Kort fortalt er byzoner områder, som:

• i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse.
• i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse.
• i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål.
• i en lokalplan er overført til byzone.

Sommerhusområder er i modsætning hertil områder, som:

• i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse.
• i en lokalplan er overført til sommerhusområde.

Landzone er de områder, der hverken er udlagt til byzone eller sommerhusområde. Landzoner er typisk opdelt i særlige landbrugsområder og særlige naturområder. Byggeri i landzone er primært forbeholdt landbrug, skovbrug og fiskeri.

Er der særlige love og regler for om- og tilbygning af huse i landzone?

Det meste byggeri i form af om- og tilbygning på landet kræver samme slags anmeldelse og godkendelse som byggeri i byzone. Til visse former for byggeprojekter kræves også en landzonetilladelse.

Byggeprojekter, der ikke kræver zonetilladelse:

• Byggeri, som er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug eller skovbrug.
• Avls- og driftsbygninger til landbrug.
• Ombygning af bolig og driftsbygninger.
• Tilbygninger og nyopførelse af bolig, så længe det samlede boligareal er under 250 kvadratmeter.

Byggeprojekterne skal dog godkendes af kommunen. Der skal indsendes ansøgningsskema, tegningsmateriale og oplysninger om byggeriets materialer og konstruktion og om, hvordan det opfylder kravene i bygningsreglementet.

Ved andre former for byggeri i landzone, f.eks. nye boliger eller erhvervsbyggeri, skal du ud over din byggetilladelse også have en zonetilladelse.

Byggeprojekter, der kræver zonetilladelse:

• Udstykning af ejendommens jord.
• Opførelse af ny bebyggelse eller nye boliger.
• Tilbygninger og udvidelse af bolig, der medfører, at boligarealet overstiger 250 kvadratmeter.
• Ændret brug og anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer, f.eks. ved etablering af virksomhed.
• Jordregulering i forbindelse med etablering af jordvolde, søer osv.

"Udstykning" betyder, at et areal skilles ud fra den oprindelige ejendom og fremover udgør en ny samlet fast ejendom. Andre ændringer af matriklen, f.eks. hvis der er to matrikler på grunden, og du overfører areal fra en matrikel til en anden eller sammenlægger to matrikler, kræver ikke landzonetilladelse, hvis der ikke er planer om at ændre anvendelsen af den oprindelige matrikel. Hvis du f.eks. overfører et areal af ejendommens jord, så det bliver en del af boligens have, skal du ikke søge zonetilladelse.

"Opførelse af ny bebyggelse" inkluderer også ombygninger og tilbygninger. Der kræves kun zonetilladelse, hvis byggearbejdet er så omfattende, at det kan sidestilles med nyopførelse. Et eksempel herpå er, hvis du skal genopføre en bebyggelse eller gennemføre omfattende istandsættelse af en bebyggelse, der er ødelagt ved en hændelig begivenhed som brand, hærværk eller stormskade. Du skal ikke søge en zonetilladelse, hvis du skal bygge en del af boligen om, eller du vil opføre en tilbygning med et par rum og et ekstra badeværelse.

Hvis du vil rive eksisterende bygninger ned eller opføre nye bygninger på grunden, skal du anmelde det til kommunen og ikke gå i gang med projektet, før du har modtaget en godkendelse.

"Ændring i anvendelsen" betyder, at du anvender en bygning eller et areal til noget andet end hidtil, og du gør det i en længere periode, dvs. mere end seks uger. Det kan f.eks. være, at du ændrer en driftsbygning til beboelse eller erhverv, eller du inddrager en uudnyttet loftetage til beboelse.

Hvor let eller svært det er at få zonetilladelse, afhænger af landejendommen og dens beliggenhed. Kommunen kan vurdere, at der er træk og karakteristika ved ejendommen eller landskabet, som man ønsker at bevare. Det kan f.eks. være, at ejendommen er af en særlig type for området, og kommunen derfor vurderer, at det er vigtigt at bevare side- og driftsbygninger, og ikke vil give tilladelse til at rive dem ned. Det kan også være særlige værdier i landskabets karakter, beplantning m.m., der afgør, hvor der må bygges beboelse.
 
I Landzonevejledningen nævnes en række hensyn, der kan tages, når en konkret landzonesag skal vurderes. Det kan f.eks. være:

• Planlægningsmæssige hensyn.
• Landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, rekreative, bevaringshistoriske og kulturhistoriske hensyn.
• Samfundsmæssige hensyn, herunder generelle medmenneskelige hensyn, hensyn til miljø, trafik m.v.

Selvom kommunerne skal overholde Planlægningsloven, kan en kommune godt vedtage lokale bestemmelser. Der kan også for et bestemt område gælde særlige retningslinjer vedrørende naturfredning, naturbeskyttelse m.m. Derfor er det en god idé at kontakte kommunen hurtigst muligt, hvis du har planer om et større byggeprojekt.

Er der særlige krav til forsikring, når du bor på landet?

Der er som udgangspunkt ikke noget lovmæssigt krav om, at du skal tegne flere forsikringer, bare fordi du flytter på landet. Den helt afgørende faktor er, hvor meget dit forsikringsbehov ændrer sig, hvis du flytter fra en lejlighed eller et parcelhus til en landejendom.

Boligen
Der er ingen lovpligtige forsikringer for ejendommen, men har du lån, realkreditlån eller banklån i ejendommen, er det et krav fra långiver, at du tegner en husforsikring, der dækker ved brand, lynnedslag, kortslutning og eksplosion.

De fleste forsikringsselskaber tilbyder samme pakkeløsninger for boligen, hvad enten du bor i byen eller på landet, men på en landejendom er der højst sandsynligt en eller flere avls- og driftsbygninger, som også skal forsikres. Hvor meget du vil forsikre bygningerne, skal afstemmes med dit behov, og det kan du afklare sammen med din assurandør.
 
Materiel
Overtager du eller køber materiel i form af traktor, ladvogn osv., er det vigtigt at overveje behovet for forsikring. Materiel er ikke dækket af indboforsikringen, du skal tegne en forsikring, der dækker løsøre. Har du lånt penge til traktoren, kan banken kræve, at du forsikrer den. Hvis du bruger traktoren, er det en god idé at tegne en ansvarsforsikring. Hvis du påfører andre skade, bliver du stillet til ansvar. Er det dig selv, der kommer til skade, er du dækket af din ulykkes- og invalideforsikring.

Dyr
Ifølge loven om dyrehold skal dyr være ansvarsforsikret, og det er de som regel via din indboforsikring. Et forsikringsselskab kan vurdere, at du skal tegne en tillægsforsikring, hvis du har mange dyr, eller du har andres dyr på din ejendom, f.eks. heste opstaldet eller dyr på pension.

Flere forsikringsselskaber tilbyder ejere af landejendomme at tegne en landbrugsansvarsforsikring, der både dækker materiel og opstaldning af dyr samt dyrepension.

Afgrøder
Hvis du har afgrøder, er du måske interesseret i at tegne en haglskadeforsikring.

Forsikringspriser
Priserne på forsikringer kan variere i forhold til forsikringer, der tegnes på huse i byzone. Forsikringsselskabet kan vurdere, at risikoen for indbrud, tyveri af bil og materiel osv. er lavere i dit landområde, hvorfor de vil sætte præmien lavere. Til gengæld vil prisen på en brandforsikring på et hus med stråtag være cirka syv gange højere end på et almindeligt hus.

Der findes landbrugsassurandører med speciale i de særlige forhold, der knytter sig til landejendomme og nedlagte landbrug.

Kan du købe en landejendom og anvende den som sommerhus?

Som udgangspunkt er svaret nej. Bopælspligten for landejendomme blev indført i 1973, for at flest mulige landbrugsejendomme blev sikret til købere, der havde til hensigt at føre landbruget videre. Bopælspligt vil sige, at du skal have fast bopæl på ejendommen, at det er der, du har folkeregisteradresse, og at det er der, du primært overnatter. Bopælspligten skal sikre, at landlivet bevares, og at landdistrikterne ikke bliver helt affolket.

Køber du en landejendom, skal bopælskravet være opfyldt inden seks måneder, efter du har købt ejendommen, og inden to år, hvis det er en ejendom, du har arvet eller på anden måde overtaget fra familie.

Bopælspligten bortfalder, når du har boet på ejendommen i otte år. Herefter kan du søge kommunen om tilladelse til at bruge landejendommen som sommerbolig.

I 2007 blev bopælspligten for ejendomme under 30 ha ændret til en beboelsespligt. Det vil sige, at du skal sørge for, at ejendommen er beboet, men du behøver ikke selv bo der. I stedet kan du leje ejendommen ud som helårsbeboelse. Du skal stadig opfylde bopælspligten i otte år.