At bo i bofællesskab

Hvor meget privatliv har du i et bofællesskab?

Bortset fra at fællesskabet er tættere end i en normal opgang eller på en gennemsnitlig villavej, er det ikke til at sige, hvor meget privatliv du vil få i et bofællesskab.

Det afhænger både af dig selv og af det pågældende sted. Når man bor tæt sammen med de samme mennesker gennem flere år, kommer man naturligt til at tage del i hinandens privatliv. I bofællesskaber med daglig fællesspisning er der naturligvis mindre privatliv end i bofællesskaber, hvor man kun spiser sammen ved festlige lejligheder. Og jo flere faciliteter I er fælles om, jo større del kommer du også til at tage i de andres tilværelse.

Men selv der, hvor bofællesskabet deles om det meste, kan der være rigeligt rum til privatliv. I mange bofællesskaber med fællesspisning er der f.eks. mulighed for at tage maden med og spise i sin egen bolig. Alle bofællesskaber har også mere eller mindre uskrevne regler for, hvordan man signalerer, at man ikke vil forstyrres.

I bofællesskabet  Æblevangen i Smørum Nedre, hvor hver bolig har både en terrasse og en altan, har den praksis udviklet sig, at man signalerer, at man gerne vil være i fred, hvis man sætter sig på altanen frem for på terrassen. Huset er naturligvis også privat, og man kan også altid låse døren.

Hvad skal du yde til fællesskabet?

Et fællesskab fungerer kun, hvis alle bidrager til det. Du skal derfor regne med at bruge tid på bofællesskabet. Der er fællesspisning, som det også bliver din tur til at arrangere. Der er bestyrelses- eller udvalgsposter at besætte. Der er fællesmøder med jævne mellemrum, hvor der skal laves kaffe, tages referat, og hvor der bliver nedsat arbejdsgrupper, som du også skal være aktiv i.

Fælleshuset eller fællesrummet og fællesarealerne skal vedligeholdes og holdes rene, og i arbejdsweekender kommer alle i sving med praktisk arbejde. Det kan alt sammen være i større eller mindre omfang, afhængigt af behov og bofællesskabets traditioner og aktivitetsniveau.

Hvad sparer du ved at bo i bofællesskab?

En grundtanke i et bofællesskab er, at beboerne er fælles om en række ting, fordi det er smart at være det. I løfter i flok og klarer på den måde også arbejdsopgaver, som du i en anden sammenhæng ellers selv skulle betale for eller klare på egen hånd.

Ligeledes går bofællesskabet typisk sammen om store investeringer, fordi det på den måde bliver billigere for den enkelte. Hvis du har familie, er der dog næppe nogen mærkbar besparelse at hente, fordi I allerede har "stordriftsfordele" (i hvert fald hvad angår indkøb af mad osv.). Er du alene, kan der til gengæld let være en økonomisk fordel ved at flytte i bofællesskab.

Men det afhænger naturligvis af dine vaner, hvad du flytter fra, og hvordan bofællesskabet, du flytter ind i, er skruet sammen. Endelig er der også mange forhold og aktiviteter i et bofællesskab, som har et andet sigte end at spare penge for beboerne.

Hvordan bliver du optaget i et bofællesskab?

De fleste bofællesskaber vil gerne have nogenlunde hånd i hanke med, hvem der flytter ind hos dem. I et bofællesskab af ejerboliger kan man købe og sælge boligen, som man vil. Der kan dog være en tinglyst klausul om, at køber skal være medlem af bofællesskabets forening, og der kan sagtens være regler om, at nye medlemmer skal godkendes af f.eks. bestyrelse eller fællesmøde.

Hvis bofællesskabet er organiseret som en andelsboligforening, kan foreningens medlemmer bestemme helt, som de vil. Jystrup Savværk  nord for Ringsted har f.eks. en detaljeret indslusningsprocedure. Hvis en lejlighed sættes til salg, opstiller fællesmødet en profil, f.eks. "yngre par med børn" eller "ældre med voksne børn", afhængigt af hvem man synes, man mangler. Der bliver så sendt breve ud til alle på ventelisten, som matcher profilen.

Hvis du er interesseret, kommer du til introduktionsmøde, hvor alt det praktiske gennemgås. Så følger et nabomøde, hvor du har mulighed for at spørge om mere "bløde" emner som f.eks., hvordan man trives med små børn og spiseordningen, om der er kliker eller uskrevne love osv. Så skal du deltage i et fællesmøde for at få en fornemmelse af beslutningsprocessen, og endelig skal du deltage i en arbejdsdag, fællesspisning, fest el.lign.

Det er ikke altid, Jystrup Savværk når gennem alle punkter, men hvis både du og bofællesskabet stadig er interesserede, bliver du indstillet til godkendelse, og du kan købe din andel.

Hvordan starter du et bofællesskab?

Find nogle ligesindede og snak om ideen. Find ud af, hvordan I har lyst til at bo, om der skal bygges nyt, eller om I kan overtage en eksisterende bygning eller samling af bygninger, og sørg for at afstemme forventningerne. I skal desuden gøre reklame for ideen og få flere med i en arbejdsgruppe. I skal også beslutte jer for, hvilken ejerform I satser på. Find derefter samarbejdspartnere, der kan hjælpe jer med at manøvrere i regler og politiske beslutninger.

Kommunen skal med i processen, når det handler om muligheder for byggeri og anvendelse ifølge lokalplanerne, og det kan også være, at kommunen har en attraktiv grund eller en velegnet ejendom på hånden. Kommunen kan også give støtte, hvis det er alment boligbyggeri eller private andelsboliger, I vil have. Besøg andre bofællesskaber og lyt til deres erfaringer.

Hold borgermøde, find en finansiel partner eller en bygherre, og tag arkitekter med på råd. Sørg for - gennem hele processen - at diskutere, hvordan bofællesskabet skal fungere. Det sparer det etablerede bofællesskab for konflikter, og folk kan nå at trække sig i tide, hvis udviklingen går en anden vej, end de ønsker.