Pas på, når du køber hus: Kæmpe forskel i varmepriser
Priserne på fjernvarme inden for samme kommune kan variere voldsomt. I Hillerød kan det koste 1.500 kr. ekstra om måneden, alt efter hvor du bor.
|
Derfor er der forskel på varmepriser Den massive forskel på priser på varme skyldes, ifølge Dansk Fjernvarme, at de små kraftvarmeværker er så urentable, at de aldrig burde være blevet lavet. - De små værker burde aldrig være blevet bygget. Der er flere grunde til, at de blev bygget alligevel, siger Jørgen G. Jørgensen, direktør for Dansk Fjernvarme.
Stor gæld i små kraftvarmeværker - Elselskaberne havde købt for store reserver af naturgas, som de gerne ville af med, naturgas blev opfattet som en ’ren’ energi, leverandører af rør pressede på, og rådgivende ingeniørfirmaer bildte en masse stakkels mennesker ind, at det ville blive en rentabel forrentning. Nu er naturgas pålagt massive CO2-afgifter, rørene taber op til 50 procent af varmen, og værkerne har stor gæld. Værkerne er grundlæggende en fejlkonstruktion, mener Jørgen G. Jørgensen. Barmarksværker, som de hedder, er ofte fællesejede af kunderne. Derfor koster det mange penge at købe sig ud af værket. De små værker har modtaget op mod en halv milliard kroner i støtte fra staten for at fungere bare nogenlunde. Det bestemmer varmeprisen Ifølge Jørgen G. Jørgensen er tre ting udslagsgivende for varmeprisen:
|
|
Så meget koster varmen i Hillerød Pris for varmen til et standard familieshus med årligt forbrug på18,1 MWh: Hillerød Vand- og varmeforsyning: 12.121 kr. Gørløse Fjernvarme A.m.b.a. (EON), naturgas: 23.092 kr. Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning (EON), naturgas: 24.793 kr. Meløse-St. Lyngby Energiselskab Amba: 29.986 kr. |
Prisforskellen på varme inden for samme kommune er så stor, at det reelt er forskellen på at leve det gode liv med råd til ekstra eller spinke og spare for at betale for varmen. Du kan komme til at betale flere tusinde kroner ekstra om måneden for den samme varme, alt efter hvilket fjernvarmeværk dit hus hører til.
De fleste steder har du pligt til at modtage varmen. Derfor er du tvunget til at betale for den dyre løsning, selv om du kan finde en billigere opvarmningsmetode.
Stor forskel på fjernvarmepris i Hillerød
Det mest ekstreme tilfælde er i den jyske Mariagerfjord Kommune, hvor forskellen i varmepris i et standardhus er 2.200 kr. om måneden for samme varmeforbrug. Også i nordsjællandske Hillerød er der massiv forskel på prisen.
Efter at Hillerød og Skævinge Kommuner blev lagt sammen til den nuværende Hillerød Kommune, er der fire kraftvarmeværker til at levere varme til Hillerødborgernes huse.
For en familie i et gennemsnitshus er forskellen på den billigste og dyreste varme 17.865 kr. om året - borgere, der får varmen fra Hillerød Vand- og Varmeforsyning, betaler 1.488 kr. mindre om måneden end borgere, der får varmen fra det lille Meløse-St. Lyngby Energiselskab. De 1.500 kr. svarer til, at familien ville kunne købe et hus, der er 250.000 dyrere.
Du kan ikke sige nej til fjernvarme
Hos Hillerød Vand- og Varmeforsyning koster varmen 12.121 kr. årligt. De 350 kunder hos Meløse-St. Lyngby betaler 29.986 kr. for at opvarme huset til samme temperatur. I mellem de to ligger Gørløse Fjernvarme med 23.092 kr. og Skævinge Fjernvarmeforsyning med 24.793 kr.
Der er tilslutningspligt til Meløse-St. Lyngby værket. Det betyder, at du har pligt til at modtage varmen, hvis huset er tilsluttet varmenettet.
Undersøg, om du er tvunget til at få fjernvarme
Som boligkøber er det uhyre vigtigt at undersøge varmeprisen, og om du er tvunget til at købe varmen – betale varmeværkets faste afgifter - inden du underskriver slutsedlen.
Det står normalt i de papirer, du får fra Tinglysningen, når du køber hus, men ikke altid. Så vil du være på den sikre side, skal du kontakte kommunen og/eller varmeværket.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer