Skal du købe bolig nu?
Huspriserne forventes at falde yderligere, men er det så bedst at vente med at købe bolig? Læs, hvad 2 eksperter mener.

- Det er svært at vide, om 'nu' er et godt tidspunkt at købe bolig på. Læs eksperternes råd her.
Man skal købe bolig, når man har brug for det. Og har du det nu, så bør du købe bolig nu. Så kort er konklusionen fra Kim Valentin, økonomisk rådgiver i Finanshuset.
Huspriserne er faldet i den senere tid, og mange forventer, at priserne vil fortsætte ned på grund af den økonomiske krise.
LÆS OGSÅ: Hvordan vil det gå med huspriserne?
Det er købers marked nu
Men Kim Valentin mener, at den enkelte køber bør fokusere på et reelt behov, og om familien har fundet den helt rigtige bolig, frem for at forsøge at regne ud, om boligpriserne vil falde eller stige. Er man en lille, ny familie, der som førstegangskøbere har et presserende behov for mere plads, så hjælper det ikke på boligsituationen, at boligpriserne måske falder yderligere i løbet af de næste 2 år.
Der er rekordmange boliger til salg i øjeblikket, og det gør det nemmere for købere at presse prisen.
- Lige nu er ikke et dårligt tidspunkt at købe bolig på, for vi er i en lavkonjunktur, der får huspriserne til at dale langsomt, men stødt. Derfor er det lige nu købers marked. Spørgsmålet er, hvor længe du tør vente, for det hele kan vende i morgen og med højere huspriser, er det pludselig sælgers marked, advarer Kim Valentin.
Pres ikke økonomien for hårdt, når du køber hus
- Det er langt mere essentielt at sætte sig ind i alle udgifter omkring et boligkøb, så familien ikke sidder for hårdt i det, hvis pludselig en af parterne står uden arbejde, eller der dukker uforudsete udgifter op. Men medtag også tidsfaktoren – en god tidshorisont på, hvor længe du vil bo i den bolig, du investerer i, er minimum 10 år. I en periode af denne varighed vil de største økonomiske risici udjævne sig.
Jobbet er din sikkerhed
Cheføkonom i Spar Nord Bank, Jens Nyholm, er på samme linje.
- Jeg ser fald i boligpriserne langt ind i år 2012, så der er penge at spare ved at vente med at købe. Men hvis man har behovet nu eller finder drømmehuset, så bør man handle nu, for så meget falder priserne ikke, mener Jens Nyholm, der understreger at boliger ikke er investeringsobjekter, men noget man skal købe for at bo i.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer