Hvad gør du, hvis din opvaskemaskine lugter?
Læs svaret her.

- Filtret i bunden af din opvaskemaskine skal renses, for det kan være en kilde til lugt.
Hvis din opvaskemaskine lugter, selvom der ikke er snavset service i den, kan det enten skyldes, at opvaskemaskinen er snavset, eller at rørføringen er forkert.
En opvaskemaskine skal afkalkes og renses jævnligt. Er I mange i familien eller har mange gæster, skal det gøres oftere. Kalk får ikke maskinen til at lugte, men det gør fedt og andet snavs til gengæld.
Sådan rengør du din opvaskemaskine
- Rengør filtret i bunden af opvaskemaskinen.
- Vask gummilisterne med vand med opvaskemiddel.
- Er gummilisterne meget snavsede, kan du tage skrappere midler, som brun sæbe, i brug. Husk at bruge gummihandsker, når du bruger brun sæbe.

- Der kan sidder meget snavs gemt i gummilisterne, som også kan få din opvaskemaskine til at lugte. Foto: Sascha Schmidt-Faxe.
- Afkalk opvaskemaskinen med citronsyre – fyld sæbeskuffen med citronsyre og køre en tom maskine ved 60 grader.
- Vær opmærksom på aldrig at anvende klorholdige produkter i opvaskemaskinen lige efter du har brugt syreholdige produkter, som citronsyre, da det kan danne giftige gasser.
- Rengør filteret endnu en gang.Kør maskinen tom ved mindst 60 grader med et af de rensemidler til opvaskemaskiner, som findes på markedet og kan købes i supermarkeder.
- Rengør filtret og tør gummilisterne af med rent opvaskevand.
Hvis det virker, men din opvaskemaskine hurtigt kommer til at lugte igen, er det en god idé altid at vaske op ved mindst 60 grader. Du kan evt. bruge et klorholdigt produkt til rensningen, men da klor er hårdt ved miljøet, er det godt at gemme den mulighed til sidst.
Virker det derimod ikke, vil det være en god idé at få en autoriseret vvs-installatør til at gennemgå rørføringen til opvaskemaskinen. Hvis vandlås eller rørføring ikke er korrekt installeret, skal det udbedres.
Se alle husråd og myter, havetips, sparetips, trælse ting, vedligeholdelsestips, indretningstips og 10 gode råd her.
Står du med en træls ting, som irriterer dig i dagligdagen, hører vi gerne fra dig. Skriv til tips@bolius.dk og fortæl om, hvad der irriterer dig. De trælse ting vi tager op, vil blive offentliggjort.
Kilder
Levnedsmiddelkandidat Michael René, adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Vi rensede filtre mv, og det hjalp noget, men ikke nok.
De tilkaldte service, og montøren kom og drejede nogle gange på den vandhane, der var installeret til tilførsel af vand til maskinen. Tilsyneladende kalker den til, så maskinen simpelt hen ikke får tilført nok vand. Siden har maskinen vasket fint.
Jeg gjorde det samme med vores egen maskine, og den vasker også helt rent igen.
Besøget af montøren kostede 800 Kr...
Mvh, Ole