Bofællesskaber for ældre

Hvad er et bofællesskab for ældre?

I et typisk seniorbofællesskab har hver beboer sin egen selvstændige bolig og en andel i fællesrum eller fælleshus. Bofællesskabet er målrettet beboere over en vis alder, typisk uden hjemmeboende børn, som sammen opbygger et fællesskab med opgaver og aktiviteter.

Hvad skal du yde til fællesskabet?

I et bofællesskab for ældre deler du mere eller mindre af din tilværelse med andre ældre. For at det kan fungere, skal beboerne bidrage aktivt til fællesskabet. Det kan være, at der er fællesspisning en gang om ugen eller måneden eller måske kun ved særlige lejligheder. Men på et tidspunkt bliver det sikkert også din tur at arrangere den.

Det kan selvfølgelig også være, I fordeler opgaverne sådan, at du aldrig kommer til at lave mad, men til gengæld med jævne mellemrum slår græs og skovler sne på fællesarealerne. I kan have særlige arbejdsgrupper med ansvar for fælleshus, installationer, anlæg eller fester. Under alle omstændigheder kræver det en indsats at være en del af fællesskabet. Hvor stor en indsats du skal yde, afhænger helt af, hvor meget I er fælles om.

I nogle bofællesskaber for ældre er der mange fælles aktiviteter, som alle som regel deltager i. Andre steder er der fællesaktiviteter som gymnastik, kaffeklub eller f.eks. kortspil, som nogle, men ikke alle, deltager i. Og endelig er der bofællesskaber, som er gode naboskaber, hvor de fælles aktiviteter er begrænset til sammenkomster ved festlige lejligheder.

Hvordan starter du et bofællesskab?

Der er de senere år etableret en lang række bofællesskaber for ældre. Initiativet kan komme fra kommunen, en entreprenør eller arkitekt, men det kan også komme fra en gruppe af ildsjæle, som ønsker at skabe et bofællesskab til deres seniortilværelse.

Hvis du går med tanker om at starte et bofællesskab, skal du først og fremmest finde nogle ligesindede og snakke med dem om ideen. Find ud af, hvordan I har lyst til at bo, og sørg for at afstemme forventningerne. Gør reklame for ideen, få flere med i en arbejdsgruppe, og find nogle samarbejdspartnere, der kan hjælpe jer med at manøvrere i regler og politiske beslutninger.

Kommunen skal med i processen, når det handler om muligheder for byggeri og anvendelse ifølge lokalplanerne, og det kan også være, at kommunen har en attraktiv grund eller en velegnet ejendom på hånden. Kommunen kan også give støtte, hvis det er alment boligbyggeri eller private andelsboliger, I vil have. Besøg andre bofællesskaber og lyt til deres erfaringer. Hold borgermøde, find en finansiel partner eller en bygherre, og tag arkitekter med på råd. Sørg for - gennem hele processen - at diskutere, hvordan bofællesskabet skal fungere. Det sparer det etablerede bofællesskab for konflikter, og folk kan nå at trække sig i tide, hvis udviklingen går en anden vej, end de ønsker.

Sparer du noget ved at flytte i bofællesskab?

Hvis din bolig i bofællesskabet er moderne og indrettet ældrevenligt, er den nok også mindre end din nuværende bolig, og så sparer du sikkert noget på varmeregnskabet. Du behøver heller ikke længere selv at eje og vedligeholde en plæneklipper. Til gengæld får du del i et fælleshus og nogle fællesarealer, som også skal passes.

I bofællesskabet går man typisk sammen om store investeringer, fordi det på den måde bliver billigere for den enkelte, og er du alene, kan der måske være en besparelse at hente her. Men det afhænger helt af dine vaner, hvordan din økonomi ser ud, hvad du flytter fra, og hvordan bofællesskabet, du flytter ind i, er organiseret.