Danskerne opgiver at sælge boligen
Siden december 2011 er udbuddet af boliger til salg i Danmark faldet markant. Ikke fordi der sælges flere boliger, men fordi mange opgiver at sælge, viser nye tal fra Realkreditrådet. Se her, hvorfor sælgerne trækker deres boliger, og om der er bedre tider for boligmarkedet i sigte.

- Til salg-skiltene bliver pillet ned og boligerne trukket af markedet, for danskerne opgiver at sælge.
Udbuddet på det danske boligmarked er på landsplan faldet med 2.205 boliger fra december til januar. Det svarer til et fald på 3,4 pct.
Men det massive fald i antallet af boliger, der er til salg, skyldes ikke, at der er kommet gang i boligmarkedet, snarere tvært imod. Mange opgiver simpelthen at sælge deres bolig.
Stort udbud presser priserne
Lige nu er der 63.289 boliger til salg i Danmark, og dette store udbud er fordelt på 43.327 parcel- og rækkehuse, 8.972 ejerlejligheder og 10.990 fritidshuse. I forhold til januar 2011 er det samlede boligudbud steget med 4.473 boliger.
Det massive fald i antallet af boliger til salg skyldes dog ikke, at der endelig er kommet mere gang i boligmarkedet. Tallene er udtryk for, at flere vælger at trække deres bolig ud af markedet frem for at sætte prisen ned i en tid, hvor det store udbud af boliger til salg presser priserne. Det viser nye tal fra Realkreditrådet.
Stigende beskæftigelse kan stimulere boligmarkedet
- Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet er i en vanskelig situation. Realkreditrådets netop offentliggjorte statistik viser længere liggetider, længere udbudstider, lavere udbudspriser op lavere nedtagningspriser. Og det presser boligsælgerne. Generelt er billedet af boligmarkedet negativt og der er ikke meget at varme sig på til trods for, at den underliggende økonomi burde virke stimulerende på boligmarkedet, udtaler Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFkredt.
- Det er afgørende, at beskæftigelsen kommer til at stige, og at der kommer mere vished om de økonomiske reformer, der venter, før vi vil se udviklingen vende for alvor. I statistikken er der dog en tendens til, at de mest attraktive områder klarer sig bedst.
Populære områder holder prisen bedre
Udbudspriserne falder mindst i områder i og omkring hovedstaden, som generelt opfattes som attraktive, konkluderer Ulrikke Ekelund.
- Der er en klar tendens til, at udviklingen på boligmarkedet ikke er ens landet over. Mange boliger i udkantsområder har stået til salg igennem lange perioder, og disse påvirker statistikken. Selvom man renser statistikken for boliger, der har været til salg længe, så bliver 2012 et vanskeligt år for boligmarkedet. Vi har dog en klar forventning om, at priserne flader ud igennem 2012 for at stabilisere sig i løbet af andet halvår. Denne effekt vil først og fremmest vise sig på ejerlejligheder.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer