10 gode råd til nyt køkken

Tips & Råd |  Publiceret: mandag 23. marts 2009

Hvad skal du tænke på, når du lægger budget? Og hvordan skal du prioritere at bruge pladsen? Få 10 gode råd til at komme i gang med dit nye køkken.

En arbejdsø med de vigtige funktioner som fx tilberedningsplads og fx vask og kogeplader er en god idé, da det giver plads til at arbejde på 4 sider.
  1. Start med inspiration. Få inspiration til dit nye køkken ved at gå på nettet, besøge køkkenbutikker og læse bøger og boligmagasiner. Find ud af, hvordan dit drømmekøkken ser ud, inden du sætter begrænsninger og bliver mere realistisk.

  2. Vælg en stil, der passer til resten af huset. Stilen skal afspejle husets kvaliteter og understrege de ting, der foregår i rummet.

  3. Overvej dit behov for plads og funktioner i køkkenet. Er det fint nok med et lille køkken. Eller skal du f.eks. vælte en væg og inddrage et andet rum for at få plads nok til et køkken-alrum med plads til gæster, tv-kigning og lektielæsning.

  4. Besøg mere end én køkkenbutik, og husk, at kvalitet og design koster!

  5. Læg et budget for, hvor meget dit nye køkken må koste. Husk at sætte 10 procent af til uforudsete udgifter. Valget af materialer til bl.a. bordplade og køkkenelementer har stor betydning for prisen.

  6. Flyt ikke vask og opvaskemaskine. Hvis du river et eksisterende køkken ned, så sørg for at holde vask og opvaskemaskine i nærheden af, hvor de stod før. Det koster mange penge at flytte vandrør, afløb og elinstallationer.

  7. Indret med korte afstande. Det skal være nemt at bevæge sig mellem køleskab, vask og kogeplader. Her foregår en stor del af trafikken i køkkenet, så de må ikke ligge for langt fra hinanden. Der bør heller ikke være nogen forhindringer på vejen.

  8. Undgå for mange køkkenelementer. Forhold dig realistisk til, hvad der er plads til i det rum, som køkkenet skal være i. Lad være med at proppe alt for mange funktioner og køkkenelementer ind i et lille rum. Det bliver rodet og uoverskueligt.

  9. Undgå for meget udstyr. Lad være med at fylde et lille køkken med alt for mange køkkenmaskiner og andet udstyr. De fleste køkkenopgaver kan du fint klare med almindeligt køkkenudstyr.

  10. Sørg for masser af bordpladeplads. Det er især vigtigt, at der er godt med bordplads omkring køleskab, kogeplader og vask.

Kommentarer

er der mulighed for påklæbe gammel bordplade et evt. finer eller film?
Rigmor K. Bisgaard | 18 Sep 2011
Husk at du kan få fradrag ved reparation eller fornyelse af dit køkken!

Se mere her:
http://www.haandvaerkerfradrag.dk/boligens-indre-rammer/reparation-eller-fornyelse-af-koekken-og-bad.asp
Peter G | 10 Aug 2011
Umiddelbart en god artikel - jeg savner dog nogle tommelfingerregler inden for afstande. Feks. at afstanden 1,2 m mellem to køkkenbordplader er et minimum, eller det giver en god arbejdsplads at placere køleskab, komfur og vask i en trekant i forhold til hinanden. Det er råd jeg selv har haft glæde af.
Lisa | 10 Aug 2011
HUSK - lav aldrig et nyt køkken uden at installere en QUOOKER. Find den på www.
Endelig fandt jeg den i DK - har kendt den i udlandet i over 20 år..
Utrolig hvad man spare på hanen med det varme vand -- faktisk har jeg ikke brugt den siden jeg fik den installeret.
Birthe | 09 Aug 2011
findes der nogle køkkenfabrikanter der laver skabe og skuffemoduler efter mål
ved forespørgsel hos nogle, siger de alle det mål kan vi ikke levere
målene er 50 bred og 60 høj
Venlig hilsen
Glud.
Torben Bagh | 24 Feb 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen