Det danske boligmarked har det skidt. Nye tal fra ejendomsmæglerkæden Home’s husprisindeks fra oktober 2011 og Realkreditrådets boligudbudsstatistik fra august 2011 viser, at:

• Udbudsperioderne på parcel- og rækkehuse er næsten 9 måneder og har aldrig været længere.
• Vi oplever de største fald i huspriser siden 2009.
• Ejerlejligheder falder for 4. måned i træk i værdi.
• Huspriserne er i dag 21,4 % lavere, end da de toppede i 2006.

Bolighandlende vil sælge, før de køber

- Boligmarkedets flow er fastfrosset, og bolighandlende tør ikke købe, før de har solgt. Og så er prisen det eneste håndtag, man kan dreje på – og det handler igen om, hvor god tid, man har som sælger, konkluderer Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet og fortsætter:

- Den nye finansminister har været ude og love, at der ikke bliver rykket ved boligbeskatning eller diverse lånetyper, så det usikkerhedsparameter er elimineret nu. Men der er stadig den private økonomiske sikkerhed, slår han fast.

LÆS OGSÅ: Gør dit hus lettere at sælge

Nej til nyt hus, når jobbet er usikkert

Han henviser til, at mange ikke tør investere i fx et nyt hus, når de er bange for at miste jobbet. Den situation er især gældende i udkantsområderne, hvor jobs ikke hænger på træerne.

- Alvoren er gået op for de fleste danskere, og vi tror ikke længere på, at boligmarkedet kommer på ret kurs lige foreløbig, konstaterer Jan Knøsgaard.

LÆS OGSÅ: Risiko for kollaps på det danske boligmarked

Flere forventer lavere boligpriser

Han bakkes op af nye tal fra Boligøkonomisk Videnscenter om befolkningens forventninger til boligmarkedet.

I maj 2010 forventede 44 procent af danskerne, at boligpriserne ville stige. Kun 14 procent forventede, at boligpriserne ville falde yderligere. I dag venter hele 39 procent et fortsat fald i boligpriserne.

Godt, at optimisterne blev pessimister

- Mange begræder, at befolkningen er blevet pessimistisk, fordi det rammer privatforbruget og dæmper den økonomiske vækst. Men det er positivt, at befolkningen forstår krisens alvor og ikke tager let på den alvorlige situation, som Danmark står overfor, siger Curt Liliegreen, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter.

LÆS OGSÅ: Generelt om renten på boliglån
LÆS OGSÅ: Lån til boligkøb

Det er efter hans mening vigtigt, at befolkningen forstår nødvendigheden af at være solvent og ikke bare at slække på den økonomiske politik.

- Vi kan se i Grækenland, hvad der kan ske, når befolkningen ikke forstår situationens alvor og ikke er parat til nu at betale prisen for de foregående års uansvarlighed og letsindighed i finanspolitikken, mener han.

Han tilføjer, at selv de mest optimistiske aldersgrupper, de yngste og de ældste, nu også er væsentlig mere pessimistiske omkring boligmarkedets fremtidige udvikling.

Vi tror ikke på boligpakker

Kun 1 ud af 100 danskere tror på, at politikernes planer for at sparke gang i boligmarkedet vil virke, afslører tallene fra Boligøkonomisk Videnscenter.

- Det er et sundt tegn, at boligejerne gennemskuer populistiske valgløfter og ikke tror på, at mindre boligpakker kan løse en økonomisk situation som den danske. Danskerne er vågnet op – og det er positivt, mener Curt Liliegreen.

LÆS OGSÅ: Omkostninger ved at sælge bolig

Han har et bud på, hvad der konkret skal ske på den internationale, økonomiske scene, før boligmarkedets situation vil vende:

Ro på euroen vil hjælpe

Der skal et bæredygtigt, internationalt, økonomisk opsving til, som indeholder flere faktorer – bl.a. at kriserne i eurosamarbejdet bliver løst og stabiliseret, at presset på euroen fjernes, og at europæiske stabilitetsfonde tilføres flere midler, så de kan hjælpe økonomisk nødstedte lande, vurderer Curt Liliegreen.

Han mener, at det er begrænset, hvor meget et lille land som Danmark kan gøre under en krise, da vi er en ’lille åben økonomi’ og derfor er nødsaget til at følge landene i Eurozonen – og ikke isoleret kan sætte gang i konjunkturerne.

- Men vi kan tage brodden af krisen ved i begrænset omfang at fremrykke bygge- og anlægsinvesteringer for at fastholde arbejdskraft og forebygge, at der opstår flaskehalse, den dag konjunkturerne vender.