Ægtepar får 2,4 millioner på grund af dårlig tilstandsrapport

Nyhed |  Publiceret: fredag 14. oktober 2011

Et ægtepar fra Næstved vandt i går erstatning på 2,4 millioner kroner, da de i 2001 købte et hus - uvidende om alvorlige fejl - på baggrund af en fejlagtig tilstandsrapport. Sagen ventes at danne præcedens.

Danmarkshistoriens største sag om sjusk med tilstandsrapporter sluttede i går med, at et ægtepar fra Næstved fik en erstatning på 2,4 millioner kroner.

Tilstandsrapporten løj

Familien har kæmpet i 6 år for at få erstatning for deres skæve og usælgelige hus, som de købte i 2001. Husets tilstandsrapport viste, at det kun havde et par K1’ere, altså småfejl uden betydning for husets konstruktion, skriver Politiken.

Efter nogle år blev huset mere og mere skævt, og parret opdagede, at der fandtes en anden tilstandsrapport, skrevet af samme sagkyndige, men med flere såkaldte UN’ere, altså alvorlige fejl, der bør undersøges nærmere. 

LÆS OGSÅ: Om tilstandsrapport og ejerskifteforsikring

Huset sank 15 centimeter

- Og det skulle man have gjort, for huset er sunket 15 centimeter. Huset slår revner i inder- og ydermur og er helt usælgeligt, siger parrets advokat Sven Hougaard.

Det er den byggesagkyndiges forsikringsselskab Thisted forsikring, der er dømt til at betale erstatningen, og Østre landsret stadfæstede i går dommen, som byretten i Næstved allerede afsagde sidste år.

Sag kan danne præcedens

Thisted forsikring kan dog anke sagen til højesteret. Det vil dog kræve en bevilling fra Procesbevillingsnævnet, som Sven Hougaard tvivler på, at de får.

Landsrettens afgørelse ventes at danne præcedens for lignende sager om husforsikringer, skriver P4 Sjælland.

 

Kolofon / Send feedback

Af journalist Rikke Berg Fieschi

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen