Danskerne dropper nyt køkken
Langt færre køber og har planer om nyt køkken. Vi tænker mere over, hvordan vi bruger vores penge.

- I løbet af de sidste 10 år, er der udskiftet mange køkkener, så det er helt naturligt, at der er sket et fald, siger rådgivnings- og kvalitetschef i Bolius, Per Grunert.
Også tal fra Danmarks Statistik viser en tilbagegang. Antallet af ”solgte køkkenelementer af træ” er faldet med 19 procent fra 2007 til 2008 – tallet dækker dog både over salget i Danmark og udlandet fra danske køkkenproducenter.
- Vi har fået nok nye køkkener
|
Solgte køkkenelementer Tallene nedenunder viser antallet af ”solgte køkkenelementer af træ” - tallet dækker dog både over salget i Danmark og udlandet fra danske køkkenproducenter. Solgte køkkenelementer af træ i tusinder
|
Og faldet ser ud til at fortsætte. IFKAs undersøgelse viser, at 95.000 danske husstande i marts havde planer om nyt køkken inden for de kommende 12 måneder. Et år tidligere var det 125.000 husstande, der ville have nyt køkken.
- Nok er nok. Vi har fået nyt køkken. Vi skal have noget for pengene nu. Vi vil have flere kvadratmetre. Ved et nyt køkken får man lidt af det samme, som man allerede har. I krisetider går man efter det funktionelle, mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk, der har skrevet bogen ”Parcelhuset i fremtiden”.
Nyt køkken opfattes som luksus
Per Grunert er enig:
- Hvor der før var en tendens til bare at bruge en masse penge, er folk begyndt at tænke mere over, hvordan de bruger pengene. Og et nyt køkken opfattes som luksus, for man kan stadig lave mad i det gamle. De fleste henvendelser vi modtager lige nu i Bolius, drejer sig om udnyttelse af de ledige kvadratmetre, for der er stadig meget fokus på rummeligheden i boligerne, siger han.
Færre nybyggerier giver færre nye køkkener
Adm. direktør for HTH Køkken, Henrik Karup Jørgensen, kan ikke genkende tendensen.
- Vi har haft en nedgang i salget til de store boligprojekter og også til nybyggerier. Dette følger den nedgang, der generelt er i opstarten af nyt byggeri. På privatmarkedet ser vi fortsat en positiv udvikling, siger han.
Skift bordplade og køkkenlåger
Er køkkenet lidt slidt, er det også muligt at shine det op frem for at skifte det helt ud.
- Man kan komme rigtig langt ved at skifte bordplade og køkkenlåger eller male, og det koster ikke så meget, siger Per Grunert.
Kolofon / Send feedback
Henvisninger
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer