Boligpriser rasler ned
Kæmpe prisfald på boliger, viser ny statistik. Se, hvor meget boligpriserne er faldet i 3. kvartal 2011, og læs bud på hvordan det vil gå med priserne næste år.
Fakta om boligmarkedet i 3. kvartal 2011
Så lang tid tager det at sælge en bolig:
- Parcel- og rækkehus: 200 dage
- Ejerlejlighed: 162 dage
- Fritidshus: 259 dage
Når renten går ned, får det normalt alt andet lige boligpriserne til at stige, da det gør det billigere at købe hus, lejlighed eller sommerhus. Men selv om renten er gået ned i den senere tid og er på et rekordlavt niveau, er boligpriserne raslet ned.
På bare et kvartal – fra 2.-3. kvartal 2011 – er huspriserne faldet med 4,3 procent. På et år er de gået ned med 6,6 procent. Det viser Boligmarkedsstatistikken for 3. kvartal 2011, som Realkreditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditrådet og Finansrådet står bag.
Værste situation på boligmarkedet i 2 år
- Den aktuelle situation på boligmarkedet er den værste i 2 år. Og hvis man ser bort fra de ekstraordinært store prisfald i 2008 og 2009, skal vi tilbage til krisen i starten af 1990'erne for at finde lignende prisfald. Ligesom dengang er det økonomisk usikkerhed, der holder køberne tilbage. Det resulterer i få handler og faldende priser, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Priserne på lejligheder og sommerhuse falder i samme takt. På et år er ejerlejlighedspriserne gået ned med 5 procent, mens sommerhuspriserne er faldet med 6,1 procent.
Kun få tør købe bolig
Den generelle økonomiske usikkerhed gør, at mange ikke tør købe bolig. Det betyder, at der blot er solgt 7.600 boliger i 3. kvartal, hvor der var 65.000 boliger til salg.
- Det at købe bolig er en stor investering for langt de fleste mennesker. Derfor er der ikke noget overraskende i, at boligmarkedet bremser op, når der kommer recession i økonomien.
- Boligkøberne har brug for at have en vis sikkerhed for deres fremtidige indkomster før end, at de tør kaste sig ud i en stor investering som en ejerbolig. Derfor er det alfa og omega, at der kommer styr på den samlede økonomiske situation før end, at vi får gang i boligmarkedet igen, siger cheføkonom i BRF Kredit, Ulrikke Ekelund.
Boligpriser fortsætter ned
Der er ikke noget, der tyder på, at boligpriserne stopper med at falde, fordi der er så lidt gang i boligmarkedet. Både BRF Kredit, Nykredit og Danske Bank forventer dog, at faldet bliver mindre på grund af den lave rente.
- Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte ned over de kommende kvartaler. Den ekstremt lave rente vil dog være med til at afbøde prisfaldet, det ændrer dog ikke ved, at vi i 2012 venter et prisfald på i størrelsesordnen 5 procent, vurderer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
|
Salgspris (kvm-pris) for parcel- og rækkehuse |
|||||
|---|---|---|---|---|---|
|
3. kvt. 2010 |
2. kvt. 2011 |
3. kvt. 2011 |
Kvartalsændring Pct.(*) |
Årsændring pct. |
|
|
København by |
22.688 |
23.472 |
21.630 |
-7,8 |
-4,7 |
|
Københavns omegn |
21.750 |
21.471 |
20.430 |
-4,8 |
-6,1 |
|
Nordsjælland |
18.517 |
18.316 |
17.563 |
-4,1 |
-5,2 |
|
Bornholm |
6.614 |
6.495 |
6.372 |
-1,9 |
-3,7 |
|
Region Hovedstaden |
19.473 |
19.381 |
18.422 |
-4,9 |
-5,4 |
|
Østsjælland |
16.354 |
15.657 |
15.779 |
0,8 |
-3,5 |
|
Vest- og Sydsjælland |
9.250 |
8.684 |
8.151 |
-6,1 |
-11,9 |
|
Region Sjælland |
11.123 |
10.522 |
10.160 |
-3,4 |
-8,7 |
|
Fyn |
10.326 |
9.779 |
9.279 |
-5,1 |
-10,1 |
|
Sydjylland |
9.100 |
9.127 |
8.782 |
-3,8 |
-3,5 |
|
Region Syddanmark |
9.610 |
9.398 |
8.988 |
-4,4 |
-6,5 |
|
Østjylland |
12.753 |
12.466 |
12.160 |
-2,5 |
-4,6 |
|
Vestjylland |
8.376 |
8.117 |
7.969 |
-1,8 |
-4,9 |
|
Region Midtjylland |
11.075 |
10.801 |
10.556 |
-2,3 |
-4,7 |
|
Nordjylland |
8.684 |
8.361 |
7.669 |
-8,3 |
-11,7 |
|
Region Nordjylland |
8.684 |
8.361 |
7.669 |
-8,3 |
-11,7 |
|
Hele landet |
12.054 |
11.764 |
11.261 |
-4,3 |
-6,6 |
|
Salgspris (kvm-pris) for ejerlejligheder |
|||||
|---|---|---|---|---|---|
|
3. kvt. 2010 |
2. kvt. 2011 |
3. kvt. 2011 |
Kvartalsændring Pct.(*) |
Årsændring pct. |
|
|
København by |
23.754 |
24.109 |
22.539 |
-6,5 |
-5,1 |
|
Københavns omegn |
19.321 |
19.509 |
18.443 |
-5,5 |
-4,5 |
|
Nordsjælland |
17.631 |
17.639 |
16.952 |
-3,9 |
-3,9 |
|
Bornholm |
13.832 |
11.788 |
10.231 |
-13,2 |
-26 |
|
Region Hovedstaden |
21.499 |
21.733 |
20.448 |
-5,9 |
-4,9 |
|
Østsjælland |
17.270 |
18.219 |
17.106 |
-6,1 |
-0,9 |
|
Vest- og Sydsjælland |
11.293 |
11.270 |
10.837 |
-3,8 |
-4 |
|
Region Sjælland |
13.461 |
13.802 |
13.134 |
-4,8 |
-2,4 |
|
Fyn |
14.777 |
14.043 |
13.018 |
-7,3 |
-11,9 |
|
Sydjylland |
13.086 |
12.352 |
11.982 |
-3 |
-8,4 |
|
Region Syddanmark |
13.922 |
13.187 |
12.495 |
-5,2 |
-10,2 |
|
Østjylland |
18.994 |
18.806 |
18.393 |
-2,2 |
-3,2 |
|
Vestjylland |
11.678 |
11.102 |
10.543 |
-5 |
-9,7 |
|
Region Midtjylland |
17.477 |
17.217 |
16.779 |
-2,5 |
-4 |
|
Nordjylland |
12.675 |
13.363 |
12.122 |
-9,3 |
-4,4 |
|
Region Nordjylland |
12.675 |
13.363 |
12.122 |
-9,3 |
-4,4 |
|
Hele landet |
18.508 |
18.574 |
17.586 |
-5,3 |
-5 |
|
Salgspris (kvm-pris) for fritidshuse |
|||||
|---|---|---|---|---|---|
|
3. kvt. 2010 |
2. kvt. 2011 |
3. kvt. 2011 |
Kvartalsændring Pct.(*) |
Årsændring pct. |
|
|
København by |
0 |
0 |
0 |
- |
- |
|
Københavns omegn |
0 |
0 |
0 |
- |
- |
|
Nordsjælland |
19.006 |
18.576 |
15.420 |
-17 |
-18,9 |
|
Bornholm |
15.554 |
15.104 |
10.944 |
-27,5 |
-29,6 |
|
Region Hovedstaden |
18.626 |
18.338 |
15.099 |
-17,7 |
-18,9 |
|
Østsjælland |
16.143 |
14.087 |
15.837 |
12,4 |
-1,9 |
|
Vest- og Sydsjælland |
14.008 |
12.672 |
13.617 |
7,5 |
-2,8 |
|
Region Sjælland |
14.111 |
12.739 |
13.723 |
7,7 |
-2,7 |
|
Fyn |
20.992 |
20.141 |
21.830 |
8,4 |
4 |
|
Sydjylland |
19.655 |
17.831 |
19.751 |
10,8 |
0,5 |
|
Region Syddanmark |
20.083 |
18.569 |
20.415 |
9,9 |
1,7 |
|
Østjylland |
18.124 |
15.828 |
16.540 |
4,5 |
-8,7 |
|
Vestjylland |
14.077 |
14.549 |
15.468 |
6,3 |
9,9 |
|
Region Midtjylland |
16.245 |
15.234 |
16.042 |
5,3 |
-1,2 |
|
Nordjylland |
15.201 |
15.195 |
13.710 |
-9,8 |
-9,8 |
|
Region Nordjylland |
15.201 |
15.195 |
13.710 |
-9,8 |
-9,8 |
|
Hele landet |
16.445 |
15.550 |
15.445 |
-0,7 |
-6,1 |
Kilde: Boligmarkedsstatistikken, 3. kvartal 2011
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Som rådgiver i stort dansk pengeinstitut, er det ikke den virkelighed jeg oplever, med andre ord: det er simpelthen IKKE korrekt.
* man kan godt få lov til at konvertere fastforrentede lån til andre typer lån, sålænge der omlægges UDEN provenu - også selvom der på omlægningstidpunktet er en panteværdi ud over 80 %.
* omlægges til flexlån - følger automatisk mulighed for afdragsfrihed med - og der vil kunne stilles krav til evt. udnyttelse af afdragsfrihed ved teknisk insolvens - eller periode, idet en ejendom reelt skal godkendes til afdragsfrihed.
* der skal regnes godt efter om det kan betale sig - også i det lange løb, for ofte vil et administrationsbidrag samtidig kunne blive øget (større risiko) - ud over den generelle adm.sats stigning som jo er varslet som gældende for alle eksisterende og nye lån efter 1 .januar 2012
* et lidt højere fastforrentet lån - behøver iøvrigt IKKE altid være det dyreste på lang sigt, idet disse lån jo indeholder "friværdisikring" - når eller hvis den lange rente stiger og huspriserne falder.
* som regel er der mange kortsigtede gevinstmuligheder (ved låneomlægninger) , men reelt vil vi jo først ved et låns afslutning vide - om vores valgte lån var det bedste blandt de udbudte - i det gældende forløbne husmarked.
* der er mange hensyn som IKKE kun handler om rentesats - som påvirkes af regler og behov UDE fra.
* måske også en lidt for lemfældig omgang med afdragsfrie lån,vil i sig selv kunne få sin helt egen kaospåvirkning på husstandsøkonomierne, såfremt de afdragsfrie lån - udbredt er anvendt til at øge den almindelige levefod - og ikke til alternativ nedbringelse på andre dyrere lån. Regeringen og diverse realkreditinstitutter overvejer nemlig her senest , at ville stramme op og IKKE længere forsætte med denne kunstige billige husleje ved belåning mellem 60 -80 %. - timingen er - vil mange sikkert mene - dårlig og vil kunne skubbe mange låntagere ud over tryghedskanten.
Og en artikel om hvad man kan gøre for at få sin bolig solgt. Dog ikke histrorien om at man skal male det hele hvidt og lign., for den er skrevet og efterlevet. En henvisning er nok :-)
Begge artikler kunne bygge på erfaringer fra ejendommægler, finansielle rådgivere og almindelige mennesker, som har fået det til at lykkes i denne stagnationstid.
Måske kunne disse artikler hjælpe lidt på den fastlåste situation.
Med venlig hilsen fra
En der sætter lidt gang i den ved at købe uden at have solgt - og selvfølgelig er heldig og sparsommelig nok til at have råd til det
Journalister interesserer sig "naturligt" for rædselshistorier; dem er der mest salg i (avis-salg)
Jeg lærte en gang på et journalistisk kursus, at en overskrift altid skal indeholde LIG, LÅR eller PRINSESSER. Altså drama, pikanteri eller eventyr.
Iøvrigt er al den tale om lavere rente og dårlige salgstal og liggetider, jævnthen uinteressant: For at købe en bolig - det være sig nok så billigt - så har man som regel en i forvejen, der skal sælges først. Og det er just her, det umulige ligger.
For siden man købte den, er værdien raslet ned - nogle steder med ganske voldsomme nedskrivninger fra kommunens side af ejendomsværdien - så man kvier sig ved at skulle sælge med tab. Og sådan går boligmarkedet i stå.
Har man købt for nogle år siden, er sandsynligheden endda, at man sidder med fastforrentede lån til en alt for høj rente, men man kan ikke konvertere til billígere lån, da man ikke har friværdi at gøre godt med. Og det tager adskillige år før man (igen) er nede under 80% lånegrænsen.
Stavnsbåndet er genindført!!
Det er journalisters opgave. At gå i andres fodspor og så prøve at råbe lidt højere, så man virker progressiv.
Det tror jeg gælder når det går op - og når det går ned.
Arne Øhrgaard