Hvad er BBR?

BBR står for Bygnings- og Boligregistret. Det er et landsdækkende register med data om samtlige bygninger og boliger i landet. Registret blev oprettet i 1977 på baggrund af oplysninger fra samtlige ejere af fast ejendom i Danmark, indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer.

Da BBR blev oprettet, var formålet, at det skulle danne grundlag for vurdering af fast ejendom samt indgå i folke- og boligtællinger. Tidligere havde man regelmæssigt indhentet disse oplysninger ved hjælp af spørgeskemaer. I dag bruges BBR til langt flere formål.

Hvilke oplysninger indeholder BBR?

BBR indeholder en lang række oplysninger om den enkelte bolig/bygning, bl.a.:

• Areal, beliggenhed og anvendelse
• Installationer, vand- og afløbsforhold
• Køkkenforhold
• Ydervægs- og tagdækningsmaterialer
• Om der er en olie- eller gastank på grunden

Du kan læse en nøjagtig beskrivelse af alle oplysningerne i BBR-instruks, som beskriver BBR's opbygning og indhold på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Lovgivning vedrørende BBR

Det er Økonomi- og Erhvervsministeriet, som er registeransvarlig myndighed for BBR og fastsætter reglerne for registret.

Regelsættet omkring BBR er under revision og består p.t. af selve BBR-loven (2006), der er suppleret af flere bekendtgørelser omkring ejers oplysningspligt og videregivelse af oplysninger fra registret, bekendtgørelse om ajourføring og drift samt en BBR-instruks til kommunerne.

Pligter som ejer
Den vigtigste bekendtgørelse, du skal kende som boligejer, er bekendtgørelsen om ejers pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret.

Ifølge den er du forpligtet til at give kommunen besked, hver gang du foretager ændringer på din bolig. Det kan f.eks. være, at du opfører en tilbygning, river noget ned eller indretter tagetage.

Du skal altid give kommunen besked, når:

• Du påbegynder byggeri, uanset om det kræver byggetilladelse eller ej.
• Anvendelsen af boligen ændres.
• Installationsforhold m.v. ændres uden byggesagsbehandling.

Derudover har du selvfølgelig pligt til at rette oplysningerne i BBR, hvis du bliver opmærksom på, at de ikke er korrekte. Det kan du gøre ved at henvende dig til den tekniske forvaltning i din kommune, da det er kommunernes opgave at ajourføre BBR. Du kan også sende rettelserne digitalt via hjemmesiden www.ois.dk , som Erhvervs- og Byggestyrelsen står bag.

Hvis du med vilje ikke retter oplysningerne i BBR, kan skattevæsenet føre sag mod dig ved retten, og du kan idømmes en bøde. Hvis du erkender at have misligholdt din pligt, kan du undgå at komme for retten, hvis kommunen tilbyder, at du i stedet betaler et administrativt beløb på op til 5.000 kr. for, at de retter de fejlagtige oplysninger.

På retsinformations hjemmeside kan du læse mere om dine pligter som boligejer i forhold til BBR i Bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Hvad bruges BBR til?

Registret anvendes både af statslige, regionale og kommunale myndigheder samt af forsyningsselskaber og private virksomheder som ejendomsmæglere og realkreditinstitutter.

• Staten bruger BBR-oplysninger som grundlag for beregning af offentlig støtte til f.eks. nybyggeri, byfornyelse eller hensættelser til vedligeholdelse i Grundejernes Investeringsfond.
• Kommunerne anvender BBR-oplysninger i forbindelse med konkret sagsbehandling, f.eks. byggesager, og ved beregning af vandafgifter og kloakbidrag.
• Regionerne anvender BBR-oplysninger til en række opgaver inden for miljø- og planlægningsområdet.
• Skat bruger BBR-oplysninger til fastsættelse af ejendomsvurderingen.
• Forsyningsselskaber anvender BBR-oplysninger i forbindelse med planlægnings- og analyseopgaver og ved fastsættelse af afgifter. Det gælder især for vand-, varme- og naturgasforsyning.
• Danmarks Statistik bruger BBR-oplysninger til forskellige statistikker som folke- og boligtællinger og byggestatistik.
• Private virksomheder bruger BBR-oplysninger i forbindelse med handel, finansiering og forsikring af ejendomme.

Arealoplysningerne er blandt de vigtigste oplysninger i BBR. De bliver bl.a. brugt til at fastsætte værdien af ejendommen og danner grundlag for beregningen af ejendomsværdiskatten.

En ejendomsmægler er forpligtet til at indhente relevante oplysninger fra BBR ved en ejendomshandel.

Hvor sikre er oplysningerne i BBR?

Datakvaliteten af BBR er resultatet af den oprindelige indberetning fra landets ejere af fast ejendom i 1976 og den efterfølgende kommunale ajourføring og kontrol.

En rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2005 viser, at de kommunale myndigheder selv skønner, at BBR er behæftet med mange fejl. For eksempel vurderede de adspurgte kommuner, at der er fejlagtige oplysninger om varmeforhold for ca. 160.000 bygninger på landsplan, for ca. 170.000 bygninger er der fejl vedrørende toiletforhold, og i forhold til arealangivelse vurderes 750.000 bygninger at have arealafvigelser på mindst 5 m2.

De fleste fejlagtige angivelser skønnes at gælde for ældre enfamiliehuse og landbrugsbygninger.

For at forbedre datakvaliteten i BBR har Erhvervs- og Byggestyrelsen sat flere initiativer i gang. For eksempel har man sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen udviklet en metode til sammenligning af kort, luftfotos og BBR-oplysninger, så kommunerne kan finde eventuelle fejl i BBR.

Sådan tjekker du BBR-oplysningerne

Alle kan gratis se dele af oplysningerne i BBR på internettet via hjemmesiden www.ois.dk

(Den Offentlige Informationsserver). Som ejer kan du se samtlige oplysninger om din ejendom, mens andre brugere kun har adgang til de offentligt tilgængelige oplysninger. Du skal dog bruge en pinkode eller digital signatur for at kunne identificere dig som ejer af bygningen og dermed få adgang til alle oplysninger.

På samme hjemmeside har du mulighed for at printe en BBR-ejermeddelelse ud. Udskriften har samme juridiske gyldighed som en BBR-ejermeddelelse udstedt af kommunen. En BBR-udskrift fra OIS er gratis, mens kommunen har ret til at opkræve et administrationsgebyr på op til 70 kr. for samme ydelse.

Du får altid automatisk en ny og gratis BBR-ejermeddelse, hvis der sker ændringer i oplysningerne eller ved salg. Men hvis du skal bruge en BBR-ejermeddelelse i andre tilfælde, f.eks. hvis du vil leje dit hus ud, kan du komme til at betale, hvis du ikke selv printer den ud fra OIS.

Hvis BBR-oplysningerne om dit hus ikke stemmer overens med virkeligheden, har du pligt til at rette dem.