Den sommerhusagtige stemning på villavejen var med til at få Kurt og Vinnie Henriksen til at falde for parcelhuset på Grønlunds Allé i Rødovre, som de købte i 1990. Det stille kvarter var attraktivt for en familie med to børn, og samtidig var der også god plads. Den lille bungalow på 93 m2 fra 1932 var gennem årene blevet udvidet med to tilbygninger til 146 m2. Det betød, at der kunne indrettes en forældreafdeling og en børneafdeling i hver sin ende af opholdsarealet med stue, spisestue og det halvåbne, tilstødende køkken. Et separat bryggers-fyrrum samt toilet og bad med brus og kar var placeret ud fra entreen og soveværelset, mens der var adgang til vaske- og tørrerum udefra.

Væk med cigarkassen

Gulnet fyrretræ på vægge, karme og døre gav huset et noget cigarkasseagtigt præg. Det fik de nye ejere rådet bod på med spandevis af hvid maling. Også gipspladelofterne fik en tur, mens de flotte, ekstra brede fyldningsdøre blev sendt til sandblæsning, så de kunne blive helt glatte inden sprøjtelakeringen. Et mere alvorligt problem udgjorde de utætte, flade tage på tilbygningerne. Parret valgte at få dem udskiftet til tagkonstruktioner med samme hældning som hovedbygningen, der samtidig fik ny belægning. Valget faldt på lette Decra plader, så der ikke skulle lægges en meget kraftig spærkonstruktion, som et tegltag ville kræve. Men ud over den almindelige løbende vedligeholdelse blev der ellers ikke ændret synderligt på huset de næste mange år.

Der sku' ske noget

I 2004 var børnene var flyttet hjemmefra, og der var blevet bedre tid og råd. Nu skulle der "ske noget" i huset, tænkte Kurt og Vinnie og anskaffede til en start nye spisestuemøbler. Et flot bord af lyst ahorn erstattede spisebordet med klap, som var så praktisk i det forholdsvis trange rum ud for køkkenet. En skænk og et vitrineskab - så var der godt fyldt op. Følelsen af, at der manglede luft, inspirerede til at fjerne væggen ind til den større vinkelstue, og det satte skred i moderniseringen.

Fra hvidt til gråt

Der blev lukket godt af ind til køkkenafdelingen, inden arbejdet gik i gang. Først gik det ud over den gamle brændeovn og skorstenen i hjørnet, som efterlod sig godt med løbesod, da den blev taget ned. Dernæst blev alle lag af gammel maling og tapet skrællet af til den bare væg og karm. I stedet for lofterne af spånplade med hvid belægning blev der opsat nye, store gipsplader. Stuehøjden, som viste sig at variere med 8-10 cm fra hjørne til hjørne, blev justeret, idet hele det nye, store rum blev en tand højere. En hvidmalet frise hele vejen rundt i loftkanten fremhævede de nyvundne centimeter, og så blev væggene malet i en lys grå farve - i sig selv en stor forandring for ejerne, der gennem årene med hvidt og atter hvidt i alle rum. Parketgulvene, som var nye ved indflytningen og behandlet med hvidpigmenteret olie, kunne nøjes med en at blive frisket op med en let afslibning.

Trick med vindueskarmen

Ud røg de gamle tyngende gardinkapper af hvidmalet træ. Det samme gjorde vindueskarmene af imiteret marmor. Ønsket om, at de nye skulle have et mere massivt look, var ved at strande på, at der kun var nogle få centimeter mellem karm og væg. Men den klarede snedkeren ved at fremstille snydekarme af en tynd træplade med en bredere kant ud mod stuen. Med rådgivning fra en gardinekspert blev alle vinduespartier rundet flot af med ens, lette foldegardiner af et hvidt - og vaskbart -materiale.

Ingen ledninger

Helt fra starten af renoveringsprocessen, gjorde Vinnie og Kurt et stort nummer ud af at planlægge, hvor hvert enkelt møbel, maleri, mm. skulle anbringes. Ikke blot af hensyn til funktion og udseende, men også for at undgå det evindelig rod af ledninger på vægge og gulve. Der blev lavet stik præcist dér, hvor hver enkelt lampe skulle placeres, ligesom der kom antennestik på væggene, både til musikanlægget og til fladskærms-tv'et. En fagmand på halogenområdet blev taget med om bord for at vejlede om placering og styrke af de mange lyskilder. En smart detalje er lamperne over spisebordet, som sidder i en magnetskinne og hurtigt kan tages ned. F.eks. hvis bordet ved større gæstebud skal vendes i stuens længderetning, sådan som der nu blevet mulighed for.

I forbindelse med ommøbleringen besluttede parret at regulere færdslen i vinkelstuens hjørne, hvor trafikken omkring indgangen til børneafdelingen ofte kom i karambolage med stolene ved sofagruppen. Døren blev blændet af og gav plads til en muret niche til dekorativt nips. I tilgift blev der mulighed for at indrette et praktisk opbevarings- og teknikskab på den modsatte side. Et hul til en ny, smal fyldningsdør i stil med de øvrige blev i stedet hugget ud i stuens endevæg.

Nedslidt køkken

Da renoveringen var vel overstået, lænede parret sig tilfreds tilbage i de nye spisebordstole - og kiggede gennem åbningen ud i det gamle fyrretræskøkken. Selv om det var godt og velfungerende, virkede det nu lille, trist og nedslidt i sammenligning med stuerne. Tidligere tanker om at udvide med glastilbygninger for at skaffe mere lys og luft kom blev igen taget op, og en ven af familien, konstruktør Morten Pedersen, gik i gang med at tegne og beskrive en udvidelse af køkkenet. Der kunne kun blive tale om nogle få kvadratmeter. Bredden på tilbygningen var givet af det gamle køkken, mens tilbygningen blev begrænset af skelafstanden og havegangens forløb.

Inden længe var der atter gang i ombygningen i huset på Grønlunds Allé. Denne gang løb håndværkerne ind i flere kedelige overraskelser. Væggen mellem spisestue og køkkenåbning havde andel i skorstenen og styrtede pludselig sammen. Køkkengulvet hang mod forventning ikke sammen med spisestuens, så pludselig befandt håndværkerne sig i krybekælderen. Det hele var bare for meget; men mens murerne i januarkulden bar beton ind og støbte nyt gulv, rekreerede beboerne sig på en planlagt ferie i Sydafrika. Rejseminder i form af bl.a. dekorative strudseæg og smukt udskårne træfigurer sætter deres præg på interiøret i stuerne og soveværelset.

Teknisk rumstation

I dag nyder Kurt og Vinnie det funktionelle køkken med HTH-elementer og bordplader af hvidolieret eg. Den lyse sandfarve matcher perfekt klinkegulvene af portugisisk natursten, som bevidst er lagt i såkaldt faldende længder for at undgå en ensformig skakbræteffekt. Blandt de praktiske raffinementer, der værdsættes i det daglige, er sokkelskuffer og en lang glasplade, som beskytter væggen mod stænk fra madlavningen. Den er hvidmalet på bagsiden, idet den naturlige glasgrønne farve ikke ville harmonere med køkkenets farveholdning. Vinnie har endnu ikke vænnet sig til bordskånerne i form af aftagelige stålstænger, der er nedfældet i bordpladen. Der er heller ikke helt styr på betjeningen af de sofistikerede hårde hvidevarer: indbygningsovnen og den store keramiske plade fra Siemens og det specialfremstillede Trepol emfang af stål, der minder om en lydløs rumstation med sine mange røde pærer. Det fede amerikanske køleskab, som Kurt havde på ønskesedlen, talte køkkensælgeren ham fra under henvisning til, at der stadig ikke er tale om noget stort køkken. Isterningerne til de kolde drikke må altså fortsat fabrikeres på traditionel vis. Takket være et andet teknisk vidunder, nemlig en Quooker i husholdningsstørrelse, kan der til gengæld altid tappes tre liter kogende vand til Nescafé'en fra hanen ved vasken.