God forretning at være boligejer
Huse, lejligheder og sommerhuse er steget langt mere end inflationen i løbet af de sidste 10 år. Huspriser har haft mest fart på i Jylland og mindst i hovedstadsområdet.
Selv om de sidste år har været en stor nedtur for boligejerne, har det været en god forretning at være boligejer i de sidste 10 år. Ejere af huse og lejligheder har i det første årti i det nye årtusinde kunnet se deres bolig stige med 60-70 procent, mens sommerhusejerne har kunnet glæde sig over en gennemsnitlig stigning på 100 procent.
Det viser en beregning, som Bolius Boligejernes Videncenter har lavet ud fra Realkreditrådets opgørelse over boligpriserne i 2000-2009.
Boligpriser slår inflation
Dermed er boligpriserne steget langt mere end de almindelige prisstigninger. Forbrugerprisindekset (inflationen) er gået op med 19,7 procent på de 10 år eller en gennemsnitlig stigning på 1,8 procent pr. år.
Priserne på huse og ejerlejligheder er i snit steget med 5 procent om året, mens sommerhusene har haft en gennemsnitlig årlig procentvis stigning på 7,2 procent.
Huspriser steg mest i Jylland og på Fyn

Region Midtjylland topper med en samlet stigning på 70,1 procent, mens huspriserne er steget mindst i hovedstadsområdet med 57,8 procent. Frederiksberg og København er dog stadig de kommuner, der har haft de største stigninger med en 100 procents stigning, mens husejerne i Lejre må nøjes med en samlet stigning på 33 procent.
Huspriser stiger på Sjælland
Måske er tilbagegangen for boligpriserne på Sjælland ved at stoppe? I hvert fald er huspriserne steget en smule på Sjælland fra 3.-4. kvartal i år, mens de er faldet i Jylland og på Fyn. På landsplan er både huse og lejligheder steget i pris, og det er første gang i to år, at det sker. Samtidig bliver der solgt flere boliger.
- At boligmarkedet er vendt hurtigere i hovedstadsområdet end i Jylland skal ses i lyset af to forhold. For det første spiller det naturligvis en vigtig rolle, at priserne i krisen er faldet væsentligt mere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Dertil kommer dog også, at rentefaldet gennem 2009 og skattelettelserne i 2010 har en langt større effekt i Hovedstadsområdet end i resten af landet, forklarer cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.
Bund under boligpriser
Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, er glad for stigningerne.
- Realkreditrådets tal viser, at de store prisfald på boligmarkedet er fladet ud gennem det seneste kvartal. Traditionelt starter prisstigninger og fald på ejerboliger i hovedstadsområdet, som vi ser i denne statistik. Det ser derfor lovende ud, da der igen synes at være en bund under boligpriserne. Der er dog stadig langt til den store prisfest, siger han.
Boligpriser kan stadig falde
Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet, kan også se en spirende optimisme på boligmarkedet.
- Alligevel er det for tidligt at tale om en vending. Det er der fortsat for mange negative tendenser og usikkerheder i økonomien til at kunne konkludere. De fleste venter, at arbejdsløsheden og renterne stiger i 2010, og det kan nemt trække den positive udvikling tilbage i den modsatte retning, siger hun.
Så meget er boligpriserne steget fra 2000-2009
I skemaet kan du se de gennemsnitlige kvadratmeterpriser i 2000 og 2009, den samlede stigning i procent og den gennemsnitlige årlige procentvise stigning.
|
Boligtype |
Område |
2000 gns. |
2009 gns. |
Stigning i pct |
Gns. pct/år |
|
Parcel- og rækkehuse |
Hele landet |
7.425 |
12.150 |
63,6 |
5,0 |
|
Parcel- og rækkehuse |
Region Hovedstaden |
11.210 |
17.689 |
57,8 |
4,7 |
|
Parcel- og rækkehuse |
Region Sjælland |
7.219 |
11.708 |
62,2 |
5,0 |
|
Parcel- og rækkehuse |
Region Syddanmark |
6.232 |
10.264 |
64,7 |
5,1 |
|
Parcel- og rækkehuse |
Region Midtjylland |
6.713 |
11.421 |
70,1 |
5,5 |
|
Parcel- og rækkehuse |
Region Nordjylland |
5.537 |
9.282 |
67,6 |
5,3 |
|
Ejerlejligheder |
Hele landet |
10.733 |
17.601 |
64,0 |
5,1 |
|
Fritidshuse |
Hele landet |
8.302 |
16.634 |
100,4 |
7,2 |
Kilde: Realkreditrådet/Bolius Boligejernes Videncenter
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer