Byg til og få pengene hjem igen

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 26. februar 2008

Der er stor forskel på værdien af en udvidelse af huset. En ny 1. sal er dobbelt så meget værd som en ny kælder.

 

en kælder er ikke så værdifuld Der er stor forskel på, hvor mange penge en udvidelse af din bolig kaster af sig. For folk vil gerne betale langt mere for en ny 1. sal end en ny kælder.

Ifølge en opgørelse, som Home har lavet for magasinet Penge & Privatøkonomi, er kvadratmeterprisen i en tilbygget kælder med høje vinduer f.eks. kun halvdelen af den øvrige del af boligen. Det vil sige, at hvis kvadratmeterprisen på din bolig som helhed er på 25.000 kr., vil kvadratmeterprisen i den nye kælder være 12.500 kr.

- Det er ikke så attraktivt at stoppe sine børn ned i en kælder, siger kommunikationschef i Home, Niels H. Carstensen med et smil.

Hus bliver mere værd med god udsigt fra 1. sal

tjen penge med ny 1.sal Derimod er kvadratmeterprisen lige så høj som i den eksisterende del af huset, hvis du bygger ovenpå.

- Og hvis du kan se ud over sund, bælt eller fjord fra en ny 1. sal, vil det give en væsentlig værdiforøgelse, påpeger Niels H. Carstensen.

Anneks mindre værd, hvis det ligger for sig selv

Kvadratmeterprisen i et anneks, der er adskilt fra den øvrige del af huset, er kun 75 procent af prisen af den øvrige del af huset, vurderer Home. Det trækker fra, at du skal tage gummistøvler på for at gå over i annekset.

Hus med anneks - Men hvis der er direkte adgang til annekset fra huset, er værdien en del højere, siger Niels H. Carstensen.

Byg til hvis kvadratmeterpris er høj

Inden du ringer til håndværkerne, er det en god idé at tage bestik af, hvor du bor. Bor du et sted med høje kvadratmeterpriser - f.eks. i hovedstadsområdet - vil det ofte bedre kunne betale sig at bygge til end af flytte.

Derimod vil det sjældent kunne betale sig med en tilbygning i de steder i landet, hvor husene er forholdsvis billige. Det er svært at holde sig under 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis du vil have ekstra kvadratmeter til dit hus. Men i næsten en tredjedel af landets kommuner er den gennemsnitlige kvadratmeterpris under 10.000 kr.


Værdiforøgelse og pris for tilbygning

Type af tilbygning

Pris pr. kvadratmeter for tilbygning

Salgspris af boligens oprindelige areal

Tilbygning i stueplan

18.000-25.000 kr.

75 procent

Fritstående anneks

15.000-20.000 kr.

75 procent

1. sal på fladt tag

16.000-19.000 kr.

100 procent

Inddragelse af carport el. kælder

15.000-18.000 kr.

50 procent

1. sal under rejst tag

14.000-17.000 kr.

100 procent

Inddragelse af fritstående garage

8.000-15.000 kr.

75 procent

Kilde: Penge & Privatøkonomi, Home og Bolius

 

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen