"Du bliver forelsket i huset," lokkede ejendomsmæglerens annonce, og det var lige, hvad der overgik Anne Mette og Claus Buus i vinteren 2000. Den store kærlighed gjaldt dog ikke så meget selve bygningen som beliggenheden. Grunden på 11.000 kvadratmeter var vidt forskellig fra deres daværende have med naboer og genboer tæt på hækken. Med sine store skovområder, søer og enge, masser af frisk luft samt muligheden for at holde hest og hund havde Ganløse Ore vest for Værløse masser at tilbyde en børnefamilie, der foreløbig talte hans to store piger. Siden er parrets to fællesbørn kommet til verden.

Der var til gengæld heller ikke mange lighedspunkter mellem parrets pæne, pudsede Lyngby-villa og det gamle forsømte landhus fra midten af 1930'erne. De små mørke rum, et nedslidt 1970'er-køkken og faldefærdigt stråtag gjorde, at parret i tankerne straks lagde an til en gennemgribende renovering og modernisering.

Tre års planlægning

Kun 14 dage efter, at købsaftalen var underskrevet, kom der en uventet melding fra hans arbejdsplads: En udstationering til Norge var påkrævet. Det betød, at huset måtte udlejes for en treårig periode. Men hvad der umiddelbart smagte af ærgrelse og nedtur, gav mulighed for grundig planlægning af, hvad der skulle ske efter hjemkomsten.

 
Skitse efter skitse blev til i Oslo-lejligheden, og parret tog fat på at studere diverse byggematerialer og tilbehør på internettet og i de norske butikker. Anne Mette tilstår smilende, at der næppe findes den flise, hun ikke har vendt, det armatur, hun ikke har drejet på, og det toilet, hun ikke har prøvesiddet … Grundigheden skyldtes ikke blot, at der var god tid, men nok så meget, at det enkle og funktionelle design, parret ønskede at omgive sig med, syntes at høre til sjældenhederne trods markedets enorme udvalg.

Udsøgt design

De mange omhyggelige valg fremgår tydeligt af resultatet. Det gamle hus er overalt bragt op til moderne standard, vel at mærke uden at det er gået ud over sjæl og charme. Dog er ikke alle designmæssige detaljer faldet på plads uden problemer. Tag for eksempel det nyrenoverede badeværelse i stueetagen. Her forsynede håndværkerne i modstrid med aftalen det flot svungne toilet med en forkert cisterne, så den indkøbte, udsøgte skylleknap ikke kunne påmonteres. Kun Anne Mettes egenhændige, stædige fiksfakserier med plast og spændebånd klarede sagen, uden at alt skulle laves om fra begyndelsen. Men ved siden af den elegante håndklædetørrer dingler endnu, som en daglig torn i øjet, den ledning, som skulle have været fræset ind i væggen, før fliserne blev sat op. Et åbent spørgsmål i den irriterende bagatelklasse er, hvorfor man kan finde alt muligt andet i stål end lige afløbsrør til håndvasken. Det er åbenbart en naturlov, at de skal være i enten krom eller hvid plast, siger parret.

Kvist efter øjemål

I forbindelse med renoveringen af taget fik facaden mod vejen sat en kvist på for at skabe rum, lys og udluftning i det lille badeværelse på første sal. Claus og Anne Mette var uden videre gået ud fra, at tækkemanden selv kunne klare konstruktionen, men lige på falderebet blev de belært om, at der skulle en professionel til at beregne dimensionerne. Den opgave klarede Anne Mette dog resolut ved at stikke hånden markerende ud gennem tagspærene og erklære: "Den må ikke gå længere end hertil af hensyn til trappen", hvorefter et kryds blev sat på bjælken. Hun lægger dog ikke skjul på, at hun åndede meget lettet op, da det efterfølgende kunne konstateres, at kvisten var placeret helt ideelt.

I alle andre sammenhænge søgte bygherrerne dog på forhånd den fornødne bistand og knyttede blandt andet en arkitekt til projektet på konsulentbasis. Det var f.eks. efter hans anvisninger, at husets indvendige trappeforløb blev renoveret. Trinene har fået stød, de gamle, rødbrune fyrretræslameller er forsvundet, og de nye, lukkede trapperum er en fryd for øjet.

Valnød og hvidt

Mindst 20 køkkenløsninger blev der kigget på uden held. Til sidst gik overvejelserne mest på en helt skrabet model, for som Anne Mette påpeger: "Man vælger ikke en kompromisløsning til flere hundrede tusind kroner." Men endelig, i den allersidste køkkenbutik, som Claus erklærede sig villig til at sætte sine ben i, fandt parret deres drømmekøkken.

Langs køkkenets ene væg strækker sig en fuldendt, skræddersyet række af elementer fra Køkkensnedkeren. Materialet er valnøddetræ, en perfekt matchning til det massive spisebord, parret havde i forvejen. Med udgangspunkt i opvaskemaskinen er der overalt valgt skuffer af 60 centimeters bredde for at sikre, at flere kan arbejde uden at genere hinanden, når der skal åbnes en skuffe. En skinnende glat og hvid bordplade af det nye, robuste kompositmateriale corian bidrager sammen med de hvidmalede vægge, lofter og bjælker til at skabe mest muligt lys i rummet. De rene skarpe profiler understreges af den helt firkantede vask og ovn af stål.

Optisk helhed

Nye lamelplanker af pitch pine behandlet med lud og hvidolie understøtter det stilfulde helhedsindtryk i køkken-spise-afdelingen. Gulvet fortsætter i lige linje hele vejen gennem den åbne stueetage og videre ind i stuen med den dobbelte glasdør. Hvor der tidligere var en uforholdsmæssig stor entré, er væggen blevet fjernet, så arealet nu udgør en fortsættelse af køkken-alrummet. Her er husets favoritplads, den sorte lædersofa over for brændeovnen. Efter råd fra arkitekten er der bygget en falsk væg ved skorstenen, så der optisk fås en lige linje gennem hele stueetagen. 

De snorlige linjer er tilstræbt overalt, også på de andre etager. Eksempelvis er der på førstesalens lange gang indrettet en dejlig arbejdsplads med udsigt til naturen gennem det buede kvistvindue. Den faste bordplade, som før ragede klaustrofobisk ud i rummet, er skåret til, så den flugter med linjerne i skabe og døre.

Materialer til lavpris

Rundt regnet blev der spenderet 1,5 millioner kroner på hele det omfattende projekt, der varede fire måneder. Heraf kostede køkkenindretningen cirka 150.000 kroner, mens omkring 100.000 kroner blev brugt på nyt stråtag.

Det betaler sig at sammenligne priser. Når eksempelvis armaturer, fliser og vaske til tre badeværelser alene løber op i over 75.000 kroner, er der mange penge at hente ved at købe vvs-materialer over internettet på bl.a. www.lavprisvvs.dk , anbefaler Anne Mette og Claus.