Et alt for lille køkken i alt for umulige materialer. Det var virkeligheden i familiens hus fra 1959.

Køkkenet var opbygget af gasbeton og plastlåger og passede ikke familien, der gerne ville have et unikt køkken i førsteklasses materialer.

Desuden var det alt for småt til to voksne og to børn, så der var rigtigt gode grunde til at gå i gang med den store lægtehammer, der blev svunget for at nedlægge en væg mellem køkken, stue og fordelingsgang.

Gode detaljer og barstole i nyt køkken

Familien fik hjælp af arkitekt Ricardo Labarca, som foreslog at køkkenet blev åbnet, og det strækker sig nu ind i stuen, hvor køkkenbordet er blevet forlænget.

Bordet er i massiv ask med skabslåger af askefinér. Alle træflader er hvidolierede. Tydelige unikke årringe og fingertapsamlinger giver køkkenet gode detaljer, som familien nyder at se på hver dag.

Bordpladen går ud i rummet som en bar og er forlænget med tre barstole på krom-ben, hvor der ved festlige lejligheder er gæster, som nipper til snacks eller står ved bordet, som var det en bar. Også til daglig er køkkenbordet med barstole husets nye samlingssted.

Quooker og affaldskværn i nyt køkken

Køkkenet har en Quooker til tevand, affaldskværn i vasken til organisk materiale og et fleksibelt plexiglas spækbræt monteret på skinner over bordplade og vask. Alle hvidevarer er i Siemens på nær induktions kogeplade fra Electrolux.

Køkkenet er stadig 10 kvadratmeter, men virker meget større i det store køkkenalrum på 70 kvadratmeter. Hele ombygningen tog 4-5 måneder og stod færdig i september 2008.