Store problemer med den digitale tinglysning har ført til et gruppesøgsmål mod den danske stat. Indtil videre har knap 2.000 private boligejere forhåndstilmeldt sig til søgsmålet, som kan ende i erstatningskrav på op mod en milliard kroner.

Omkring 10.000 danskere kan ifølge brancheforeningen Danske Boligadvokater være med i søgsmålet. Det er gratis at være med, og du kan melde dig til hos Danske Boligadvokater.

Sag om digital tinglysning for retten næste år

– Der er indgivet et gruppesøgsmål til Østre Landsret. Kammeradvokaten har frist til at svare på stævningen om nogle uger, og vi regner ikke med, at der kommer protester. Så jeg forventer, at sagen kommer for landsretten engang i det nye år, siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater.

Anker en af parterne sagen til Højesteret efter domsafsigelsen, vil sagen højst sandsynligt slutte i 2013 eller 2014 – ellers vurderes den at slutte noget før. Den nye regering kan have betydning for, at man ser på sagen med andre politiske øjne, og det kan medvirke til en hurtig afgørelse.

Ventetid kostede op mod 100.000 kroner

Tinglysningen blev digitaliseret i 2009, fordi man ønskede at lette sagsbehandlingen og fordi det gav mulighed for personalebesparelser. De lange ventetider og problemer med selve systemet førte til lange ventetider med store økonomiske omkostninger til følge.

Ifølge danske Boligadvokater har enkelte, private boligejere lidt tab på op til 100.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Ventetid på digitaltinglysning er helt væk

Fri proces for sagsøgerne

I gruppesøgsmålet fastlægger man principperne, bl.a. hvad erstatningen for et rentetab skal lyde på. Når principperne er fastlagt, udmåles erstatningen.

– Sidste efterår kom vi med et estimat, hvor vi udregnede rentetabet til i gennemsnit at ligge på omkring 10.000 kroner pr. sag. Det kan komme til at løbe op i en halv til en hel milliard kroner, som staten skal betale til borgerne, siger Jan Schøtt-Petersen.

Har jeg tabt på digital tinglysning?

Men beløbet kan også blive væsentligt lavere:

– For det første læger tiden som bekendt alle sår. Derfor vil mange undgå at anlægge sag, fordi det ligger for langt tilbage til, at de ikke orker at gøre noget ved det. Så er der de borgere, som slet ikke er klar over, at de har lidt tab. Og endelig har mange banker erstattet tabene i form af ens ind- og udlånsrente. På den måde kan man jo sige, at staten allerede har vundet, vurderer Jan Schøtt-Petersen.

LÆS OGSÅ: Digital tinglysning

2.000-10.000 boligejere kan sagsøge staten

Ifølge Jan Schøtt-Petersen kan mellem 2.000 og 100.000 private boligejere deltage i gruppesøgsmålet:

– Jeg vil tro, at omkring 10.000 personer vil deltage. Indtil nu har 2.000 forhåndstilmeldt sig, men det betyder ikke nødvendigvis, at de vil være med, når det kommer dertil. Men det bliver uden tvivl en logistisk udfordring for retten.

Svært at gennemskue tab på digital tinglysning

Sagen startede tilbage i 2009, og som tiden er gået vil nogle boligejere, som ellers ville være berettiget til erstatning, hvis sagen vindes, ikke deltage i søgsmålet:

– Mange har svært ved at se, om de rent faktisk har lidt et tab. Der er altid renteudgifter i forbindelse med en bolighandel, så det kan være svært at gennemskue, om omkostningerne har været højere på grund af lang sagsbehandlingstid, end de burde have været, fortæller Jan Schøtt-Petersen.

Opfordring: Tjek din konto

Opgaven består nu i at oplyse borgerne om deres krav på erstatning. Jan Schøtt-Petersen opfordrer alle borgere, som har solgt deres bolig i 2009, til at tjekke deres konto:

– Man skal huske på, at selvom beløbet fx kun lyder på 5.000 kr., så er det beskattede kroner, siger Jan Schøtt-Petersen.

Det er gratis at være med i søgsmålet, uanset indkomst.

Rimeligt med erstatning til boligsælgere

I sagen har Rigsrevisionen været ude med skarp kritik, fordi mange har lidt store tab på grund af problemerne, som udsprang af mangelfuld organisatorisk forberedelse og dårlig styring af økonomien.

– Min holdning er, at når både erhvervsdrivende og almindelige borgere har tabt så mange penge på de lange ventetider, så er det kun rimeligt, at de får en erstatning. Jeg håber selvfølgelig, at de får medhold i sagen, men der vil naturligvis være risiko for, at der kommer en syndflod af sager, hvis Højesteret giver medhold. Så vil endnu flere lægge sag an, og det kommer til at koste, siger Steen Winther-Petersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Manuelle problemer – ikke systemfejl

Ifølge præsidenten for Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen udsprang problemerne af sagsbunkerne, som simpelthen var for store, ikke af fejl i systemet:

– På grund af manglende kapacitet hobede bunkerne sig op. Det var ikke selve systemet, der var problemet.

Det tilslutter Rigsrevisionen sig i rapporten til statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt. Forinden havde man forberedt sig på flaskehalse i den manuelle sagsbehandling ved at øge medarbejderkapaciteten med 25 procent. Det var ikke tilstrækkeligt, og det får nu en konsekvens, som bliver til at føle på, hvis borgerne vinder søgsmålet.