Hvad er bopælspligt?

Bopælspligt kan defineres som ejerens pligt til at sørge for, at hans beboelsesejendom er beboet. Ejer du en helårsbolig, hvor du ikke selv bor, har du som udgangspunkt pligt til at leje den ud i stedet.

Loven har baggrund i en lang række politisk definerede ønsker, bl.a.:

• At undgå affolkning af landdistrikterne.
• At modvirke dannelse af "sommerhuskvarterer" i områder, der er udlagt til helårsbeboelse.
• At forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet - og heraf følgende boligmangel.

I Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 47, 48 og 49, kan du læse den præcise juridiske baggrund for bopælspligten.

Hvor meget skal du opholde dig i din bolig for at overholde bopælspligten?

Som udgangspunkt skal du mindst opholde dig 180 dage om året i boligen. Du kan dog godt tage på eksempelvis en årelang jordomrejse uden at leje boligen ud, så længe du ikke framelder dig folkeregistret.

Hvilke boliger er omfattet af bopælspligt?

Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, "der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse"., herunder boliger på landejendomme, uanset hvor små de er.

Medmindre kommunen specifikt har givet lov til det, er det ikke tilladt at have adresse på mere end en bolig i samme kommune. I den forbindelse tæller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og kommunerne i det, der tidligere hed Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter, som én kommune.

Hvem beslutter, hvor der er bopælspligt?

Kommunen beslutter, hvor og om der er bopælspligt i helårsbebyggelse inden for kommunegrænsen.

Er der bopælspligt i alle boligtyper?

Nej, der er flere undtagelser fra reglerne. Den mest oplagte er naturligvis sommerhuse, der slet ikke er beregnet til helårsbeboelse. Derfor er de heller ikke omfattet af reglerne om bopælspligt.

Der er heller ikke bopælspligt i helårsboliger, som man forsøger at sælge. Heller ikke selvom man er fraflyttet.

Desuden kan kommunalbestyrelsen pr. lokalplan beslutte, at nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligt, indtil første ejer sælger boligen igen. Dette opfattes navnlig som et aktiv af velhavende udlandsdanskere eller virksomheder, der gerne vil kunne benytte den pågældende bolig lejlighedsvist.

For at undgå affolkning og forfald - og for at trække feriegæster til byen - tillader flere kommuner også, at helårsboliger i visse kvarterer eller endda hele kommunen anvendes som ferieboliger.

Du kan altid kontakte kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig eller ej.

Skal du leje din bolig ud ved udlandsophold?

Tager du på en længere ferie eller måske endda en årelang jordomsejling uden at framelde dig folkeregistret, må du gerne lade din bolig stå tom imens.

Framelder du dig imidlertid det danske folkeregister for at flytte til udlandet i forbindelse med f.eks. udstationering eller længere studieophold - og sælger du ikke din danske bolig - har du pligt til at leje den ud i stedet.

Hvem kontrollerer, om du overholder bopælspligten?

Kommunen har pligt til at kontrollere, om der er ledige boliger inden for kommunegrænsen. Det foregår sædvanligvis ved at sammenkøre ejendoms- og folkeregistret og efterfølgende tage kontakt til ejeren, hvis det ser ud, som om boligen står tom.

Hvad kan der ske, hvis du ikke overholder bopælspligten?

Bliver din helårsbolig ledig, skal du senest efter seks uger anmelde det til kommunen. Herefter kan kommunen anvise en boligsøgende, som du er forpligtet til at udleje boligen til. Om nødvendigt med fogedens hjælp.

Anmelder du imidlertid ikke selv den ledige bolig til kommunen, er det som nævnt sandsynligt, at forvaltningen alligevel selv finder ud af, at den står tom - og derefter kontakter dig.