Brug rådgiver når du køber hus på tvangsauktion

Nyhed |  Publiceret: søndag 30. september 2007

Et hus på tvangsauktion har ingen tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Du skal også betale mere, end det du byder på huset.

 

Der kan være penge at spare, hvis du køber et hus på tvangsauktion. Men brug en rådgiver inden du byder på et hus på en tvangsauktion, da der er flere specielle forhold, du skal være opmærksom på, skriver Berlingske Tidende.

- ... Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport med dertil tilknyttet ejerskifteforsikring som ved normalt salg. Derfor er det et must at få en byggeteknisk gennemgang af huset, inden der bydes på det. For hvis der er alvorlige fejl og mangler, er der ingen mulighed for at rette ansvaret mod ejeren eller nogen anden, siger advokat Thomas Damsholt, Advodan-kæden og medlem af Danske Boligadvokater til Berlingske Tidende.

Budsummen er ikke købssummen

Udover selve den pris du byder, er der en del ekstraomkostninger. Du skal bl.a. betale restancer fra ejendomsskatter og auktionsrekvirentens omkostninger. For et hus som du har budt fire millioner på, løber det typisk op i 100.000 kr. - 500.000 kr.

- Der skal også tages højde for, at budsummen ikke er krone for krone, fordi nogle af de lån, der skal betales, kun kan indfries til overkurs. Så har man fem millioner kroner, kan det godt være, at man skal stoppe sit bud ved 4,2 millioner kr., forklarer Thomas Damsholt.

Han mener dog ikke, at du skal lade dig skræmme af de specielle forhold. Bare du er klar over dem. For så er det muligt, at få et hus til en god pris.

Kilde: Berlingske Tidende søndag 30. september

 

Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Hej

Hvad koster rådgivning om køb af fast ejendom på tvangsauktion ?

Hilsen
Flemming Kjærsgaard
Flemming Kjærsgaard | 14 Jun 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen