mere her:
www.haandvaerkerfradrag.dk
Peter G | 11 Aug 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen