Slip for skimmelsvamp, når du køber hus

Nyhed |  Publiceret: mandag 28. juni 2010

Bedre tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer på vej. Få bl.a. bedre styr på fugt, ulovlige elinstallationer. og hvor lang tid taget holder.

Du har bedre muligheder for at undgå at købe et hus med skimmelsvamp eller få erstatning, hvis der senere findes skimmelsvamp, hvis betænkningen om huseftersynsordningen bliver til virkelighed.
Du har bedre muligheder for at undgå at købe et hus med skimmelsvamp eller få erstatning, hvis der senere findes skimmelsvamp, hvis betænkningen om huseftersynsordningen bliver til virkelighed.

De danske boligkøbere kan se frem til at få mere viden, om deres måske kommende bolig indeholder skimmelsvamp, og få erstatning for skimmelsvamp, hvis de har en ejerskifteforsikring.

Det sker, hvis den betænkning, som udvalget om huseftersynsordningen har lavet, bliver til virkelighed.

- Betænkningen bliver nu sendt i høring, og jeg ser frem til at modtage høringssvar fra interesserede parter. Jeg forventer at fremsætte et lovforslag på grundlag af udvalgets betænkning i næste folketingssamling, siger justitsminister Lars Barfoed (K).

Ifølge Forsikring & Pension vil tilstandsrapporten komme til at vise, hvor højt et fugtniveau der er i huset. Og ejerskifteforsikringen vil dække fugtskader og skimmelsvamp som er en følgeskade af fugt i beboelsesrum.

Tilstandsrapport vil vise, hvor lang tid tag holder

Og det er ikke den eneste fordel for huskøberne. Tilstandsrapporten vil f.eks. også vise, hvor mange år taget kan holde.

En autoriseret elinstallatør skal lave et såkaldt eltjek, der skal med i tilstandsrapporten – det skal vise, om elinstallationerne er lovlige og være med til at forhindre nogle ad de 800 årlige brande i boliger, som elinstallationer er skyld i. Hvis elinstallatøren overser en ulovlig elinstallation, vil forsikringen dække.

Også ulovlige vvs-installationer, der har en nedsat funktion, vil blive dækket bedre af forsikringen.

Bedre erstatning eller bedre viden

Samtidig bliver huskøberne bedre i stand til at vurdere, hvor meget de får i erstatning, hvis noget er galt. Mange har ikke vidst, at de enten ikke har kunnet få erstatning, eller at erstatningen har været mindre end forventet, fordi skaderne afhænger af husets alder.

”Nu kan køber få erstattet ’nyt for gammelt, med mindre skaden er omfattet af en såkaldt erstatningstabel, oplyser Forsikring & Pension.

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen