Rund bålplads til haven lavet af firkantede træstykker
Nyhed | Jesper Klinge vandt ”Oaser i haven” i Bolius Idépris med sin runde bålplads, der også skal bruges juleaften. Bålstedet skulle være svært at lave –...
Ejendomsmægleren skal oplyse, hvis grunden til det hus, du køber, er forurenet. Men det gør de ikke altid. Du kan selv tjekke drømmehusets grund hos din region.
Ejendomsmægleren skal oplyse, hvis der er forurening på en grund, der er til salg. Det er både Kort og Matrikelstyrelsen, Danske Regioner og jordforureningsekspert Jens Gregersen fra Geoadvisors enige om. Men i følge avisen 24-timer sker det ikke altid. Derfor er der god grund til selv at tjekke om grunden er forurenet, før du køber et hus.
Godt 100 ejendomme på forurenede grunde er i øjeblikket sat til salg,
men kun i ganske få af salgsannoncerne er forureningen omtalt. Og i 39 tilfælde er forureningen heller ikke omtalt i den salgsopstilling, der giver en detaljeret beskrivelse af en ejendom, det afsløre en stikprøve, som avisen 24timer har gennemført.
- Det er utåleligt og uacceptabelt, at informationerne ikke er med. Loven siger, at det skal med i salgsopstillingen, siger formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winter-Pedersen, til 24timer.
Selv om du skulle ende med at købe en forurenet grund, kan du ikke blive tvunget til at fjerne forureningen, hvis du ikke selv er skyld i den. Du kan kræve erstatning fra sælgeren, hvis han har fortiet oplysninger om forurening.
Men for at undgå en masse besvær med at føre sag mod sælgeren, anbefaler konsulent og jordforureningsekspert Jens Gregersen fra Geoadvisers, at du selv søger information om, hvorvidt den grund, du overvejer at købe, er forurenet.
I matrikelregisteret, som du kan finde på hjemmesiden www.mingrund.dk , kan du hurtigt se, om der er registreret nogle oplysninger om forurening på en bestemt grund. Du indtaster blot kommunen og adressen på hjemmesiden. Men du kan ikke være sikker på, at registeret indeholder alle kendte oplysninger.
- Der kan godt gå noget tid, før oplysningerne når frem til registeret fra regionerne, der indsamler oplysningerne om forurening, siger overkartograf Henrik Kirkegaard fra Kort og Matrikelstyrelsen.
Derfor råder både Henrik Kirkegaard og Jens Gregersen til, at du kontakter regionen for at få hele historien om forurening på en bestemt grund.
- Hvis du vil vide, om en bestemt grund er forurenet, skal du kontakte regionen. De er den vigtigste kilde til information om forurenede grunde. De ligger inde med oplysninger om ca. 50.000 forurenede grunde, siger Jens Gregersen.
Karsten Baisgaard, der er områdechef i jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark, bekræfter, at det er regionerne, der ligger inde med de fleste oplysninger om forurenede grunde.
- Vi arbejder i øjeblikket på at gøre alle oplysninger tilgængelige på vores hjemmesider, så man både kan se, om en grund er blevet kortlagt som forurenet, eller om der er noget i gære. Hvis man ikke kan finde oplysninger om en bestemt grund på hjemmesiden, er man velkomme til at ringe eller sende en mail til os, siger han.
På Region Syddanmarks hjemmeside kan du i øjeblikket finde oplysninger om ca. halvdelen af regionens ejendomme.
Det er langt fra alle grunde i Danmark, der er blevet undersøgt for forurening, så en grund kan desværre godt være forurenet, selv om det ikke fremgår af regionernes oplysninger. Derfor anbefaler Jens Gregersen fra Geoadvisers, at du også tjekker ejendommens tingbog hos kommunen.
- Ved at kigge ejendommens deklarationer igennem, kan du måske finde ud af, at der engang har ligget en benzintank på grunden, at smedemester Petersen har haft værksted der, eller at der har været anden forurenende erhverv på grunden, siger han.
|
Sådan tjekker du om grunden er forurenet, før du køber huset
|
Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen. Læs mere.














Nyhed | Jesper Klinge vandt ”Oaser i haven” i Bolius Idépris med sin runde bålplads, der også skal bruges juleaften. Bålstedet skulle være svært at lave –...

Inspiration | Taget på et sommerhus i Odsherred ligner vingen på et fly. Læs mere og se billedserie af det energineutrale og utraditionelle sommerhus.
Bolius rådgiver om alt om din bolig- f.eks. kontrol af nybyggede boliger, vurdering af alle typer bygningsskader, stormskader og råd- og svampeangreb
Du kan også forsøge dig med en række af vores gratis ydelser. Find en fakta artikel om dit emne, eller du kan spørge vores eksperter i brevkassen, eller deltage i debatten.
Kommentarer