- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- BoligJobordning
- Maling
- Græs
Bliver din bolig mere værd i år?
Vil priserne på huse, ejerlejligheder og sommerhuse stige eller falde i 2012? Læs, hvad ejendomsmæglerne forventer.
Huspriserne har ikke været lavere siden 3. kvartal 2005, og der er ikke noget, der tyder på, at de vil stige igen foreløbig. I en ny tendensundersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening tror blot hver 16. ejendomsmægler, at huspriserne vil være højere om et år.
Derimod regner 6 ud af 10 ejendomsmæglere med, at huspriserne i 4. kvartal 2012 vil være lavere end i 4. kvartal 2011. Hver tredje ejendomsmægler forventer uændrede huspriser.
Der er ikke den store forskel på, hvad ejendomsmæglerne forventer i de 5 forskellige danske regioner. Mæglerne i Nordjylland og Midtjylland er dog knapt så pessimistiske som deres kolleger i specielt Region Sjælland, hvor 3 ud af 4 regner med lavere huspriser.
Fortsat prisfald trods rekordlave renter
Danske Bank regner med et prisfald på huse ”på under 5 procent” fra slutningen af 2011 til slutningen af 2012.
- Når vi kigger fremad, så forventer vi fortsatte prisfald på boligmarkedet. Men vi venter dog, at prisfaldene tager af i styrke i løbet af 2012, hvor de ekstremt lave renter må forventes at få en mere mærkbar effekt på boligmarkedet. De ekstremt lave renter gør, at finansieringsomkostningerne aktuelt set er meget lave, også selv om huspriserne i et historisk perspektiv ikke er lave.
- Uanset hvad, må vi konstatere, at boligmarkedet fortsat er i krise, og at der ikke er meget, som tyder på en snarlig vending, konstaterer cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.
3 procent tror på stigende sommerhuspriser
Ejendomsmæglerne ser heller ikke positivt på sommerhuspriserne. Kun3 procent af de adspurgte i tendensundersøgelsen tror på stigende sommerhuspriser. 2 ud af 3 regner med faldende priser, mens en tredjedel forventer uændrede priser på sommerhuse.
Hvad med priserne på ejerlejligheder?
Priserne på ejerlejligheder er dem, ejendomsmæglerne forventer sig mest af. Dog regner næsten halvdelen af mæglerne med faldende priser, 4 ud af 10 tror på uændrede priser, mens 12 procent mener, at priserne vil stige.
Kolofon / Send feedback
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Tine Sode
- Fagekspert
Hvorfor er så vi ser de store prisstigninger og fald?
Det skyldes det husene ligger på. Altså jorden. Huse kan man bygge flere af, men jord findes nu en gang kun i den mængde, der er. Derfor bliver det et monopol. Og monopoler svinger meget i handelspris efter samfundsøkonomien.
I "gode" tider, hvor alle kan låne penge, stiger prisen på et monopol. Da dansk jord steg mest, steg det ca. 1 milliard om dagen.
Stor del af denne stgning blev kapitaliseret, belånt eller handlet og da der jo ikke var en produktion bag, svarede det til et enormt kollektivt vekselrytteri. Den slags kan i sagens natur ikke forsætte evigt. Regningen kommer en dag.
Regningen hedder økonomisk krise. Såden en har vi nu og den er selvforskyldt. Lige så mange milliarder som jorden steg skal barberes væk igen. Det er hårdt, men uundgåeligt.
Det er jo sket før, så nu er det "bare": Lærer vi noget af det denne gang? Sikkert ikke, men chancen er der. Kunne vi lære at skelne imellem husværdi og jordværdi og så måske erkende at jordværdi stigning ikke er realværdiskabende, ikke skyldes den enkeltes indsats og derfor ikke må kunne bruges til egen fordel, så ville vi vær kommet langt.
Udsvingenei jordværdier skal stoppes og det gøres nok bedst ved at erkende at jord kan ikke ejes, den kan haves til rådighed, men bør ikke kunne købes og sælges. Hvis jord kunne lejes af samfundet med en uopsigelighed og til en lejer, der var midre end de rentebyrderbyrder, "jordejere" kæmper med i dag, ville samfundet kunne sænke og måske endda fjerne vores skadelige indkomstskatter, løningerne kunne falde (også for samfundsansatte) og vores komkurenceevne ville stige kraftigt. Tænk, hvis folk og især politikere kunne tænke "nye" tanker og forhindrer at store mængder borgere med jævne mellemrum skal se deres hus gå på tvangsauktion p.g.a. at jorden det ligger på, har lavet "monopol-pris-udsving."
med venlig hisen Mogens Bülow
Tak for en fin artikel!
Jeg har en kommentar til at "de meget lave renter har en mærkbar effekt på boligmarkedet" .
Jeg står selv midt i at skulle købe bolig, og det eneste sikre mht renten er at den kommer til at stige på et tidspunkt.
Det er sikkert rigtigt, at hvis man betragter boligmarkedet som et aktiemarked, hvor man køber og sælger sine aktier løbende, så ville en lav rente have meget stor indflydelse, men man køber jo ikke primært sin bolig som en økonomisk investering (længere). Boligen beholder man jo ikke alene fordi de monetære tranaktionsomkostninger er høje, men også fordi børnene eller een selv har tilhørsforhold til kvarteret. Man har altså et længere perspektiv.
Altså! - man køber sig ind i en fremtidig rente, derfor er den nutidige rente ikke særlig betydningsfuld (hvis man ellers kigger lidt længere frem end næste termin). RenteUDVIKLINGEN kan således være interessant, altså hvordan renten vil bevæge sig over de næste år, og det er endda tvivlsomt, hvor væsentligt det er - historien viser jo at huspriserne følger lønudviklingen og ikke renteudviklingen.
Når det er sagt, så tror jeg også at priserne falder yderligere - priserne er nogle steder 8-10 doblet på 15 år og det historisk normale er en fordobling på 30 år - der er stadig masser af boble derude og det politiske system (EU og med tiden Folketinget) har jo stiltiende erkendt at de afdragsfrie (o.lign) lån var en fejl der skal rettes op på ... Prisfaldet sker dog langsomt fordi vi mennesker er indrettet sådan, at nå vi først har haft en fugl i hånden så slipper vi den ikke så let. Priserne er faldet og det har sælgere svært ved at acceptere og de holder fast på "fuglen" indtil den lige så stille glider ud mellem fingrene. Sjovt nok har vi ikke samme opmærksomhed på at noget er galt når pengene fosser for hurtigt ind...

















